fredag den 31. juli 2009

14 dage uden regn !


Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft 14 dages ferie, med dag temperaturer over 30 grader, ikke en eneste sky og aldrig en dråbe regn. Der har været rig lejlighed til at slappe af og dase, selv om der selvfølgelig også er trænet, handlet ind, været på marked, set på kultur eller spist på restaurant. Vi er blevet pænt brune og har næsten fået svømmehud mellem tæerne. Konens hårfarve er blegnet lidt i solen, knægtens teenager hud er blevet en del pænere og jeg har gået langskæget rundt og lignet en hulemand. I dag starter vi med at pakke bilen, for at kører mod det regnfulde Danmark. Efter en overnatning i Tyskland skulle vi rammen Skodborg søndag. Hjem og se om slangen, guldfiskene og alle urtepotterne også har holdt ferie. Og allerede mandag er der nye oplevelser. Jeg tager på arbejde. Knægten pakker til 3 dages ferie i Hobro og konen skal hente sin nye hund !!!!! Den skal der helt sikker komme rigtig mange gode / mindre gode blog indlæg omkring.

torsdag den 30. juli 2009

Italienske skilte !


Jeg har altid vidst, at italienerne er glade for skilte. De overplastre alverdens ting og steder med tekst og billeder på ting man må og ikke må. Man sætter reklameskilte op over alt. Både så de skæmmer naturen og så det virker mere vildledende end vejledende. Og jeg tror at denne tro på skilte som budbringer, er vokset med årene vi har holdt ferie i landet. Og nogle af skiltene skal man bestemt kke tænke dybere over. Eksempelvis er der et skilt på molen, hvor der med symbol vises: Forbudt at gå ud på molen. Og lige nedenunder et symbol der viser: Forbudt at springe på hovedet i fra molen ???? Jamen, må man ikke gå derud, så kommer man vel heller ikke til at springe på hovedet i. Så skulle man vel også forbyde fiskeri fra molen – solbadning på molen – Is spisning på molen – elskov på molen !! eller hva´.
På billedet ses skiltningen på vores campingplads. En cykelsti krydser hen over de små gader der er mellem teltene. Ved alle krydsninger er der opsat et stort Cykling forbudt skilt, og lige efter krydsningen. Et krydsning tilladt skilt. Der 18 af på en 200 meter strækning. Deres funktion er mest som chikaner på vejen, og gør at cyklerne har mere travlt medat undvige skiltet end at se om der skulle komme en bil. Men som konen siger, så er alt skiltning i Italien nok mest ment som en slags vejledning, ikke et definitivt krav eller påbud.

onsdag den 29. juli 2009

Morgenstund - når den er bedst !



At sidde en stille lørdag morgen kl. 06.00 på en campingplads med kaffen på kanden og solen i ansigtet er utrolig fredsfyldt. Rigtig rigtig langt fra den hverdag jeg normalt farer rundt i.
Sidde og lytte til at campingpladsen lige så stille vågner til en ny dag. Et barn der græder lidt, en gryde der skramler, en ældre herre der komme forbi, på vej til toilettet med en alt for stor morgenblære, og hår ud til alle sider. En enkelt kvindelig løber med Ipod og moderigtig out-fit og familiefaderen der tysser på sin morgen aktive tre år gamle knægt, der VIL kører på sin tre hjuler nu ! Og så de mange sprog. Tysk, hollandsk, svensk, italiensk, tjekkisk og dansk. Og nogle jeg slet ikke kan sætte i bås. Sådan går der hurtig en time eller halvanden, hvor jeg sidder og smiler og siger en lyd der nok betyder ”godmorgen” på et blandet campingsprog, hver gang der går nogle forbi vores mobilhome. At komme så langt ned i gear er utrolig, og man får faktisk mange små nuancer med, som jeg slet ikke opdager i hverdagen. Ferie er nu godt ! Og så er det tid at hente Panne del Fione (Italienske rundstykker).

tirsdag den 28. juli 2009

Brian !



For ikke så længe siden, læste jeg en artikel om navnet Brian. Hvordan dette navn, faktisk ved en tilfældighed, var blevet til et skod navn. I folkemunde var en ” Brian ” over ret kort til, blevet til en ung træls mands person, som havde nogle, eller alle de menneskelig egenskaber, vi alle elsker at hade. Og der var frit valg for at danne en “Brian”. Selv om en rundspørgsel havde vist, at der ikke var et særlig entydigt billede af en ” Brian ”. Så blev navnet nævnt, samtidig med at man vrængede ansigt og viste afsky. Altså en god fælles betegnelse på en person vi ikke kunne lide, og som vi selv kunne danne oppe i hovedet. Uden at skulle definerer for ens medmennesker. Og for egen regning kunne jeg forlænge artiklen med at sige, at det jo også kunne være fatalt. For det kunne nemt være, at vi ikke havde helt de samme nuancer på, hvad der var god og dårlig opførsel. Derved kunne vi få nogle ubehagelige diskussioner, og i værste fald blive kategoriseret som en ”Brian”. Så alle dem der i dag hedder Brian er nok blevet syndebuk for alle vi andres dårlige kommunikationsevner. Som en lille trøst, fandt jeg en by med det udskældte navn. De havde trolig fastholdt navnet. Endda opkaldt en lokal pizza restaurant og markedsplads med navnet. Så lad os håbe at deres holden fast vil smitte lidt af på os andre. Og vi kan lade være at nedgør uskyldige medmennesker, og blive bedre til at udtrykke nøjagtig hvad vi merer.

mandag den 27. juli 2009

Beskæftigelse på stranden !



Strand livet er for mig tre ting. Enten svømmer jeg, sidder og kigger på alle andre badegæster, eller ligger på badehåndklædet i en mærkelig form for halv bevist drømmeland……. At betragte de andre badegæster og prøve at sætte baggrund på dem, at se deres indbyrdes familieforhold, at se deres sociale status, bare ved at følge deres attituder og opførsel kan være rigtig sjov. Og man kan faktisk få meget menneske kendskab ind i hovedet ved at prøve denne leg. Derimod syntes jeg at den halvt bevidstløse tilstand jeg rammer, når jeg ligger med lukket øjne og solbader er lidt uhyggelig. Jeg hører næsten alle lyde, men glider umærkelig over i et drømmeland, hvor fakta og fiktion er en stor blanding. Jeg kan altid tydelig huske, hvad der er blevet mikset sammen, ofte total sø realistisk og fuldstændig uden sammenhæng. Langt fra den effektive måde, jeg bruget tankerne på når jeg løbet. Under sådanne ture kan jeg arbejde med ideer og få dem pudset af, så de kan bruges ”in real life”. Det er helt klart ikke noget jeg skal prøve med mine solbadningstanker. Men en psykolog ville nok kunne få rigtig meget ud af disse tanker….. Nå, jeg må anse dette beviste drømmeland, som en slags rydde op fase. Hvor der bliver smidt alt mulig ubrugelig information væk, og mens det ryger ud, passerer det lige forbi min bevidsthed og bliver til noget værre bævl !

søndag den 26. juli 2009

Konens racer vækker opsigt !


I Italien er det meget normalt at familien tager sig af sine gamle medlemmer, og ofte ser man de gamle blive skubbet rundt i rullestol, når de er med rundt i byen. Når konen så kommer kørende på hendes el-crosser bliver der behørig opmærksomhed. Gamle damer går helt i stå, når hun triller forbi. Når vi er på marked kan vi få hele områder til at gå lidt i stå. Flere har været henne og spørge til køretøjet og endda også selv bilen med lift og specialudstyr. De skal gerne se det hele virke og hører til prisen. På et tidspunkt blev hun fulgt af en ældre herre i hans rullestol rundt på hele markedet. På et tidspunkt blev jeg faktisk i tvivl om det var køretøjet eller konen han jagtede !

lørdag den 25. juli 2009

Al Campiello........ Advarsel !


Frit oversat må det være advarsel ! Jeg tror aldrig at jeg har spist på en dårligere restaurant.
Stedet var ellers valgt, fordi deres menukort var lidt mindre pizza og spagetti og lidt mere Jensens Bøfhus. Vi bestilte Rinderfilet med pebber sauce und pommes / Grill vegstebel.
Købet var ok. Men lagt ovenpå et stykke sumpet toastbrød. Pebersovsen skilte og pommes frittes var ovnbagte. Og de grillede grønsager havde nok set en grill engang, man havde været i mikroovnen inden de så vores tallerkner. Og serveringen ramte helt bunden. Vi bestilte 3 forskellige drikkevarer, og så tre ens retter. Drikkelsen kom hurtig og efter 15 min. Kom én tallerken med Rinderfilet. - - - - Efter 5 minutter måtte jeg en tur i køkkenet for at hører på de manglende to tallerkner. Tjeneren så helt forkert ud i hovedet, og på Italiensk/tysk fik han sagt:” Jeg troede kun I skulle have én portion”. Idiot ! Man sidder sgú da ikke tre personer og deler en ret……. Nå, men det sidste mad kom efter 10 minutters venten. Kun en ting ved dette sted var prisen. 64 Euro var det dyreste vi indtil dato har betalt for at spise ude. Mens vi spiste, så jeg en børnefamilie, hvor børnene blev færdige med deres pizza, inden de voksne fik deres tallerkner med kød / fisk. Ren mareridt. Moralen: Man skal nok huske det gamle tricks, se på gæsterne, er der mange og er der nogle lokale imellem er stedet ok. Ellers hold dig væk. / Fulde adresse: Al Campiello – Lorenzon Fabio – Calle Lunga n. 22 – 30021 Caole ( Venedig )

fredag den 24. juli 2009

Adriateica Club Charter !


…. Eller 10 timer på havet med en fiskerbåd. Det var en fantastisk tur. Der var plads til de rigtig professionelle, med udstyr til mange tusind kroner og så til vi glade amatører, der havde en rygsæk med vand, solcreme og fotografiapparat. Vi tog af sted kl. 07.00 fra Porto San Magaritha og var en times tid om at komme ud til første fiskested. Her var knægten og jeg ikke super søstærke, men vi klarede dog opstarten uden at få brug for ” Ulrik ”. Bådens besætning, var Skipper og Matros. To velvoksne herre, fyldt med humor og service. Vi amatører fik noget super grej og en meget grundig indførsel i agn, linekast og fisketyper. ( På en blanding af Italiensk / Tyske, men vi forstod over halvdelen ) . Og så skulle der fiskes. Vi fangede store makral, et par mindre Aborre lignende og en enkelt ” nemo” i carmoflage farver. Andre fangede store rokker og en fed karpe fisk på mere en 7 kg. Vi så også søskilpadder, og de allesteds nærværende måger. Midt på dagen blev der serveret ” Penne del mare ” – Makaroni med alskens ting fra havet. Noget lignede mistænkelig de små blæksprutter vi brugte som agn. Mest fascineret var jeg af skipper. Han gik hele tiden rundt og viste os, hvordan man lige skulle gøre det med agn, godt kast, vente lidt og vupti !! Så var der bid. Han gjorde det HVER GANG ! Man fik så stagen, og kunne selv trække ind. Han må have magiske fingre. Selv knægten var dybt imponeret efter at han havde fået hjælp et på gange. Dagen sluttede af med, at vi stegte og spiste vores fangst. / Herre tur for far og søn.

torsdag den 23. juli 2009

Træningen fik en ny vinkel !


Hav svømning er selvfølgelig ikke helt ufarlig. Der kan være uforudsete kølvandsbølger, og man kan passe på dem der laver kølvandet. Man kan blive grebet af understrømme eller komme ind i et meget koldere område, på grund af strømmen. Ja, og så er der selvfølgelig faunaen. Normalt ville jeg her tale om brandmænd eller større ulækre tangklatter. Men denne ferie satte dog andre tanker i gang. …… Ved en lokal fiske udstyrs butik, havde han mange foto´s hængende i sit vindue, over stolte fiskere med den fangst, de havde gjort i området. Flere med vægt på fisken og dato for fangst. Og midt mellem det hele var et billede af en lille tyk italiener med EN STOR HVID HAJ. Vægt 3500 kg - år 2004. Ups. Der var måske andre ting at dage hensyn til. Når jeg svømmede meter i havet.


onsdag den 22. juli 2009

Gadeoptræden



At folk kan optræde med dyr og fugle er fantastisk. Man ved at der er lagt rigtig mange øve timer i nummeret og at artisten må have haft en engels tålmodighed gennem denne proces. Og så ved jeg faktisk ikke mere om opgave. Men er nok slem til at lægge noget menneskelig i dyrene, og tro at de faktisk både kan tænke og hører, hvad der bliver sagt. Vi så en mand i Carole, der optrådte med tre Husskader. Ja… Den fugl kan faktisk en plage i Danmark…. Han håndterede dem utrolig godt. De fandt pengesedler i hans lomme – de satte vat i i hans øre og tog cigaretter ud af en pakke, vendt den rigtig, fløj op og satte den i munden på manden. Alt imens han pludrede med fuglene. ( Her var det at selv knægten sagde:” Jeg tror de forstår Italiensk”. De var dygtig som gadeoptræden og man kunne faktisk ikke se, at det var et fast indøvet nummer. Og alligevel strejfede tanken mig. Mon de forstod bare lidt Italiensk !!

tirsdag den 21. juli 2009

WWW.LAGOMARE.IT



Stedet hvor vi i år havde bestemt at tilbringe 14 dages ferie. Et helt ny etableret ferieområde i nærheden at Carole, Langs Adriaterhavet. Et område der er under rivende udvikling og hvor der stadig bygges på livet løs. Man kan se at allt er gennemtænkt. Der er lavet veje på kryds og tværs. Der er parkeringspladser nok og skiltningen er overskuelig. Og så b or vi i det næsten ny mobil home. Masse af plads. 2 toiletter, en børneafdeling, og en teresse, hvor man sagtens kunne opholde sig hele dagen. Og så er der rigelig med plads til at holde bilen ved siden af huset. Havet ligger et stenkast fra stedet og poolen er ok. Området er måske lidt fladt, men der er alligevel meget at se på. Så på en scala på 10, ….. Så er det vel meget godt !!

mandag den 20. juli 2009

Sandfigurer !



Sandet på stranden er rigtig sandfigur sand. Så der bliver bygget mange borge, krappe bassiner og forskellige flotte figurer. Nogle kan man se, at der er langt både talent, flid og et stykke tid i at bygge op. Og de fleste (Også de rigtig store borge) Får lov at stå hele dagen. Næste morgen kører en traktor hen over stranden med en skidtopsamler og en harve, og så ser stranden ud som ny igen. Klar til endnu en gang fantasibyggeri. Jeg fandt en, som nok ikke var mellem de kønneste, men som var fyldt med fantasi og dramatik ( Billedet ) En svømmer, som desperat prøvede at undslippe en haj. Den understreger også min forrige blok om hajer i vandet og satte endnu en pind i min haj frygt. Noget jeg tror startede, da jeg som ret ung mand så Dødens gab i biografen

søndag den 19. juli 2009

Den indre bilkø dæmon !

Hvad er det lige ved bilkøer der er så galt ? Jeg må sige at det bringer det værste op i mig. Jeg bliver irriteret, får hjertebanken, bliver træls at tale med og begynder at se alt det negative i alle mine medmennesker. Og er der en enkelt bilist eller flere, der formaster sig til at tage nødsporet, for at komme længere frem i køen, kan jeg direkte mærke at jeg bliver hidsig. Og begynder at skælde ud, selv om de selvfølgelig ikke kan hører mig. Det er måske noget jeg burde arbejde lidt med. Jeg kan sagtens se det urationelle i min opførsel. Nogle vi endda kalde det barnlig, Og det påvirker mig mere end jeg vil indrømme. Ind til videre trøster jeg mig med, at det er rigtig sjældent, at jeg kører i kø. Men min opførsel er helt klar ikke acceptabel, så jeg skal have gjort noget ved det.

lørdag den 18. juli 2009

Fartfest for de indviede !

Fartkamera er normalt en forbandelse, som jeg nok har betalt min del til, men nu er de tider slut. Min kone har fået ny GPS, og den har indbygget signal, når man nærmer sig et kamera. Den kom første gang i brug da vi kørte til Italien på ferie. Og jeg opdagede også, at vi ikke er de eneste der har en sådan GPS. For når vi kørte ned a motorvejen i Østrig, op nærmede os et kamera, så satte alle andre også farten ned, Næsten som en synkron bevægelse. Og var der en enkelt der ræsede forbi, kiggede vi andre på hinanden, nikkede og man kunne næsten se at de sagde: Så den en fattigrøv, at han ikke har en moderne GPS. Og nu bliver han lige om lidt endnu fattigere.

fredag den 17. juli 2009

Vi voksne kan også være bange !

Normalt bare en sang for mig, men nogle få gang krøller tankerne samme i en sen nattetime og man får helt ondt i sjælen. Forhistorien er at en god kollega og min storebror, har på kort tid fået lavet en ballon udvidelse, på grund af alvorlige problemer med kredsløbet ( Man kan også sige at det er et vink med en vognstang om, at livet også ta` slut ) Begge havde talt om at de strålede ud i deres arm. For leden spillede knægten og jeg så meget bold, at jeg blev øm i min højre arm…… Og så var det at jeg vågnede midt nat med ondt i armen og pludselig kunne høre mit hjerte. Der i mørket er det svær at overbevise sig selv: ”Rolig nu Nils, du dyrker masse af motion, du ryger ikke, dit blodtryk og helbred er i top. Og du har aldrig ondt ”. Når baghovedet siger ” Din far havde problemer med hjertet – din lillebror har også lidt – du nærmer dig den magiske 50 – 55 års grænse for mænd – du spiser også en gang imellem chips og drikker et glas rødvin – du har vejet 3 -4 kg mindre. ) Når man først er kommet ind på så krøllet en gang tanker, og man begynder at tænke på alt det man kunne miste, så kan sådan en nat godt blive lang. Det er heldigvis ikke noget der sker tit. Og man skal da heller ikke fylde livet med bekymringer.

torsdag den 16. juli 2009

Hjernen er noget krøllet noget !


Min kone arbejder i øjeblikket som personlig pleje assistent for en borger der er på sommerpasning på det lokale plejehjem. Han har været udsat for en hjerneblødning for mange år siden og fungerer ret dårlig. Ulig der hvor han er i dagligdagen, er her en slags "Mandsopdækning". De spiller spil og laver små bevægelsesleje, og pludselig kommer der ord frem, som gør det helt klart, at der fungerer noget i hjernen. Vi forstår det bare ikke. Eksempelvis spillede de et ret gammel spil billede lotteri, hvor der var et billede af en mærkelig "kasse". Normalt siger han ikke et eneste ord. Bare flytter rundt på brikkerne og lægger dem meget sirlig. Da billeder med kassen blev vendt, sagde min kone: "En højtaler" - Hvorpå han straks sagde: " Nej - et fotografiapparat fra gammel tid". Min konen blev først forskrækket, men så fik hun blod på tanden, til at lokke mere ud af ham. Og minsandten om hun ikke daglig kommer hjem og fortæller om nye ting han har sagt og gjort. Det er både opløftende og livsbekræftende, når man på den måde kan trække en menneske op og gøre livet lidt mere værd at leve.

mandag den 13. juli 2009

Får bag hækken - Lyden af lammekølle !

Den lokale fåreavler har flyttet sine får over på marken, lige ved vores hæk. Først virkede det lidt fremmede, med får der gik og brægede lige udenfor haven, men ret hurtig vender man sig til lyden. Og nu er det er enorm hyggeligt at lytte til. Om morgenen er det næsten, som kalder de til morgensamling. Der er der virkelig volumen på. Min lillebror har også får. nogle sorte modeller, som både laver kød til fryseren og uld til hjemme strikkeriet. Det ser ikke ud til at der er megen passen. Dog var han nærmest ved at komme til skade, da de skulle indfanges til vinter. ( Det siger måske mere om ham end om fårene ) ... Nå, han har lovet noget til min fryser, når slagte tiden starter. Så nu må vi se om han kan leve op til udtrykket " Hjemmeavl". P.t. bliver jeg daglig mindet om hans løfte med lyde fra hinsides hækken.

lørdag den 11. juli 2009

Management på den sjove måde !


Den der kan grine af sig selv har virkelig forstået hvad humor er. Og kan man se sig selv, lidt fra oven, kan man også nemmere lave om på sig selv. I den rigtige retning. Jeg fik dette klip at Villemose, som spidder Management på en kærlig, men også tankevækkende måde. Og man kan godt se sig selv i hans billede af ledelse. Især hans korte passage om målsætninger ramte virkelig plet. ....... Nå, se den selv og grin. Er den for plat, har du nok ikke evnet at se det hele lidt fra oven.

fredag den 10. juli 2009

Millimeter demokrati !

Der findes mange variationer af demokrati, men millimeter demokrati er nok den værste. Alle skal have det samme, på samme tid og lige længe. Altså laveste fællesnævner for altid. Nogen gange syntes jeg at det lugter langt væk af små borgelighed og misundelse. ( Janteloven ) Forleden bestemte vi at give pølser til alle på fabrikken, som tak for en god indsats og som startskud til deres ferie. Rigtig mange var glade for ideen, og spiste med smil på læben. Men så var der lige dem, der ikke tilførte den fabrik, - - - - dem som ikke lige var på arbejde den dag, - - - - eller dem som bare ikke ville vente en ½ time på at pølsemanden blev klar til uddeling. Hold op hvor de brokkede sig !! Sådanne mennesker gør mig grå indvendig ! De er så navlebeskuende, at det næsten gør ondt. Ikke at de ødelægger noget i mit humør, men de ødelægger chancen for at man prøver med andre tiltag, som måske ville være deres chance for at få noget, de andre ikke fik. ( Og skulle det ske, ville de helt sikker ikke brokke sig. Nok bare pille lidt i navlen og fryde sig ) Millimeterdemokrati er et andet ord for dansk jantelov, sødgrød og misundelse.

torsdag den 9. juli 2009

Skal vi ik´ sammen.......

