onsdag den 8. juni 2016

Er det dyrere at leve sundt !

Fakta: »En kost, der både er sund og billig, stiller måske lidt større krav til kreativiteten, men det er ikke nødvendigvis dyrt at leve sundt,« siger seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Jørgen D. Jensen.

»En sund livsstil drejer sig både om, at energiindtaget svarer til kroppens energibehov, og at man får den rette sammensætning af makronæringsstoffer såsom protein, kulhydrat, fedt og mikronæringsstoffer såsom vitaminer og mineraler. Indtager du mere energi, end du har brug for såsom slik, snacks eller sodavand, vil du ved at skære ned dér naturligvis spare både kalorier og penge,« siger han.
 
Der er stor forskel på, hvad fødevarer koster pr. MJ (megajoule) - både når det gælder det sunde og det usunde. De billigste koster 30 øre pr. MJ, mens de dyreste koster 80 kr. Og blandt de dyreste fødevarer pr. MJ finder vi en del, som karakteriseres som sunde eksempelvis asparges, hindbær, peberfrugt, agurk og salat, mens en forholdsvis stor andel af de usunde fødevarer ligger i den lavere ende af skalaen, når man målt i kroner pr. energienhed.
 
»Mange af de sunde fødevarer (fx marinerede sild, kartofler, majs, løg, bananer og kål) ligger dog i et prisleje under gennemsnittet,« siger Jørgen D. Jensen. Han mener ikke, at det behøver at være dyrt at leve sundt, men det stiller måske lidt større krav til kreativiteten i køkkenet og udnyttelsen af prisernes variationer henover sæsonerne.
 
Fødevareinstituttet, Fødevareøkonomisk Institut og Via University College har i fællesskab gennemført et studie, der sammenlignede prisen på danskernes faktiske gennemsnitskost med en anbefalet ernæringsrigtig kost (en modifikation af den nuværende kost, så den lever op til de nordiske ernæringsanbefalinger).  Prissammenligningen viste, at den ernæringsrigtige kost ikke var væsentligt dyrere end den faktiske gennemsnitskost.

Ingen kommentarer: