onsdag den 14. august 2013

Våddragt med skridtbeskytter !

En fritidsfisker har fanget en godt 20 centimer lang fisk med store, skarpe tænder i Øresund, og det har skabt frygt for, at sundet er blevet invaderet af piratfisk, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. Der er dog ingen grund til panik, siger eksperter, for fisken er ikke en piratfisk, men derimod en pacu. Ikke desto mindre anbefaler de, at mænd bør beskytte deres ædlere dele, når de bader i sundet. Ligesom piratfisken hører pacuen hjemme i Sydamerika, men er blevet spredt til andre områder på kloden via akvarier og dambrug. Danmarks Akvarium, Den Blå Planet, som ligger lige ud til Øresund, afviser, at det skulle være et af deres eksemplarer, som er sluppet fri. Ifølge akvariets afdelingsleder ville det være ganske umuligt. Formentlig er der tale om en privatperson, som har tømt sit akvarie i vandet, siger en ekspert fra Statens Naturhistoriske Museum. Pacuen kan veje op til 25 kg og er en populær spise- og opdrætsfisk. ( Jeg ved ikke lige...... En enlig fisk kan jeg ikke blive bange for. Men...... Skulle den nu være på 25 kilo og gå specifik efter de ædlere dele, så tror jeg at min våddragt skal have indsyet en skærefast brynjehandske i skidtet )

Ingen kommentarer: