tirsdag den 1. december 2009

Kalenderlys - Nu med stil !

Kalenderlys. en sjov tradition, men også lidt besværlig. For et par år siden anskaffede vi os et mere autoriseret kalenderlys fra Trip Trap. Før den tid havde vi forskellige hjemmelavede dekorationer ( Mere eller mindre flotte ) Eller en udgave fra børnehaven / fritteren, som bestemt hverken var køn eller særlig stabil på sin paptallerken. Men ok, den var lavet med kærlighed af en af børnene...............Eller rettere, den var lavet af faderen, der sad sammen med barnet i børnehaven og nærmest tvang ungen til at deltage i den årlige forældre-jule-klippe-klisterdag. Barnet ville hellere spise æbleskiver og lege sammen med de andre børn. MEN NEJ, der skulle laves juledekoration !!! - Nå nu er det så den autoriseret model. Og nu sidder vi og brænder den alene uden børn. Vi er kronisk bagefter, allerede fra begyndelsen, da der er mindst 5 centimeter ned til 1 tallet. Og vi glemmer helt sikker også et par dage. Men hvem har også sagt at traditioner skal være nemme. Min største frygt er dog stadig, at vi glemmer at slukke skidtet inden vi forlader køkkenet. For brand er ikke med i traditionen.

Ingen kommentarer: