tirsdag den 27. januar 2015

Højspændt diskussion i Danmark !

Højspændingsledninger i Danmark har været skyld i mange og til tider hårde diskussioner. Der har været mange argumenter på bordet. Lige fra helbredsmæssige forringelser - ødelæggende for lokal fauna - Forringelser af herlighedsværdier - Støj - til nedgang i værdi af fast ejendom, som ligger tæt op af ledningerne. 


Jeg har lidt svært ved at dømme omkring argumenterne, men nogle gang får de bare et hysterisk klang, og folk glemmer at ledningerne faktisk er en del af den infrastruktur som er nødvendig for at opretholde et samfund på vores niveau.


Jo - Selvfølgelig kunne de graves ned ( Og det er da hvis også beslutningen for fremtiden ) - Men dem vi engang har sat op, må udstå deres "værnepligt" - Og gøre gavn i forhold til de penge, vi som samfund har sat i opbygningen.


Jeg har nogle billeder fra indfaldsvejene til Beijing. Her er der tale om seriøs mange højspændingsledninger. Og der bor faktisk folk nedenunder dem alle. Nu siger jeg ikke at man bare skal tromle befolkningen som de gør i Kina. Men alt har en pris. Vi kan ikke både opretholde et højt niveau i samfundet - Samtidig med at alle får en fantastisk udsigt og ingen vil betale ret meget i skat. Det hænger ikke sammen.

Jeg kommer pludselig i hu Niels Hausgaard´s sang om atomkraft - Alle syntes at det er en god ide - Bare ikke lige i deres kvarter. - De samme gælder for øvrigt vindenergi. 

Ingen kommentarer: