mandag den 30. september 2013

Måske et spørgsmål om "selv-salg" !

En ny SFI-rapport viser, at det betaler at uddanne sig, men at det betaler sig bedre for mænd end for kvinder.Det skriver forskningsinstitutionen i en pressemeddelelse.
Forskernes tal viser, at kvinder samlet set får et mindre afkast af den investering, de har foretaget i deres uddannelse, end mænd gør. Det skyldes bl.a., at der er en overvægt af kvinder i det offentlige, mens mænd oftere søger mod det private erhvervsliv. Og et job her giver typisk et bedre afkast på uddannelsen end et job i det offentlige, særligt for ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Ser man udelukkende på den offentlige sektor, er lønafkastet lidt større for kvinder end for mænd. Offentligt ansatte kvinder får altså relativt mere ud af at uddanne sig end offentligt ansatte mænd. Men da de starter fra et lavere udgangspunkt – fordi uuddannede kvinders løn er lavere end uuddannede mænds – så ligger kvindernes faktiske timeløn stadig under mændenes, uanset uddannelsen. ( Jeg tror ikke alene at det er uddannelse. Det er også noget med forhandlinger om løn - Forventninger til det man vil have for ens arbejde og så er kvinder nok også mere beskedne i deres krav. Netop det at kvinder score mere i det offentlige kunne tyde på denne beskedenhed. For i det offentlige er lønrammer og faste tabeller styrende for løn - Ikke individuel salg af sin egen person.)

Ingen kommentarer: