Så var der blevet tid til at komme i bund i alle mine hjemlige gøremål. Et af de lidt mere " trælse" er at kante græsset. I haven og ud mod vejen. Og mens jeg lå der på knæ og rensede kanten op, kom en nabo forbi og kommenterede arbejdet med et smil på læben: "Det skal der ikke megen hjerne aktivitet dit at udføre." - - Jeg smilede igen. - - Men kom senere til at tænke over at jeg faktisk nød at kravle rundt og - Ikke bruge hjernen.Sådan et stykke arbejde, hvor man tydelig kan se hvor man er kommet til. - Man bestemmer helt selv tempoet - Man skal ikke bruge mange hjerneceller på sagen - Man er ikke afhængig af andres indsats - Man ved nøjagtig hvornår man er færdig - Og man kan høste resultatet af indsatsen, ved at vise det til konen, der også er tilfreds med indsatsen. ALT SAMMEN VOLDSOM UKOMPLICERET - - Det er godt nok længe siden jeg har lavet noget så lige til. Og derfor blev dette "trælse" arbejde faktisk til en fornøjelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar