Farvel til Congo - Bajeren !

Striden mellem de to nationalklenodier - pølsevognene og chokolademælken fra Cocio - kulminerer nu med, at pølsemændene smider en regulær bombe. Fra næste måned lancerer de simpelthen deres egen chokolademælk.

Allerede sidste år stod det klar, at der var ondt blod mellem det nu Arla-ejede Cocio og pølsemændene. Stridens kerne var de rabatordninger, der blev ændret eller afskaffet i januar 2011 i forbindelse med, at Cocio holdt op med at sende konsulenter ud til pølsevognene. Pølsemændene i Pølseforeningen har nu taget konsekvensen og satser nu på, at kunderne fremover kan lokkes til at smøre ganerne med pølsemændenes egen chokolademælk. Pølseforeningens formand Kæld Thygesen beskriver selv det nye produkt med meget rosende ord.

- Vi har igennem seks måneder arbejdet med denne lancering. Der var tre leverandører på banen, som gerne ville producere for os. Efter mange blindsmagninger og lidt justering har vi fundet en rigtig fyldig og cremet chokolademælk, som falder i god smag, siger han og sætter trumf på: -Flaskens indhold er 50 ml. - dvs 25 procent mere end Cocio.

( Nu har jeg aldrig været den store Congo - bajer drikker. Endsige været en hyppig gæst ved de danske pølsevogne. Men jeg syntes alligevel at det er ærgerlig, at en strid om håndøre kan smadre en så gammel tradition. Uanset hvad der nu kommer på marked, så taber alle:  Pølsemændene vil nu sælge en " Look a Like" Congo - bajer - - -  Arla vil miste omsætning - - -  Og kunderne bliver tvunget til at købe en dobbelt så stor ( Nok også dobbelt så dyr ) flaske cacaomælk, uden at have ønsket denne forandring ) 

Brug nu den barselsorlov !

Når først danske mænd er på barselsorlov, nyder det det. Faktum er dog, at blandt de nordiske lande er Danmark det land i Norden, hvor fædre er kortest tid på barselsorlov. Dette viser tal fra Nordisk Socialstatistiks komite (NOSOSKO). Svenske mænd står for en fjerdedel af barselsorloven, islandske mænd for en tredjedel og danske mænd for kun lidt over 7 procent. Lars Hansen, der er talsmand for Foreningen Far, siger: ''Det er en katastrofe. Danske fædre skal meget tidligere på banen og knytte bånd til deres børn.'' Lars Hansen mener at man skal følge de Svenske, Norske og Islandske eksempel, hvor en del af barselsorloven er øremærket til manden. Bruger manden ikke sin del, bortfalder den for resten af familien, og samlet set bliver barselsorloven så kortere. Kenneth Reinicke, mandeforsker på Roskinde Universitet mener, at en årsag kan være bekymringer om økonomien, der gør at danske mænd ikke holder længere barselsorlov. ( Nogle mænd burde skamme sig - Da jeg fik børn var der slet ikke denne mulighed. Det er en gode for familien - Givet af samfundet. Tag nu imod den. Er du bange for karrieren, så er den frygt ubegrundet. Du kan måske endda blive en bedre kollega ved at få erfaringen som barselsfar )

Er din græsplæne mon penge værd !

I dag får alt fra golfklubber over lufthavne til spejderkorps del i skattekronerne fra EU's landbrugsstøtte, som ellers skulle sikre aktive landmænd en stabil indkomst. Selv kongehuset, der ejer et par græsenge, er på støtten. En ekspert mener, at det er stik imod hensigten, og I EU erkender man galskaben. I hjertet af Nordsjælland ligger Dansk Arbejdsgiverforening slot, og græsset er uendelig forårsgrønt på engen bagved. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) tjener ikke penge på kål og kartofler, men er hovedorgan for dansk erhvervsliv, og tjener penge på bidrag fra de 25.000 medlemsvirksomheder. Organisationen får ikke desto mindre skattebetalt landbrugsstøtte fra EU's pengekasser for den lille stribe med nordsjællandsk græs. Udbetalingen sker i fuld overensstemmelse med reglerne, og udgør 22.000 kr. om året. ( Jeg har flere gange været på Egelund Slot, som ejes af DA. Stedet er rigtig flot og en fantastik sted at være. Men at de ligefrem har en indtægt fra EU på deres grønne områder. Det havde jeg dog ikke lige opdaget )

Roll the dice !

Så fik jeg endelig "Terningen" lavet færdig. Den har været syltet længe og har nok været min dårlige samvittighed, hver gang jeg kom ud i haven.

Den har ellers en sjov historie. Jeg havde spottet en betonpælen på en lokal murer´s lagerområde. Den var slidt og havde et par skader. Jeg kunne dog straks se, at den godt kunne vækkes til live igen med et par reparationer og noget maling.

Da jeg spurgte muren om prisen på betonpælen, ville han første ikke sælge pælen. Men næste dag kom han alligevel forbi - Ikke bare med pælen, men med hele tre betonpæle, med en "terning" for oven. Jeg kunne få min egen pæl, hvis jeg samtidig ville reparerer og male de to andre. ( Da han havde fortalt hans kone om min ide med betonpælen, havde hun også ønsket sig et par stykker - Og her slog vi så flere fluer med et smæk )

Nu er "Terningen" sat op i haven. Vi har drillet konen med at det er hendes Yatzy monument, da hun elsker at spille Yatzy. - Men den er nu nok bare en ny haveudsmykning.

Tulipanfest i Ribe !

Vi tog et smut forbi Ribe, da hele byen var fyldt med deres "Tulipanfest" - En fest, der har stået på siden torsdag. Vi ankom ret tidlig søndag formiddag, så der var ikke så mange mennesker på kræmmermarked eller ved det lokale tivoli ( Mange havde nok ondt i hovedet efter lørdagens fest - Og stod derfor lidt senere op ) - Selve marked var hurtigt set igennem, så vi gik en tur gennem byen. Og her bliver jeg altid fascineret. Den måde hvorpå byen har bevaret sin oprindelige udseende. Hvordan man har undgået reklameskilte - grimme facader og huse der er misvedligeholdt. For mig er det en smuk by, der godt kan være stolt af deres indsats. Alle burde unde sig en gåtur i byen. Spise en vaffel is, mens man ser på de mange vandløb der krydser gennem byen. Nyde en snært af fortidens storhed i denne kongeby.

Kontanthjælpsmodtager i frontlinjen !

Kaserner og politistationer er betænkelige ved regeringens plan om at åbne for jobtræning hos dem som led i indsatsen mod ungdoms-arbejdsløsheden. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger, "Der bliver nødt til at være rigtig mange udveje fra kontanthjælpssystemet, og vi synes ikke, man i tilstrækkelig grad tidligere har tænkt i, at forsvaret kunne være en vej for nogle af de unge at gå." Og tilføjer, "Det gode ved forsvaret er jo, at hvis man får mod på at tage en uddannelse, er der virkelige mange forskellige retninger, man kan gå der. Så tanken er at lave en form for introducerende snusepraktik, hvor man kan lave individuelle forløb, så man kan prøve kræfter med forskellige jobfunktioner." Flemming Vinther, formand for HKKA, der omfatter en del af de professionelle i hæren, siger "Man skal ikke skyde et godt initiativ ned, men det bliver en udfordring at udforme forløb, der giver mening for de unge. De er jo ikke ekstra arbejdskraft, men tværtimod ekstra arbejde, og hvem skal tage sig af det." Politiforbundets formand, Peter Ipsen siger, "Det skal være et supplement til dem, der er her i forvejen, og det skal være fuldt finansieret. Men som en stor offentlig arbejdsplads må politiet også vise socialt ansvar, og hvis det drejer sig om at gøre unge mennesker arbejdsparate, synes jeg sådan set, at det er et fornuftigt projekt." ( Uanset om det bliver svært - måske næsten umulig. Så tror jeg at man både kan få nogle mennesker ud ag "kontant - fælden" - Og politiet og forsvaret vil få en oplevelse der kan krydre deres holdning til disse mennesker

Aktive unge bliver rigere !

Er du i god form som teenager, vil du også være bedre at lære og begå dig i samfundet senere i livet. Personer med en aktiv ungdom bag sig har nemlig bedre uddannelser og tjener mere end deres mere passive jævnaldrende. Det skriver politiken.dk

Det viser et omfattende svensk studie, der inddrager 1,2 millioner mænd, heraf 1432 enæggede tvillinger, som bliver omtalt i Udspil, netmagasinet fra DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Forskningen er gennemført af  Maria Åberg, læge ved Centre for Brain Repair and Rehabilitation ved Göteborg Universitet. »En god fysisk arbejdsevne og kondition i 18-års alderen fører ofte til højere socioøkonomisk status og uddannelsesniveau helt op til 36 år senere«, siger Maria Åberg til Udspil. ( Nu kan jeg godt blive nervøs, når jeg kigger ind på børneværelset. Her er inaktivitet - computerspil og sodavand i højsæde ! )

 

Dumme præster !

Endelig en præst der tør tage den verbale kamp op med de stivstikkere, som åbenbart befolker den danske folkekirke. Og som, i deres vid har udstødte homoseksuelle fra deres ret til kirkelige handlinger.  - "Først og fremmest går det mig selvfølgelig på at høre om en kollega, som ikke har varetaget sine sognebørns behov i en meget svær situation. Vores fornemste opgave er netop at være nærværende og give folk hjælp og støtte uanset hvilken livssituation, de befinder sig i, og hvilke livsvilkår de end måtte have, udtaler Pernille Østrem til sin egen kirkes hjemmeside." -

De nordjyske præsters opførsel har også fået hende til at ophænge et banner foran Stefanskirken med teksten 'Her begraver vi selv dumme præster fra Aalborg!'

Vi skal ikke fælde dom
Hun mener, at det er uholdbar glidebane, som de nordjyske præster har bevæget sig ud på - og at de bør trække sig, hvis de ikke ændrer holdning. - Det eneste, vi med Bibel i hånd kan gøre af samvittighedsgrunde, er faktisk at lade være med at dømme andre. Går man først ind på det spor, så skal man altså hive checklisten frem hver gang nogen søger sig til kirken: har vedkommende slået sin kone, stjålet fra sin arbejdsplads, kigget lystent på nogen anden end sin ægtefælle og så videre - det er vanvittigt at begynde at tænke i de baner. Det bør være helt grundlæggende for os som kristne, at vi er sat fri fra at fælde dom over hinanden - at vi faktisk har pligt til ikke at gøre det.  ( For mig er det endnu en grund til at dele stat og kirke - Eller i det mindste kræve at præsterne gør hvad de får deres offentlige hyrer for. - Tænk hvis en lærer ikke ville undervise en Iraner - Eller en buschauffør ikke gad kører med fraskilte - Eller en politimand ikke ville modtage anmeldelser fra homoseksuelle. - Nej vel !  - Her må ordsproget være: Ret ind eller forsvind ! )

Gør det du siger - Sig det du gør !

Folketinget holdt fri i går, som en del af deres overenskomst, og det kritiseres af FOA, der henviser til politikernes diskussioner om at alle skal arbejde mere. Politikerne tager det dog ikke seriøst. FOA's formand, Dennis Kristensen udtrykker: ''Det er verdens dårligste reklame for et forslag om at ville afskaffe en eller to helligdage, at de ikke selv er til at finde på Christiansborg - på deres arbejdsplads - dagen efter en helligdag.'' Dennis Kristensen mener at politikerne skal stille de samme krav til sig selv, som de gør til befolkningen. Han udtrykker videre: ''Der er åbenbart sådan en underlig parallel virkelighed for folketingspolitikere, som har en virkelighed over for, hvad de kræver af befolkningen, og en anden virkelighed for, hvad de kræver af sig selv. I mit hoved bliver sådan noget til hykleri.'' Per Clausen (EL) er enig med Dennis Kristensen i at Folketingen ikke altid selv gør hvad de mener andre mennesker skal gøre, han udtrykker: ''Der er meget i den måde, Folketingets arbejde er organiseret på, som givetvis kunne gøres mere effektivt, og man kunne udnytte året mere hensigtsmæssigt og så have lidt bedre tid til at behandle nogle sager.'' ( Her er jeg helt på linje med Dennis Kristensen. Alt for ofte ser man politikkere, som er meget formyndende over for deres vælgere. - - -  Men selv sætter deres børn i private skoler - - -  Selv holder fri en fredagen efter kristi himmelfartsdag - - - Selv har rygekabiner på deres kontor )

Gul er marken !

Der er rigtig kommet knald på den gule farve uden på markerne. Det er et sikkert tegn på at vi nærmer os sommeren. Og en skønt syn at have, når man om morgenen kommer susende på arbejde. Det er ligesom en bekræftelse på at nu er vi gået fra gråt i gråt - over den spæde grønne til den livskraftige gule.

Jeg nyder hvert år, når rapsen står i flor. Landmanden ser selvfølgelig vækst og profit. Men derfor skal han alligevel have tak for at hans forretning også ser flot ud.

Arbejdsmiljø i europæisk topklasse !

Danmark ligger på en delt andenplads på en europæisk liste over innovative arbejdsformer, som EU's arbejdsmarkedsanalyseinstitut Eurofound har lavet. Man har haft fokus på fleksible arbejdstider og uafhængighed i arbejdet, hvor mere end 27.000 virksomheder fra 30 forskellige europæiske lande har deltaget. I Danmark kender man heldigvis en del til den slags i mange danske virksomheder. "Blandt de undersøgte danske arbejdspladser benyttede 64 procent sig af to eller flere af de moderne arbejdsformer. 27 procent benyttede sig af en enkelt, mens 9 procent ikke benyttede sig af nogen. Og det er netop disse arbejdsformer, der gør danske virksomheder til attraktive arbejdspladser," vurderer Anders Raastrup Kristensen, der er arbejdslivsforsker på CBS. Han mener, at virksomheder fra andre lande arbejder på at blive mere som dem i Danmark og resten af Norden. "Det handler i høj grad om, at de fleste medarbejdere i Danmark ikke har et fysisk produkt. Arbejdet er tænkearbejde, og det er derfor nemmere at være fleksibel," siger han.

Fedt for chefen !

De, der fedter for chefen, bliver ikke alene hurtigere forfremmet, de har også et bedre helbred. Det konkluderer kinesiske forskere, som har undersøgt sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø og indsmigrende adfærd, skriver Videnskab.dk.

Forskerne observerede 215 gas- og oliearbejdere, fandt ud af, hvem der blev holdt udenfor og undersøgte alles helbred. Ikke helt overraskende havde de oversete og udstødte arbejdere generelt et dårligere helbred end de populære. Men de af de udstødte, der smilede og pludselig arbejdede ekstra, når en chef kom forbi, havde et bedre helbred end de kolleger, der forholdt sig passive. Så husk at ranke ryggen, smile og arbejde flittigt, når du ser en chef. Det lønner sig på flere måder.    ( Nu er det ikke alle undersøgelser man skal tage for pålydende - Og slet ikke hvis de kombinerer arbejdsmarked og Kina. - Med min erfaring fra Kina, er det ikke fedteri, men en kultur for at overleve, at kineserne fedter for chefen. I det land kan det betyde forskellen på arbejde / arbejdsløs  - Mad på bordet / sulte  - tag over hovedet / hjemløs.  Så fedteriet kan ikke direkte overføres til danske forhold )

De var nok alligevel på månen !

Jo, et flag på Månen kan godt blafre, selvom der ikke er nogen vind. Og jo, man kan godt lave et fodaftryk i månestøv, selvom man er næsten vægtløs. En astrofysiker gennemtæsker skeptikeres argumenter for, at USA’s månelanding er et stort fupnummer.

Astronauterne øvede sig på månevanding hos NASA i tiden, inden Apollo 11-ekspeditionen 16. juli 1969 blev sendt af sted mod Månen. Måske blev film og fotos fabrikeret ved samme lejlighed? (Foto: NASA) Det vakte kolossal begejstring, da Neil Armstrong 20. juli 1969 som det første menneske nogensinde satte sine ben på Månen og udtalte de siden legendariske ord: »One small step for man, one giant leap for mankind«. Millioner af seere i USA og i store dele af den øvrige vestlige verden fulgte med i sammendrag eller direkte udsendelser på tv-skærmen, mens Armstrong og hans astronaut-kollega Edwin 'Buzz' Aldrin fra Apollo 11-ekspeditionen hoppede rundt i månelandskabet og plantede det amerikanske flag i undergrunden. USA havde ikke bare taget første skridt mod at erobre verdensrummet, men næsten endnu vigtigere slået Sovjetunionen i et hidsigt kapløb om at komme først til Månen. Og det var endda sket inden 1970, akkurat som den tidligere præsident John F. Kennedy i 1961 havde lovet det i en historisk tale til den amerikanske kongres.

Tvivlen breder sig

Eller er det overhovedet sket? En del mennesker tvivler faktisk. Prøv at kigge nærmere på billederne fra den såkaldte måne. Hvordan kan det være, at flaget ser ud, som om det blafrer, når der hverken er vind eller atmosfære på Månen? Hvorfor er én af astronauterne badet i lys, selvom han er gemt væk fra Solen i skyggen fra månelandingsfartøjet? Og hvorfor ser man ingen stjerner på himlen over Månen? De mystiske spor på en lang række fotos og filmklip har fået skeptikere til at spekulere på, om månelandingen er den rene fusk. Måske blev astronauterne sendt ud i rummet med en rumfærge, men gik i kredsløb omkring Jorden, mens den amerikanske rumfartsorganisation NASA afspillede videoer og udsendte fotomateriale af Månen, som i virkeligheden var lavet i et studie? Det ville jo forklare, hvorfor visse mennesker kan se en Coca-Cola-flaske halvt begravet i støv i undergrunden, og hvorfor man på videooptagelser tilsyneladende kan se snore hænge ned til astronauternes rygge - det må være sådan, de fik hjælp til at hoppe rundt i studiet og se vægtløse ud!

Fakta

De tre mest benyttede argumenter for, at NASA har snydt:

1) Oplyste astronauter i skyggen af månelandingsfartøjet og manglende støv på landingstellet

2) Flaget blafrer, selvom Månen ikke har nogen atmosfære

3) Strålingsbæltet omkring Jorden gør det umuligt at rejse til Månen

(Listen er lavet i samarbejde med Lars Bugge, forfatter til tre bøger om konspirationsteorier.)

Det giver samtidig en rigtig god forklaring på, hvorfor visse tegninger af rumfartøjerne og den originale video af månelandingen er blevet slettet af NASA - overspillet med nye data. 'Ups, beviserne er forsvundet!' Er det i det hele taget ikke også bare lidt for belejligt, at USA landede på Månen, lige inden Kennedys deadline udløb, hvor USA ville have tabt prestige og anerkendelse over for hele verden og især have tabt ansigt til den helt store rival under Den Kolde Krig, Sovjetunionen? 'If you can't make it, fake it'?

Argumenter fra en anden verden

Motivet til at snyde med det stort anlagte Apollo-program kan man dårligt sætte spørgsmålstegn ved. Det ville have været en slem bet for USA ikke at nå Månen eller endda tabe kapløbet til Sovjet.

Alle påstande om den mere tekniske del af rum-eventyret er til gengæld så langt ude, at de tilhører en anden verden. Det fastslår astrofysiker på Tycho Brahe Planetarium, ph.d. Michael Linden-Vørnle, som har skrevet flere artikler om emnet. »Det her er et godt eksempel på, at vi drager vores konklusion og så leder efter argumenterne bagefter. På den måde har vi en evne til at finde det, vi søger. Konspirationsteoretikerne ignorerer faktiske forhold på Månen og hvordan verden fungerer rent naturvidenskabeligt,« siger Michael Linden-Vørnle. »Det eneste gode ved konspirationsteorierne er, vi kan bruge dem i gymnasiet til at undervise i, hvordan verden rent faktisk er skruet sammen inden for naturvidenskaben. Mange er skeptiske, men når eleverne selv undersøger kritikken med eksperimenter, kan de se, at den absolut ikke giver mening,« fortæller Michael Linden-Vørnle og går i gang med at smadre de mest populære påstande én efter én.

1) Flaget blafrer, selvom der hverken er vind eller atmosfære på Månen

Det 'blafrende' flag på Månen. (Foto: NASA)

»Det kan sagtens 'blafre', fordi man har en stang i toppen til at holde flaget udfoldet. Når man hiver i stangen for at støde flaget ned i måneoverfladen, sætter det gang i bevægelser, som får det til at se krøllet ud; som om det blafrer. Flaget kan sagtens gå i stå igen og se ud, som om det stadig blafrer, fordi der gælder andre fysisk spilleregler på Månen end på Jorden.«

(De populære amerikanske MythBusters har lavet deres eget eksperiment for at efterprøve teorien om det umulige flag.)

2) Billeder fra Månen viser ingen stjerner på himlen

»Stjernerne er selvfølgelig på himlen, og man kunne sagtens tage billeder af dem, hvis eksponeringstiden var lang nok, men man er ikke taget til Månen for at tage billeder af stjerner. Forgrunden er badet i sollys, og derfor alt for kraftigt belyst, til at stjernerne kan komme med på billedet. Derfor er himlen kulsort, og man kan lave noget tilsvarende selv i baghaven med et digitalkamera og en stærk lyskilde foran sig.«

3) Nogle af billederne viser en oplyst astronaut, selvom han befinder sig i skyggen af landingsfartøjet

»Det er faktisk meget skægt, for man kan sagtens lave eksperimenter ved køkkenbordet, som giver samme resultat. Jeg har hørt, at det bløde lys på Månen tyder på, at det er lavet af lamper i et studie, men tænk på, at lyset kommer fra måneoverfalden, som reflekterer sollyset og kaster det rundt. Samtidig lyser Jorden ret kraftigt - meget mere end fuldmånen - og kigger man på de berømte billeder, som er taget af Armstrong, hvor Aldrin er på vej ud af landingsfartøjet, kan man tydeligt se, at lyset kommer nedefra. Det er bestemt ikke mystisk.«

(MythBusters har lavet et eksperiment for at efterprøve teorien om det utrolige lys.)

4) Landingsfartøjet burde have hvirvlet støv op på landingsstellet og have lavet et lille krater i månestøvet, da det landede

»Der er lige den lille detalje, at man ikke kan hvirvle støv op på Månen. Hvirvler kræver atmosfære. Der sker det, at landingsfartøjet blæser noget støv til siden. Det bliver ramt af udstødningsgasserne fra motoren og slynget skråt ud og lander et stykke væk. Derfor kommer der heller ikke støv på landingsstellet.« »Når landingsfartøjet lander, drosler motorerne ned, og der er ingen atmosfære til at presse udstødningsgasserne sammen. Derfor kommer der heller ikke noget krater.«

5) Skyggerne skifter både vinkel og længde hen over månelandskabet

»Ja, det skulle de også meget gerne! Hvis du selv kan tage et billede af et landskab, hvor skyggerne falder på fuldstændig samme måde, vil jeg gerne se det. Skygger på for eksempel en strand falder forskelligt, alt efter hvordan landskabet bugter sig, og det er også afhængigt af vinklen og perspektivet.«(MythBusters' har lavet et eksperiment for at efterprøve teorien om de umulige skygger.)

6) Det er ikke fysisk muligt at komme til Månen overhovedet, fordi Jordens magnetfelt koncentrerer ladede partikler i Van Allen-bælterne omkring Jorden. Det indeholder så meget stråling, at man ville blive slået ihjel i et forsøg på at passere, lyder påstanden

»Det er fuldstændig rigtigt, at opholder man sig i dem i lang tid, så får man en stor dosis partikelstråling og dør. Satellitter skal også undgå den stråling.«

'Buzz' Aldrin er nogenlunde oplyst, selvom Solen skinner fra modsatte side af månelandingsfartøjet. (Foto: NASA)

»Men bælterne var kendt dengang, så man tilrettelagde astronauternes rejse, så de fik så lidt stråling som muligt. Hvis man ikke opholder sig i området i lang tid, får man ikke nogen stor dosis. Skulle man få den sindssyge idé at bo der, skulle man være godt beskyttet, men med de rette beregninger kan man godt komme igennem.«

7) Armstrongs fodaftryk i månestøvet må være fup, for der hverken er fugt eller atmosfære

»På Månen har man regolit, som er helt finkornet støv, der klistrer sig fast til støvlerne.«

»Det er faktisk så fint, at astronauterne beskrev det som kakaopulver. Der har formentlig ligget et tykt lag, hvor Armstrong satte sin fod, og fordi det har lidt samme konsistens som kartoffelmel, er det godt til at sætte et fodaftryk, som nok vil være der i lang tid.«

(MythBusters har lavet et eksperiment for at efterprøve teorien om det umulige fodspor.)

Vanvid at bruge så mange penge

Konspirationsteoretikere synes også, det er underligt, at mennesket har holdt sig væk fra Månen siden den sidste landing i 1972, når nu det var så vigtigt at komme derop. Ifølge Michael Linden-Vørnle er årsagen ganske enkelt penge.

Skæve skygger på Månen. (Foto: NASA)

Apollo-projektet levede i 11 år og løb samlet op i 25 milliarder dollar - over 500 milliarder kroner i nutidens mønt.

»Apollo var primært et politisk projekt. Man ville til Månen for at vinde et slag i Den Kolde Krig og vise Sovjet, men også udviklingslandende, at 'her er et land, som har teknologi og militær overlegenhed', så ulandene ikke havde grund til at blive kommunistiske. Man mistede hurtigt interessen for Månen igen, og i dag ville det være vanvid at bruge så mange penge på så kort tid,« siger Michael Linden-Vørnle, der tog sin ph.d. i astrofysik fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Teknologien er blevet billigere og bedre

USA planlægger nu at sende et nyt kuld astronauter af sted til Månen omkring 2020. Først og fremmest, fordi det er blevet billigere, da teknologien har udviklet sig meget siden dengang, hvor alt skulle opfindes fra grunden. »Der ligger masser af ressourcer på Månen i form af minedrift og udnyttelse, både kommercielt og videnskabeligt. Men når man er en virksomhed, ser man på, hvor meget man skal investere og hvor meget man får igen. Det har været et skidt regnestykke indtil nu,« forklarer Michael Linden-Vørnle. »Man kan måske sige, at det her projekt fandt sted 40 år for tidligt i forhold til teknologien. På den anden side var det med til at skubbe til udviklingen, at man forcerede for at nå målet. Det kunne kun lade sig gøre, fordi den politiske satsning var så stor,« konstaterer han.

Sovjet ville have afsløret fup

Michael Linden-Vørnle tilføjer, at det voldsomme politiske spil er det måske tungeste argument mod konspirationsteorierne. »Russerne fulgte meget med i, hvad der foregik, og de ville have været de første til at komme på banen med en afsløring, hvis amerikanerne havde floppet.«

Neil Armstrongs historiske fodaftryk i Månens overflade. (Foto: NASA)

Kan du få øje på bare ét element, der antyder, at der kan have været fup involveret?

»Nej. Det er ikke engang en tanke værd. Og et eller andet sted bliver man ærgerlig over at bruge al den tid på det. Månelandingen er den måske største bedrift i menneskets historie, men vi bruger ufattelig mange ressourcer på at snakke om konspirationer,« lyder det fra Michael Linden-Vørnle.

»Men sådan er det. Den dag, hvor vi selv kan tage til Månen og se rester af Apollo 11, vil nogen sige, at de bare er stillet op, fordi vi kom. Det handler jo om at drage konklusionen først.«

FUP ELLER FAKTA?

Fakta

Få inspiration til undervisningsforløb og opgaver i faget historie

( Jeg er nærmest omgivet af folk der ikke tror at vi har været på månen - Derfor blev jeg nød til at udgive denne artikel. Den kunne måske overbevise dem om noget andet )

Øøøøhhh, har du tænkt dig at blive gravid !

Djøf mener, at hvis man under en jobsamtale bliver spugt til planer om at stifte familie, er det er i orden at lyve. 16 procent bliver spurgt direkte eller indirekte, viser en undersøgelse. Lise E. Bardenfleth, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening siger, "Det med indirekte spørgsmål er vanskeligt at have med at gøre. Det er vel helt naturligt, at en potential arbejdsgiver forsøger at danne sig et overblik over, hvem det er, han eventuelt skal ansætte." Og hun fortsætter, "Men jeg mener ikke, at arbejdsgivere er nervøse for at ansætte kvinder eller mænd i den fødedygtige alder." Og hun understreger, "Arbejdsgiverne ved godt, at det er et led i et almindeligt liv at få børn. Der fødes 60.000 børn om året, og hovedparten af deres forældre er på arbejdsmarkedet." Jurist i Djøf Helene Rafn siger, "Det er tilladt at lyve. Hvis du under jobsamtalen siger, at du ingen planer har om at få børn, og alligevel får det, så kan arbejdsgiveren ikke gøre noget. De kan ikke fyre dig med den begrundelse, at du løj om familieforøgelsen, fordi det slet ikke er tilladt at indhente oplysningen under jobsamtalen." Til det svarer Lise E. Bardenfleth fra DA, "Det er bedst at være ærlig. Det virker mest troværdigt, og ansøgeren kan let virke utroværdig, hvis hun er 30 år, har et barn og helt afviser at skulle have flere."

Bør man have løn for at spise !

 Mere end halvdelen af danskerne vil lave om på, at frokostpausen blandt offentligt ansatte er en del af arbejdstiden. Bente Sorgenfrey, formand for FTF siger, "Der er nok lidt misundelse i det, fordi man tror, at de offentligt ansatte sidder og flæsker den en halv time på en frokoststue. Det gør de ikke. De skal stå til rådighed." Hun fortsætter, "Det betyder, at pædagogernes frokostpause sagtens kan gå med at trøste grædende børnehavebørn eller at sygeplejesker plejer patienter i pausen." Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Svend Bie vil ikke kommentere målingen. I stedet for henviser han til en undersøgelse lavet i 2011, som viser, at det giver 51.000 personer i øget arbejdsudbud, hvis den betalte frokostpause skrottes, og de ansatte arbejder en halv time mere. ( Tallene taler for sig selv - Også selv om det skulle give nogle udfordringer på visse arbejdspladser. Intet er uløselig, og meget er muligt, hvis man samarbejder om opgaven )

Nyansat og så på skadestuen !

Arbejdsskader rammer oftest de nyest tilkomne på jobbet. Medarbejdere kommer tre gange så ofte ud for en ulykke i løbet af den første måned som efter et års ansættelse. Det viser den seneste opgørelse fra arbejdsskader fra Arbejdstilsynet. Siden 2005 er 12.627 kommet til skade i løbet af den første måned af deres ansættelse. Når medarbejderne har været ansat i 12 måneder, er den andel faldet til 3.933. Yderligere kommer medarbejdere 16 gange oftere til skade i løbet af deres første år i en ansættelse, end når de har været ansat i 10 år. "Og selv om man naturligvis skal tage højde for, at mængden af medarbejdere, der har siddet i samme stilling i 10 år, er langt mindre", mener ulykkesforsker Johnny Dyreborg ikke, at det er den primære årsag til den store forskel. "Den primære grund til, at ny ansatte oftere kommer ud for ulykker, der fører til arbejdsskader, er, at de varetager opgaver, der er mere risikofyldte end andre medarbejdere", siger seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og henviser til international forskning på området ( Af Marie Tromborg )

( Det understreger hvor vigtig instruktion og oplæring er i forhold til ny ansatte - Og at den udbredte sidemandsoplæring ofte er en sovepude, der giver bagslag. Ud over den manglende instruktion og guiding fra nærmeste leder, bliver de ny ansatte ofte oplært i de dårlige vaner og den nuværende sikkerhedskultur. Så har man et mål om at nedsætte ulykker for ny ansatte, skal man tænke anderledes med mere direkte ledelse og træning )

Træls syn !

Jeg kan godt blive noget harm, når jeg kommer forbi en sådan bil på rastepladsen. At folk kan være så frække, at stjæle bilen ( Endda en gammel svend ) - Køre ud på landet og ribbe den for et sæt fælge. Et nyt og flot sæt fælge, med gode dæk, koster i omegnen af 8.000.- kr ved T.Hansen - Og ser man på billedet og prøver at forestille sig et sæt fælge der passer til modellen. Så taler vi vel om en værdi på under 1000.- kr. ( Brúgte dæk ! ) - Tænk hvilken praktiske problemer ejeren af bilen får - papir arbejder - Politi arbejdet - og alt det løse. Her bliver den samlede udgift langt over et nyt sæt alu fælge. - Hold op hvor kunne jeg ønkse noget grimt ville ske for tyvene.

Chefen kontra tillidsmanden !

En undersøgelse viser, at seks ud af ti ansatte går direkte til deres chef, når de oplever problemer på arbejdspladsen. LOs næstformand Lizette Risgaard siger dette er en positivt udvikling på arbejdsmarkedet, og udtrykker hertil ''Det er kun godt, at arbejdsmiljøet er blevet så godt, så de ansatte kan tale om eventuelle problemer med deres chef''. Og Povl-Christian Jensen, næstformand i Dansk Arbejdsgiverforening, er enig.''Undersøgelsen understreger jo, at vi i Danmark har en stærk samarbejdskultur på arbejdspladserne. Og jeg tror, de ansatte går til chefen, fordi det er der, de kan få løst deres problemer.'' Samtidig advarer Lizette Risgaard de ansatte mod at alliere sig helt med chefen: ''Selv om det kan se ud som om, at chefen er ens bedste ven, gælder det jo kun, indtil noget går dårligt. Hvis det pludselig brænder på, er der ingen tvivl om, hvem der bestemmer.''

Mors dag - Hvorfor nu det !

Foreningen; "Den aktive mor" forsøgte at bekæmpe 

de sygdomme, som brød ud mellem soldaterne under den amerikanske borgerkrig. Fru Jarvis fik derved idéen til, at amerikanerne skulle indføre en national mindedag for mødres arbejde, men det skete ikke i hendes levetid. Hun døde i 1906.

Krigsveteraner indførte Mors Dag

Det var Christian Svenningsen, som var aktiv i 'Foreningen for De Allierede Danske Våbenfæller', som i 1929 indførte Mors Dag traditionen i Danmark. I 1930erne fik far også en særlig dag, hvor han skulle forkæles. Det var nogle amerikanske erhvervsdrivende, som først opfandt Fars Dag. I Danmark blev den første gang fejret 5. juni 1935. Men fars dag har aldrig slået an, fortæller vores ekspert. »Mors Dag har til gengæld levet rigtig godt især i 50erne. Det har noget at gøre med det familiemønster, man havde. Idealet var den opofrende mor, som var midtpunkt i familien.« Den officielle Mors Dags blomst er nelliken. Det er ikke blomsterhandlerne, som har fundet på det, men Anna Jarvis. I de følgende årtier gik Mors Dag en hård tid i møde. 60ernes og 70ernes kvindeoprør ændrede idealet om en kernefamilie, hvor det kun var mor, der tog sig af børn og hjem.

Mor er igen populær

Nu om dage lever Mors Dag i bedste velgående efter Else Marie Kofods vurdering. »I de her år er der en tendens til at markere anledninger, som har med familien at gøre. Man vil så utroligt gerne leve op til idealet om kernefamilien, og den er Mors Dag blevet et symbol på,« siger Else Marie Kofod.

Tal mønster for nørder !

1 x 8 + 1 = 9
12 x 8 + 2 = 98
123 x 8 + 3 = 987
1234 x 8 + 4 = 9876
12345 x 8 + 5 = 98765
123456 x 8 + 6 = 987654
1234567 x 8 + 7 = 9876543
12345678 x 8 + 8 = 98765432
123456789 x 8 + 9 = 987654321

1 x 9 + 2 = 11
12 x 9 + 3 = 111
123 x 9 + 4 = 1111
1234 x 9 + 5 = 11111
12345 x 9 + 6 = 111111
123456 x 9 + 7 = 1111111
1234567 x 9 + 8 = 11111111
12345678 x 9 + 9 = 111111111
123456789 x 9 +10= 1111111111

9 x 9 + 7 = 88
98 x 9 + 6 = 888
987 x 9 + 5 = 8888
9876 x 9 + 4 = 88888
98765 x 9 + 3 = 888888
987654 x 9 + 2 = 8888888
9876543 x 9 + 1 = 88888888
98765432 x 9 + 0 = 888888888


1 x 1 = 1
11 x 11 = 121
111 x 111 = 12321
1111 x 1111 = 1234321
11111 x 11111 = 123454321
111111 x 111111 = 12345654321
1111111 x 1111111 = 1234567654321
11111111 x 11111111 = 123456787654321
111111111 x 111111111 = 12345678987654321
Jeg kan godt blive facineret - - -  i et par minutter, men jeg er så langt fra at kunne finde fornøjelse i tallege, at jeg aldrig kunne sidde og nørde sådanne regnestykker frem. - Men flot ser det ud !

Spar ( Ikke for meget ) på vandet !

I Tyskland slår flere eksperter til lyd for, at tyskerne bør spare mindre på vandet af hensyn til landets kloaksystemer. Også i Danmark kan der være situationer, hvor vandbesparende tiltag ikke nødvendigvis er en god idé.

Det interne kloaksystem i en etageejendom har typisk rør med forholdsvis lidt fald og er dermed ikke nødvendigvis dimensioneret til vandbesparende teknikker. Det kan nemlig bevirke, at vandgennemstrømningen bliver for lille, og så kan kloaksystemet stoppe til, påpeger lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen. "Det kloaksystem kan godt få driftsproblemer, og derfor skal man som boligselskab overveje, hvorvidt det kan betale sig at udbygge kloaksystemet eller installere vandbesparende toiletter eller vandbesparende brusehoveder. Det er ikke altid en god idé",siger han.

Generelt mener Karsten Arnbjerg-Nielsen dog, det er bedst at spare på vandet, og dermed er han altså ikke enig med de tyske eksperter, der slår til lyd for, at de vandbesparende tendenser kan være en dårlig forretning set i forhold til kloakdriften.

 "Overordnet set er fordelene større end ulemperne ved at mindske vandforbruget. Der er nogle bestemte steder i kloaksystemet, hvor der er behov for mere vand, end der er. Så sender man en skyllevogn ud en gang imellem og skyller det igennem, hvis ikke det har regnet et stykke tid. Men folk kan jo ikke selv se, hvor det er henne, og langt de fleste steder er det ikke noget problem," siger han.

 Regnvandskloakkerne i Danmark er kun dimensioneret til at blive brugt fuldt ud mindre end 1 pct. af tiden, og at det er i tørvejr, at der opstår problemer med tilstopning på grund af vandbesparelser. Men selvom kloakproblemerne melder sig, når vandgennemstrømingen er lille, så mener DTU-lektoren alligevel, det ikke giver mening at lade drikkevandet fosse ud af hanen.

( Det er ikke nemt - Først skal man spare - Så sparer man for meget !  - Vi gør det heller ikke nemt for os selv ) 

Kikset firma navn !

Selv de bedste firma navne og firma slogan kan gå galt. Det er nok aldrig tilsigtet og ofte er det en tilfældighed der gør, at det falder uheldig ud. Her er Knuds kunde vognsservice - Et lille firma, som har specialiseret sig i at rengøre indkøbsvogne ( Direkte ved kunden ) - At han så skulle placerer hans firmanavn så uheldig - Ja, det kan vi jo bare morer os over. Men jeg tror at Knud ærgre sig !

Det usynlige Danmark !

Rengøringsgiganten Forenede Services tjener godt på at have underbetalte udlændinge på lønningslisten. Forenede Services er landets næststørste rengøringsfirma, som tilsyneladende tjener godt på østeuropæisk arbejdskraft. Oplysningerne kommer fra 3F's Fagblad, hvor der står at Forenede Service selv står for import af østeuropæere, og at disse efter ankomst til Danmark, kommer på skatteyderbetalte AMU-kurser i dansk og rengøring, samt får kursusgodtgørelse fra staten. Dette er en lovlig model, som stiller rengøringsgiganten uden ansvar for at underleverandører i nogle tilfælde snyder de østeuropæiske ansatte. Selvom denne forretningsmodel er lovlig, så har den været i pressens og myndighedernes søgelys flere gange grundet underleverandøres snyd med skat, moms og opholdstilladelser og ikke mindst underbetaling af østeuropæerne.  ( Her er der virkelig tale om det usynlige Danmark - Og en branche der nok gør rent, men ikke har en særlig ren samvittighed. At de snyder i Skat er en tging, men at de kynisk udnytter mennesker der ikke har samme økonomiske muligheder som dem selv er direkte ulækkert  )

Hul i hovedet !

Sådan kan det gå, hvis man bliver FOR nysgerrig. Jeg var ved at klippe græsplænen, da jeg pludsentlig fik øje på en fuglerede i hækken. Resolut stak jeg hovedet ind i hækken for at se om der var æg/unger i reden. Man skal selvfølgelig tage det lidt med ro, inden man jager hovedet ind i et bundt små spidse grene. MEN - NEJ - IKKE MIG ! - Så det endte med en 2 cm flænge i hovedbunden, hvor blodet sivede ud af. Ned af panden og ned på kinden. Det gjorde ikke særlig ondt, og den der blev mest berørt var nok konen. ( Blod er ikke hendes stærke side )  -  Nå, jeg overlevede og fik endnu et ar til samlingen.

Hver 3 danske leder dumper !

Mange ledere, må i dag finde sig i at hver tredje medarbejder er utilfreds med det stykke arbejde de leverer. Det siger tallene fra en undersøgelse foretaget af Ennova noget om. Den bygger på svar fra 5700 medarbejdere. Omkring hver tredje medarbejder tilkendegiver i undersøgelsen, at deres nærmeste leder ikke er dygtig nok. "Dårlig ledelse er hårdt for de medarbejdere, det går ud over. Men dårlig ledelse er også en rigtig dårlig forretning for virksomheden. Det koster dyrt i form af lav kundetilfredshed, stort sygefravær og høj medarbejderomsætning," siger direktør Henrik D. Sørensen fra Ennova. De dårlige ledere mangler et bredt sæt af basale ledelsesmæssige kompetencer, mener medarbejderne ifølge Henrik D. Sørensen.

( Nu skal man kun føle sig ramt, hvis man mener at tilhører den ramte del af lederne. - Men jeg kan alligevel godt følge undersøgelsens resultat. - Det ses mange steder, også i min verden )

Giro i Danmark - STORT !

På min vej op af motorvejen til Aarhus, kom jeg forbi dette skilt.    Giro d´Italia.  Man bliver først lidt overrasket  -  Selv om jeg vidste alt om at løbets første etaper blev ført i Danmark. - Og så bliver man på en gang både varm om hjertet og føler det store sus fra verden derude. Det er helt fantastisk at vi kunne lokke et så stort løb til at starte i Danmark - At vi havde både mod og styrke nok til at løfte en sådan begivenhed. STORT ! At Jan Trøjborg / Borgmester i Horsens skulle komme så uheldig af dage lægger selvfølgelig en skygge over begivenheden, og jeg sendte da også en tanke til manden da han, for mig, altid har været en reel politiker. MEN..... Det skal dog ikke forhindre mig i at sige tillykke til alle dem der har aset og maset for at få dette arrangement på benene. Og et skulderklap til Bjarne Riis. At se ham stå, næsten med tåre i øjnene og præsenterer sit hold i Herning. Det var super ok. ( For en stund glemte jeg helt hans EPO udtalelser )

Musvitten i min vandpumpe !

Jeg har ellers fuglekasser flere steder i haven. Og har da også både Solsort og Stær som unglepar i haven. Sidste år havde jeg musvitter i en lille redekasse, men kassen gik til i vinter. Og jeg fik ikke lige sat en ny op. Det har dog ikke afskrækket en musvit famile. Så de er flyttet ind i min vandpumpe. Pumpen står til pynt lige ved siden af min dam - Og ret tæt på stedet, hvor vi sidder og nyder vores grønne oase.  Musvitterne kommer ned gennem hullet i toppen af pumpen og har lavet reden ca. 10 cm nede i røret. ( Kigger man ned i hullet, og derved kommer til at skygge så ungerne tror at de skal fodres. Så ser man 4 små næb der pipper lystig ) - Jeg har prøvet at få et billede af fuglene, når de kommer eller forlader vandpumpen. Men de er godt nok hurtige. Efter små 30 forsøg, er jeg kommet op med dette, lidt sløret billede. Det er muligt lige at skimte musvitten på vej væk. - De er rigtig flotte - Jeg er stolte af at de har bygget så tæt på os - De er skønne at følge - Og de er lyn hurtige.

Sikkerhed - Hele vejen !

Fra Rådet for Sikker Trafik lyder det, at virksomheder har et ansvar, når deres medarbejdere er ude at køre i trafikken, og Arbejdstilsynet bakker op en trafikpolitik. Rådets direktør, Anders Rosbo siger, "Vi vil gerne have, at virksomhederne ser, at der virkelig er en mulighed for at være med til at reducere antallet af dræbte og kvæstede og for den sags skyld også materielle skader i trafikken. På den anden side kan de være med til at tage et virksomhedsansvar, både i forhold til medarbejderne, men også i forhold til det omgivende samfund." Og han fortsætter, "Vores første agenda er selvfølgelig at nå medarbejderne i de virksomheder, hvor de nu er. Men vores anden agenda er, at det her også påvirker folk i deres privatkørsel."Erfaringer fra både indland og udland viser, at en trafikpolitik kan også have indflydelse på bundlinjen hos virksomheden, der sparer penge på blandt andet brændstof og færre sygedage blandt medarbejderne. ( Af Laura Juul)

( Det er svært at blande sig i folks sundhedstilstand gennem virksomheden - Rygning er efterhånden en lovlig ting at tale om, og mange tilbyder da også rygestop kurser. Men jeg tror at der er et stykke vej inden vi er kommet til at blande os i den måde kollegaerne gebærder sig i forhold til at komme til og fra arbejde. Det gælder både sikkerheden og hvor miljø venlig transporten er. - Men engang i fremtiden bliver det helt sikker en opgave vi også skal se ind i )

Tranen på gennemrejse !

Nu er det slut med at kører til arbejde i mørke - Og jeg kan sidde og nyde udsigten over naturen hele vejen.- Om det er en solopgang der eksploderer i rød/gule farver - Om det er "Heskemor" der brygger i engen - En lille flok kronvildt små 10 meter fra vejsiden - Eller det er en grævling der snuser rundt i skovkanten. Alle oplevelserne suger jeg til mig. De oplader mit batteri og er godt for humøret. - For leden var der så "over opladning af batteriet" - Da jeg så en Trane spadserer rundt i vådområdet ved Holdsted. En fantastisk fugl. Meget sjælden. Sidste jeg så en trane i Danmark, var som ung soldat i Oksbøl området. Verden er fuld af disse små oplevelser, man skal bare tage dem. Og kan man oveni købet får glæde ud af disse øjeblikke, så er man virkelig nået langt !

Vi bliver ældre - Og sundere

Danske ældre blandt Europas sundeste. Danske mænd på 65 år kan forvente at leve næsten 12 raske år, før helbredet begynder at svigte. For kvinder er det næsten 13 år. Danske ældre er dermed blandt de mest sunde og raske i Europa.

I gennemsnit kan en tysk mand eller kvinde se frem til omkring syv sunde leveår, når han eller hun har rundet de 65 år. Ældre hollændere vil i snit være raske i yderligere 9,5 år. Men danske mænd og kvinder kan se frem til op mod 13 raske leveår til, når de er blevet 65 år. Dermed er Danmark i top-5 blandt 31 europæiske lande, når det gælder om at leve længst med et godt helbred. Det viser en ny analyse fra Eurostat, EU-kommissionens analyseenhed. Analysen tager dels udgangspunkt i den forventede restlevetid, men også i et spørgeskema, hvor man spørger til, i hvor høj grad ældre selv oplever, at deres helbred og funktionsevne er nedsat. Analysens resultat er, at danske mænd på 65 år i gennemsnit vil kunne forvente 11,8 sunde leveår og kvinderne 12,8 sunde leveår, før helbredet begynder at skrante. Henrik Brønnum-Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, mener at de danske resultater er glædelige, og at de har en væsentlig betydning for, hvordan vi samfundsøkonomisk bør reagere på flere sunde ældre. ”De spændende spørgsmål i dette er, hvad gør vi allerede rigtigt, og hvad der yderligere skal til for, at vi lever sundere i længere tid i Danmark. Det kan have stor samfundsøkonomisk betydning. F.eks. for hvor længe vi skal og kan blive på arbejdsmarkedet og dermed fortsat bidrage til værdiskabelsen i samfundet, og f.eks. for hvor stor en belastning de ældre i fremtiden bliver på vores pleje- og sundhedssystem,” siger han. Han mener ikke, at der er en enkeltstående forklaring på Danmarks relativt gode placering, når det gælder forventede sunde leveår. ”Vi lever længere og har også en forbedring af kvaliteten af levetid i Danmark. Men det er ikke selvindlysende, at udviklingen fortsætter sådan, og det er ikke et generelt fænomen i andre europæiske lande. Vi er lidt ovre i spekulation, når vi skal forklare hvorfor, for der er ikke sikker videnskabelig viden, men et godt bud kunne være, at velfærdsstaten samler de svageste op, i højere grad end det sker i andre lande. Andre faktorer kunne være en bedre levestandard, et tilgængeligt sundhedssystem, godt arbejdsmiljø og bedre boliger,” siger han.

Lever ikke længe trods sundhed

Paradoksalt nok ligger Danmark - på trods af en god placering, når det gælder antallet af raske leveår – under gennemsnittet i Europa, når det gælder forventede leveår. Vi kan altså forvente at leve i kortere tid end i en række andre lande, men vi er til gengæld mere raske, mens vi lever. Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut, forklarer, at det efterslæb i forhold til andre lande, når det gælder danskernes restlevetid, opstod i 1960’erne og 1970’erne og varede frem til midten af 1990’erne.”Siden da har vi haft samme stigning i levetid som andre lande og har også indhentet lidt af efterslæbet. Der er mange forklaringer på efterslæbet. Den vigtigste, men langt fra den eneste, er nok en meget høj rygefrekvens i den danske befolkning, samt et temmelig højt alkoholforbrug,” siger han.

Tager lidt af kommunernes pres

Eigil Boll Hansen fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) har forsket i aldringens betydning for den offentlige økonomi. Han betragter udviklingen som rigtig positiv og godt for samfundet og den enkelte. ”Siden slutningen af 90’erne har der været en tendens til, at danske ældre kunne se frem til flere og flere sunde leveår, når de rundede de 65 år. Det vil alt andet lige gøre det lettere for kommunerne og sundhedsvæsenet at løfte opgaven med at tage sig af det stigende antal ældre, og vil kræve færre ressourcer til behandling af og hjælp til ældre med nedsat funktionsniveau,” siger han. Han understreger dog, at efter 2020 vil der kommer så mange flere ældre, at de flere sunde leveår ikke vil kunne modsvare den udvikling. Henrik Brønnum-Hansen er skuffet over, at danske politikere ikke i højere grad interesserer sig for denne forskning. ”Visionen i dette er, at vi i Danmark i langt højere grad kunne sige noget om sund aldring i detaljen. Vi har nemlig meget bedre registre end i andre lande. Dermed kunne vi planlægge samfundsøkonomisk bedre, end jeg mener, at vi gør i dag,” siger han.

Tidlig søndag morgen - Måne !

På søndag, 6. maj, kl. 05:35 dansk sommertid, har vi fuldmåne. Da Månens afstand til Jorden samtidig er den mindste i hele 2012, kommer vi natten mellem lørdag og søndag til at opleve en fuldmåne, der er lidt større end normalt - hvis altså vejret tillader. Månen vil dog ikke være så meget større, at det direkte kan ses med det blotte øje

Månens afstand til Jorden er i gennemsnit 384.400 km, men den kredser ikke om Jorden i en helt cirkelrund bane. Afstanden til Jorden varierer med ca. 50.000 km.

Det betyder en forskel på Månens tilsyneladende størrelse på himlen på ca. 15 procent og en forskel i lysstyrke på mere end 30 procent. Søndag vil afstanden mellem Jorden og Månen komme ned på 356.954 km. Det sker kl. 6 dansk sommertid - altså kun ca. en halv time efter fuldmåne.Fuldmånen vil altså være ekstra fed, når den står op lørdag 5. maj i sydøstlig retning omkring kl. 20:30. Her vil der være god mulighed for at opleve den såkaldte måneillusion: Det forhold, at Månen ser større ud tæt ved horisonten, end når den står højt på himlen. Måneillusionen er dog udelukkende et synsbedrag, der som udgangspunkt ikke har noget med Månens afstand til Jorden at gøre. Men når fuldmånen faktisk ER lidt større, vil det i hvert fald ikke gøre effekten mindre.

Nu begynder de lyse nætter !

Lørdag 5. maj begynder de lyse nætter for alvor, men himlen vil stadig virke mørk om natten. Forklaringen ligger i definitionen på tusmørke.

 

Det er Solens højde under horisonten, der bestemmer tusmørket, og dermed hvornår vi har lyse nætter. Ifølge veludrustede kalendere er 5. maj den dag, hvor de lyse nætter begynder - i hvert fald i København. Men hvorfor bliver det så stadig mørkt om natten? Forklaringen ligger i, at der findes tre forskellige grader af tusmørke: borgerligt, nautisk og astronomisk tusmørke. Tusmørket er pr. definition det tidsrum, der går fra solnedgang, til Solen har nået en vis højde under horisonten. For det borgerlige tusmørke er denne grænse seks grader, mens det nautiske og astronomiske tusmørke slutter, når Solen er mere end henholdsvis 12 grader og 18 grader under horisonten. De lyse nætter begynder, når Solen på intet tidspunkt kommer mere end 18 grader under horisonten - altså når det astronomiske tusmørke her varer hele natten. I det astronomiske tusmørke opleves himlen imidlertid ikke særlig lys. Bor man i eller tæt ved en stor by, hvor lysforureningen i forvejen gør himlen lys, vil der ikke være nogen synlig forskel. Først når vi kommer tættere på sommersolhverv, vil Solen kun dykke så meget under hosisonten, at vi natten igennem har nautisk tusmørke. I København starter denne 'lysere del' af de lyse nætter 3. juni. Når Solen ved sommersolhverv 21. juni når det højeste (nordligste) punkt på sin bane på himlen, vil den samme nat maksimalt komme 10,9 grader under horisonten i København. Fra det tidspunkt går det så igen den anden vej, og 7. august må vi så atter en gang sige farvel og på gensyn til de lyse nætter.

God ide til SKAT !

Her var måske en ny ide til SKAT. Nogle steder i verden har man kombineret skyld til det offentlige, med den ydelser man ellers får fra samme. I Las Cruces i Mexico lukker man for vandet til de borger, som ikke vil betale deres bøder - Og i Grækenland har man kombineret skattebetaling med betaling af El og vand forbruget. Glemmer man at betale sin skat, så har man også glemt at betale for El og vand. Og derved kommer myndighederne og lukker for forbruget.

Jeg kunne komme på rigtig mange kombinationer: Manglende betaling af børnepenge kombineret med El ( Lukkes for El )  / Manglende betaling af P-Bøder kombineret med vægtafgiften ( Politiet henter nummerpladerne )  /  Manglende betaling af skat kombineret med udbetaling af boligydelser eller feriepenge ( Ingen feriepenge - Ingen boligydelse )

Arbejde er vejen frem !

Opgøret med velfærdsstaten kun lige begyndt, selvom de seneste tre år har budt på mange økonomiske reformer. Udover finanskrise og gældskrise, som har ædt af friværdien og øget chancen for at miste jobbet, har den ene økonomiske reform fulgt den anden, som perler på en snor. "Vi er ikke tæt på en afslutning endnu. Vi er underlagt kravet om konstant at tilpasse os pga. af den internationale konkurrence. Vi kan forvente, at reformbølgen fortsætter langt ud i fremtiden (...) De, som arbejder, får det godt, og de, som ikke er i arbejde, har det dårligt. Der sker et brud med velfærdstankegangen," siger professor Ove Kaj Pedersen fra handelshøjskolen Copenhagen Business School.

Er det mon bare ansvarsfraskrivelse !

Det lader til at overvægt, sygdom og personlige problemer fylder mere og mere på de danske arbejdspladser. Af samme grund er sundhedsforsikringer, frugtordninger og tilbud om massage blevet en naturlig del af vores arbejdsliv. Gallup Panel Fyn har lavet en rundspørgsel om fynboernes holdning til sundhed på arbejdspladsen, og især de unge, mener, at arbejdspladserne har et ansvar for sundhed, og at de raske medarbejdere skal belønnes. Halvdelen af de adspurgte 18-24-årige mener, at arbejdspladsen bør blande sig i medarbejdernes sundhed, hvorimod kun hver tredje blandt de 40-54-årige er enig. Det overrasker ikke ekspert i sundhed på arbejdspladsen Krista Ebsen Blaabjerg."Det at tænke krop og sind ind i arbejdslivet for at kunne yde en indsats er naturligt for de unge. De ældre har haft en anden tilgang til arbejdet, "forklarer hun. De seneste 10-15 år er der sket et opbrud i grænsen mellem det private og det offentlige, siger fremtidsforsker Marianne Levinsen. ( Af Kristina Lund Jørgensen, Per Skovkjær Sand Og Trine Grauholm )

( Jeg kan forledes til at tro, at skedet i holdningen - især ved de unge, afspejler den ansvars fraskrivelse som ligger i ungdommen - At de ikke er så gode til at tage ansvar for eget liv - Og derfor mener at det ville være fint at arbejdspladsen tager over. Derved er en eventuel fiasko heller ikke de unges skyld. Det kan de smøre af på deres arbejdsplads - Eller det offentlige )

Farvel Store Bededag !

I de kommende år vil danskerne blive udsat for et massivt pres for at arbejde mere. Et farvel til Store Bededag som fridag er måske kun begyndelsen. De seneste år er behovet for at afskaffe helligdage, øge den ugentlige arbejdstid, korte ferien ned, øge pensionsalderen eller få danskerne til at arbejde mere på anden vis er øget. Den økonomiske krise har resulteret i et markant dyk i både beskæftigelsen og arbejdsstyrken. For at få dansk økonomi i topform, kræver det endnu mere tramp i pedalerne og sved på panden. De offentlige finanser skal forbedres over de kommende år. Professor ved Copenhagen Business School Jan Rose Skaksen siger, "at krisen har sænket hele niveauet herhjemme for både velstand, arbejdsstyrke og beskæftigelse. Derfor er behovet øget for at lave reformer, der øger arbejdsstyrken. Der er formentlig en del af dem, som har mistet jobbet under de seneste års krise, som aldrig kommer i arbejde igen, og der er også en del af dem, som har forladt arbejdsmarkedet, som er ude for evigt", siger Jan Rose Skaksen. Arbejdsmarkedspolitisk chef hos DI Steen Nielsen er enig i, at arbejdsstyrken bør øges mere, end regeringen lægger op til. "Hvis væksten skal op på 2,5 pct. om året herhjemme, så vi kan bevare vores position som et af verdens rigeste lande, skal arbejdsstyrken øges med 125. 000 personer ud over det, som allerede er sket. Det er en markant større stigning, end regeringen har stillet i udsigt, og det vil kræve, at mange flyttes væk fra passiv forsørgelse, at arbejdstiden øges, og at der kommer en omfattende skattereform, som øger lysten til at arbejde", siger Steen Nielsen.

( Ikke at jeg er imod alle de skæve fridage, men det er efterhånden lang tid siden at vi har brugt dagen til at bede. Kunne det hjælpe økonomien lidt på vej - Og undgå at vi efterlod en større gæld til vores børn. Ja, så lad os da sløjfe den dag - Der er alligevel nok af skæve helligdage i løbet af foråret )

Så start da den beskatning !

Danmark adskiller sig markant i en ny international undersøgelse. Som det eneste land accepterer vi i udpræget grad, at politikerne øger beskatningen for at fremme sunde madvaner.

Over 3000 forbrugere fra fem europæiske lande er blevet spurgt, om de er villige til at acceptere nationale økonomiske indgreb på fødevareområdet for at fremme sunde madvaner. Resultatet er entydigt. "Danskerne er klart de mest positivt indstillede over for økonomiske indgreb på ernæringsområdet, og samtidig er de også villige til at betale for at spise sundere," udtaler en af forskerne bag undersøgelsen, ph.d. Jessica Aschemann-Witzel. Hele 70 procent af de danske deltagere i undersøgelsen er parate til at betale mere i skat for at få sundere mad og bedre uddannelse i, hvad sund mad er. I undersøgelsens andre lande er tallet omkring 20 procent lavere. "Danskere har ofte en høj grad af tiltro til autoriteter og er vant til at betale meget i skat, og derfor er de ikke så afvisende overfor ændringer på de områder som andre," siger Jessica Aschemann-Witzel. Landene i undersøgelsen er Storbritannien, Italien, Belgien, Danmark og Polen. ( Her kan man da sige at politikkerne har en gylden mulighed for at skrue på skatteskruen - Endda med forlos syndsforladelse af ca. 70 procent af befolkningen )