54 år.... Ja, så kom jeg så langt. På nogle punkter føler jeg mig gammel, men på andre punkter er jeg ikke en dag over 35. Selvfølgelig er der fysiske tegn. Min styrke og udholdenhed er en del lavere, og rynkerne samt den begyndende måne viser også alderens indtog.
Jeg tror dog at alder primært er en psykisk ting. - Sagt på en anden måde. Man er lige så gammel som man føler sig - Og som man agerer over for sine omgivelser. Prøver man at følge bare lidt med i udviklingen. Er man åben over for andres input og lader man sig rive med, når andre trækker i en anden retning, så holder man sig mere ung. - Vigtigst er humøret. Det gode grin - Det sjove indslag er det der lyser op og gør min dag god / mit sind ungt.
Så er der bare fysikken tilbage at arbejde på. Og det har jeg ingen problemer med - Ja, jeg nærmest nyder at bruge kroppen. Så den tror jeg ikke bliver gammel. Den bliver bare slidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar