Blodmåne !

Ved en fuld måneformørkelse bliver Månen blodrød, fordi det kun er det langstrålede røde lys, der kan trænge igennem atmosfæren. FOTO: Creative Commons/Tomruen

Måneformørkelse: Når Månen bliver blodrød

Den 28. september 2015 kan danskerne og store dele af resten af verden overvære en total måneformørkelse. I 2015 er der i alt to måneformørkelser, men efterårets måneformørkelse er den eneste i år, der kan ses fra Danmark.

Hvor dele af verden bogstaveligt talt går i sort under en solformørkelse og lyset slukkes – som man især oplevede på Færøerne og ved Nordatlanten tidligere på året – er måneformørkelsen et noget smukkere naturfænomen. Under de rigtige forhold vil månen blive blodrød, og derfor bliver dette fænomen af nogen kaldt for ”blodmåne”.

Måneformørkelser er en verdensomspændende fænomen, og fra Mexico til Danmark vil der være mulighed for at se måneformørkelsen. I Danmark er måneformørkelsen den 28. september på sit højeste klokken 04.11, hvor Månen er gledet ind i Jordens kerneskygge og er helt formørket.

Man behøver ikke noget udstyr til at se på en måneformørkelse, sådan som man gør det med en solformørkelse, hvor det er nødvendigt med beskyttelsesbriller. For lyset ved en måneformørkelse er svagere end lyset fra en almindelig fuldmåne.

Hvad er måneformørkelse?

En måneformørkelse opstår, når en fuldmåne bevæger sig bag Jorden og ind i dens skygge. Månens bane omkring Jorden hælder cirka 5 grader, og derfor skal der helt specielle betingelser til for en måneformørkelse. Det skal være fuldmåne - og Solen, Jorden og Månen skal ligge præcist på linje. Og Månen skal skære ekliptika, som er Jordens bane rundt om Solen.

Klik på tegningen for at få den stor. Solen danner en kegleformet skygge bag Jorden, og når Månen bevæger sig ind i denne skygge – umbraen – forekommer der en måneformørkelse. FOTO: Creative Commons/Sagredo

Skyggen kan deles op i flere områder. Den delvise skygge kaldes for penumbraen og den fulde skygge kaldes for umbraen. Umbraen har et kegleformet snit, der fortsætter 1 million km bag Jorden. Og da Månen "kun" ligger 384.400 km fra Jorden, kan den bevæge sig ind i det skyggefulde mørke.

Tre typer måneformørkelse

Der findes tre former for måneformørkelse: total måneformørkelse, delvis måneformørkelse og penumbra måneformørkelse.

Total måneformørkelse

Ved en total måneformørkelse befinder Månen sig i Jordens totale kegleformede skygge, som hedder umbra. Her er der intet sollys. Det er ved denne type måneformørkelse, at fænomenet ”blodmåne” opstår.

Månen udsender ikke noget lys af sig selv – ligesom Jorden ikke gør det. Og det kan virke mærkeligt, at det netop er i umbraen, hvor der ikke er sollys, at Månen bliver farvet rød. Men det skyldes, at Jordens atmosfære afbøjer lyset, og at det kun er det langstrålede røde og orange lys, der kan passere atmosfæren og trænge ind i umbra-skyggen.

Det kortbølgede blålige lys bliver spredt af luftmolekyler og luftpartikler, og når derfor ikke frem til Månen. Når det røde lys rammer Månen, vil det reflekteres og give Månen det røde skær. Hvis Jorden ikke havde en atmosfære, ville Månen bare blive helt mørk under formørkelsen.

Delvis måneformørkelse

En delvis måneformørkelse opstår, når kun dele af månen rammer umbraen. Her vil det se ud, som om den del, der er i umbraen, er væk. Og det ligner, at der er taget en bid af Månen.

Månen på vej ind i umbraen og derfor delvist formørket. FOTO: Creative Commons/JJ Harrison

Penumbra måneformørkelse

Ved en penumbra måneformørkelse er Månen kun i området penumbraen, hvor der kun er delvis skygge. Ved denne type formørkelse vil Månen se mørkere ud end normalt.

En total måneformørkelse vil derfor også altid indeholde en delvis måneformørkelse. For vejen ind i umbraen vil altid fører gennem penumbraen.

Her kan du bedst opleve efterårets måneformørkelse

Modsat en total solformørkelse, som er afgrænset til et ganske lille areal på Jorden, er chancen for at se en måneformørkelse meget bedre. Den kan nemlig ses fra hele nattesiden af jorden.

Klik på grafikken for at se den i stor udgave. Måneformørkelsen er synlig på den del af Jorden, hvor det er mørkt. Under måneformørkelsen i september vil det sige et bredt bælte fra Mexico til Danmark. FOTO: Creative Commons/NASA

I april i år var der også en total måneformørkelse, men den kunne vi ikke se i Danmark, fordi vi havde dagslys i perioden for måneformørkelsen.

Hvor længe varer en måneformørkelse?

En måneformørkelse adskiller sig også fra solformørkelser ved at være et mere langtrukkent fænomen. En total solformørkelse varer kun et par minutter, mens en måneformørkelse varer mange timer. Den totale måneformørkelse vil højest vare en time og 40 minutter, men hele måneformørkelsen kommer til at vare lige over fem timer.

Tidsplanen for måneformørkelsen 28. september 2015 dansk tid:

1. Klokken 02.11 – penumbra-formørkelsen begynder
2. Klokken 03.07 – den delvise måneformørkelse begynder
3. Klokken 04.11 – den totale måneformørkelse begynder
4. Klokken 04.47 – maksimal total formørkelse
5. Klokken 05.23 – den totale måneformørkelse slutter
6. Klokken 06.27 – den delvise måneformørkelse slutter
7. Klokken 07.22 – penumbra-formørkelsen begynder, men det vil ikke være synligt i Danmark

Den totale måneformørkelse kommer altså til at vare en time og 13 minutter. Og det er i denne del af formørkelsen, at der for alvor er noget at se. Her kan man se blodmånen med det kobberrøde skær.

Hvornår oplever vi igen måneformørkelse?

Måneformørkelse er ligesom solformørkelse et sjældent fænomen, og der kommer til at gå noget tid efter måneformørkelsen den 28. september, før vi igen kan se en delvis eller total måneformørkelse.

• 7. august 2017 – delvis måneformørkelse
• 31. januar 2018 – total måneformørkelse
• 27. juli 2018 – total måneformørkelse
• 21. januar 2019 – total måneformørkelse