søndag den 7. februar 2016

Øl er på vej ud !


Drinks og cocktails bliver vores nye favoritter, når der skal alkohol på bordet, spår en trendforsker. Det kan ramme de mange nye og gamle bryggerier, som siden finanskrisen har flerdoblet salget af specialøl til os forbrugere.
 
Specialøllen hører til finanskrise-tiden, hvor vi søgte noget jordnært, forklarer trendforsker Louise Byg Kongsholm fra PEJ-gruppen i Herning. - Nu begynder økonomien at vende igen, og så er der behov for at sadle om til noget, der igen dufter en lille smule mere af luksus er lidt dyrere. Det er whisky, gin og vodka - gerne som cocktails, siger hun.
 

Der vil fortsat være et marked for øl

Specialøl udgør 15 procent af salget på det danske ølmarked. Thisted Bryghus står for én af de 15 procent. Her er man opmærksom på udviklingen, fortæller administrerende direktør Aage Svenningensen.
 
- Men som det er lige p.t, så er det øl, der er vores hovedproduktområde, og det vil det også være i fremtiden, siger han. Der vil da også altid være et marked for øl, siger trendforsker Louise Byg Kongsholm.
 
Danskernes øl-forbrug generelt er faldet med mere end en femtedel siden 2003. Til gengæld er salget af specialøl flerdoblet. 2015 blev rekordår for antallet af nye specialøl. I alt 1298 nye øl kom på markedet. Det er omtrent det dobbelte af, hvad der kom på markedet efter finanskrisen.
 
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Jeg må indrømme at jeg aldrig fik gang i at drikke alle de mange special øl. Jeg er nok også lidt gammeldags og syntes at når man begynder at blande jordbær - Lakrids eller Chilli i øl, så er man alt for langt væk fra ideen om øl.
 
Faktisk er jeg mest til en helt almindelig Tuborg eller Carlsberg ( Kedelig - såmænd ) Men at trenden vender, kunne man jo nok sige sig selv. Alt dette special bryggen øl, hvor det nærmest var kult at drikke lokalt med en historie, ikke kunne fortsætte - Og da slet ikke kunne holde en rimelig økonomi.
 
Rationalitet og fornuftig business er da også trådt ind på lokal øl marked. Nogle af de bedste lokale øl kan nu fåes i hele landets supermarkeder ( Hvilket af natur burde være noget imod lokal trenden ) Og resten af de lokale bryggerier er på vej over i en forenings økonomi, hvor lokale aktier og en binding til det lokale erhvervsliv er en betingelse for overhovedet at overleve. De får et skær af Egnsstøtte projekter.
 
Well - Fremtien !! Jeg er overhovedet ikke "drinks-fan" - Så den trend bliver nok heller ikke min bølge. Her er jeg også så kedelig, at den med 100 % sikkerhed altid vil være Gin og Tonic.

Ingen kommentarer: