Hvis du gerne vil sikre dig titlen som kattekonge til fastelavn på søndag, er der nu hjælp at hente. Et hold ingeniører fra DTU har nemlig analyseret sig frem til fastelavnstøndens svageste punkt. Det skriver Politiken.
Ifølge ingeniørgruppen, som består af eksperter i bærende konstruktioner, skal håbefulde tøndeslagere sigte efter fastelavntøndens nederste del og cirka en femtedel oppe fra bunden. Det skyldes, at tønden - på grund af fastelavnsfyldet - vejer mest i den nederste del. - »Den ekstra vægt vil gøre, at tønden vil have større ’inerti’ i bunden,« forklarer sektionsleder fra DTU Holger Koss til Politiken.
»Man kunne godt tro, at det ville være den bedste idé at ramme tønden midt på, men her er vores bud, at tønden hurtigt vil svinge væk fra slaget, og den dermed vil mindske risikoen for at briste,« fortsætter han. Ingeniørerne har taget udgangspunkt i en almindelig fastelavnstønde af træ, som er holdt sammen af metalringe, og som selvfølgelig er fyldt med en god blanding slik og appelsiner.
Det afgørende er at få slået hul på ét bræt, fortæller ingeniørerne fra DTU. Det skyldes fastelavnstøndens konstruktion, hvor metalringene presser de enkelte brædder helt tæt sammen. Hvis et tøndeslag smadrer bare ét bræt, ødelægges den bærende konstruktion, og så vil næste slag med stor sandsynlighed slå bunden ud og dermed kåre en kattekonge.
»Man kan sammenligne fastelavnstøndens konstruktion med en romersk buebro eller kuplen på en stor katedral. Her ligger stenene helt tæt sammen og hviler på hinanden – ligesom brædderne i en fastelavnstønde. Hvis man fjerner nogle få sten fra konstruktionen, vil enten buebroen eller kuplen falde sammen. Forskellen her er blot, at der hverken vil blive udråbt en kattedronning eller kattekonge,« siger Holger Koss ifølge Politiken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar