onsdag den 18. juli 2012

At presse citronen !

En bar i København var overbevist om, at de havde verdens stærkeste mand som bartender, og udlovede derfor en dusør til den, der kunne overvinde ham.

Konkurrencen gik ud på, at bartenderen med de bare næver pressede en halv citron så kraftigt han kunne, hvorefter den blev givet til udfordreren. Hvis han kunne presse bare een ekstra dråbe ud af citronen, ville han vinde 1000 kr. Mange havde prøvet i tidens løb, men ingen havde kunne vinde over bartenderen.

En dag kommer en lille tynd mand i jakkesæt og hornbriller ind i baren for at deltage i konkurrencen. Da latteren har lagt sig presser bartenderen citronen som han plejer, og giver den til den tynde mand. Til alles overraskelse lykkes det for manden at presse yderligere seks dråber ud. Da jublen har lagt sig og manden har fået sine 1000 kr., spørger bartenderen:   - Er du bryder eller hvad?
- Nej, jeg arbejder i skattevæsenet, svarer manden.

Ingen kommentarer: