torsdag den 9. februar 2012

Det gør mig grå indvendig !

En af de dage man helst ville være for uden. I dag sagde vi farvel til en håndfuld kollegaer på min arbejdsplads. Selv om jeg har prøvet det mange gange før, så bliver jeg aldrig god til det ( Heldigvis ) - Men som leder bliver man nød til at vise overskud og forståelse for sine medarbejdere - Og det tror jeg lykkes nogenlunde. Det er først når jeg får det lidt på afstand og sidder i bilen hjem at tingene kommer meget tæt på. Jeg er oprigtig ked af at nogen skal gennem denne vridemaskine. Jeg tænker på de mange tanker som må kværne rundt i hovedet på disse mennesker - På de mange spørgsmål, som de ikke kan få svar på....... Og på de afledt økonomiske problemer som kommer væltende ind over disse skæbner. Sådanne dage gør mig grå indvendig !

Ingen kommentarer: