søndag den 29. september 2013

Bibelhistorier af Sigurd

Fredag aften var jeg inviteret til Sigurd Barrett koncert i Genner. Barnebarnet skulle synge kor til en helt ny forestilling, hvor Sigurd synger og fortæller fra biblen. - Ellers noget af en opgave - At bruge biblen som udgangspunkt. Sådanne tiltag kan sagten give bagslag i de forskellige kristelige retninger som findes i Danmark. - Nu var det den lokale kirke i Genner og Løjt der havde arrangeret Sigurd, så det var nok ikke et helt skævt arrangement. Og jeg må sige.... Han overraskede positivt. Også selv om barren er sat højt efter det han har præsteret på den danske børneunderholdnings scene til dato. Hans ping-pong mellem musik - historie og børnene som sad på første række virkede fint. Og især en sang var virkelig ramt flot (Vi skal ses igen). - Sigurd er på turne de næste par måneder, så du har også en chance for at nå en forestilling. Og så skal en del af succesen nok også tilskrives mit barnebarn. Uden ham var koret ikke så speciel.

Ingen kommentarer: