lørdag den 28. november 2009

Hoptimister og Wunderbaum !

En tur i storcenter er altid en oplevelse. Jeg kommer der nok ikke efter det sammen som mange andre. Jeg nyder at gå rundt og se på folk. Sætte en historie på alle dem jeg ser og se om jeg kan træne mit " menneske kendskab". Det er en lille leg der skærper ens opmærksomhed. Man træner sine sanser og tiden går med noget konstruktiv. Jeg kigger også gerne på de produkter der udbydes. Jeg køber sjælden noget, da jeg er kommet dertil i livet, at jeg ikke behøver så meget..... På dagens tur i storcenter gik jeg dog et fantastisk flashback. Inde i Imerco havde de fået de små Hoptimister. Jeg kan huske at mine forældre havde en sådan figur stående på instrumentbrættet i deres Morris Marina. Den stod der og vippede mens vi kørte. Jeg sad tit på bagsædet og stirrede på den lille figur. Pludsentlig stod jeg der i butikken og fortiden overvældede mig. Alle mine brødre i bilen - de sjove stunder - vores små skænderier og en hel masse mere. Ja............ Hjernen er en fantastisk huskemaskine. Jeg kunne næsten lugte den Wunderbaum som hang i vinduet. Og hører min mor skælde ud på os, fordi vi ikke sad stille.

Ingen kommentarer: