torsdag den 1. oktober 2009

Stopfør5 er en genial reklame gimmik !

Det er altid træls at blive angrebet på egen banehalvdel. Især hvis man troede at man var alene på hele banen. Sundhedsstyrelsens nye kampagne om druk og ungdom ( Stopfør5 ) er derfor et genial påfund. Deres kampagne, viser en tænkt samtale på Facebook efter en våd fest. Uden overhovedet at pege fingre af nogen. Men den har da skabt opmærksomhed. Her har de bare spillet bolden ind på de unges egen bane. Platformen Facebook har bruges til mange gode ting, men også til det værste der findes. Mobning. Og det er en realitet, at det sker. Måske mest på Arto. Men reel set er hele den elektroniske verden en stor mulighed for at ytre sig om andre ( Også denne blog ) ........ At de unge er blevet " tøsesur" over kampagnen er nok en blanding af at Sundhedsstyrelsen har et godt budskab og at man har fået kampen over på de nye medier. Se bare hvor debatten på Facebook gruppen ( Stop sundhedsstyrelsens hetz mod fest ) er i gang med at synge klagesang. Så bare bliv ved inde i Styrelsen. I har fat i noget rigtig her. Det eneste usmagelig i denne debat, er forældre der plæderer for deres børns ret til fri druk. De burde nok lige gå en tur mere rundt om køkkenbordet inden de udtaler sig.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja, det er helt usmageligt at forældre støtter deres børns næsten fatale druk. Jeg har oplevet til et forældremøde i 7-klasse, at flere forældre synes at det var sejt at deres børn drak sig stive hver weekend!