....tag en tur ud på damme.... Bare os to, dig og mig ! .............................Ja, man kunne næsten bryde ud i sang over at være færdig med mit 8 måneders projekt " Havedam". Nu er jeg endelig færdig og mangler kun et par små detaljer. Et mindre springvand ud af den gamle gårdpumpe skal lige laves. Men eller har jeg allerede siddet og drukket en øl, med tæerne ned i vandet og fiskene svømmende rundt mellem benene. Jeg skal selvfølgelig også have et par åkander, men de var nu så dyre ved planteskolen, at jeg skal have fundet et alternativ. ( kender du et sted, hvor de er billige, er du velkommen at give lyd ) ... Nu skal der gå et par måneder inden næste projekt, en petan bane langs nord muren. Og måske lukning ag bagsiden af den åbne garage. Desværre siger konen, at det næste projekt skal være en ny hund. Det lyder ikke ubetinget spændende.

onsdag den 8. juli 2009

Min fatteevne rækker ikke så langt !!

På min arbejdsplads har vi en regel om, at gravide ikke må arbejde i produktionen. Meget fornuftig, da de stoffer vi arbejder med er mistænkt for at give skader på ufødte børn. Vi har så en god ordning med at disse kvinder kommer over i administrationen og hjælper til. Job funktionen er tilpasset, således at de kan være "pletvis " syge, have nedsat tid eller nedsat arbejdsbyrde ( Eller en kombination ). Alt sammen rigtig godt for de gravide. Men så er det at min fatteevne ikke rækker. Jeg ved godt at det er at træde ind over folks private liv. Men der er nogle fra gravid gruppen, der står med i rygergruppen, når administrationen skal have stillet nikotin trangen. Hvordan hænger det lige sammen ?? Selvfølgelig skal de ikke dermed jages over i produktionen. Men de burde da i det mindste tænke: Her er et ansvarlig firma, der sætte mig på skånejob, for at jeg give mit ufødte barn, så stor en chance som mulig. Så burde jeg også selv bidrage med et rygestop. Men der er rigtig langt mellem det som medarbejder kan forlange af virksomheden, til det som virksomheden kunne ønske af medarbejderen på dette område.

søndag den 5. juli 2009

Lance Armstrong igen - igen - igen - igen !

Lance Armstrong er et af de mennesker, som er ikon for mig. Hans menneskelighed / hans umenneskelighed. Hans fokus og hans måde at takle problemer på. Hans totale hengivenhed for det han er i gang med er fantastisk. At han skulle med i Tour de France igen, var for mig ingen overraskelse Og at han pt. ligger lige med nr. 1. er heller ikke nogen overraskelse. Jeg tror at hans kraft gror ud af viljen, og at janteloven er ham total ligegyldig. ........ Om han kan vinde, - selvfølgelig kan han vinde. ....... Han tror det helt sikker selv. Så hvorfor skulle vi ikke også tro på det. Har man fulgt Lance i mere end bare cykelløb. Eksempelvis læst hans bog / bøger. Ved man at han er meget mere end cykelløb og stram trikot.

lørdag den 4. juli 2009

Stettin

















Jeg var i sidste uge i Goleniów / Polen. På vores nye fabrik i området. Jeg boede i den nærlæggende by Stettin. En rigtig polsk arbejder by, som dog var igang med den store forandringsproces. Min morgenløbetur havde jeg bestemt, skulle gå langs kanalen i byen, og ud i de kvarterer, som ligger lidt fra al fartsvej. Det var både fascinerende og noget skræmmende. Jeg løb igennem gamle boligkvarterer ( Se billedet ) Hvor blokkerne lå så tæt, at man kunne spytter fra det ene hus til det andet. Forbi kæmpe store industribygninger, hvor man kunne se, at der havde foregået store ting. I dag var de bare spøgelsesbygninger. Vinduer var smadret, grafitti mange steder og græsset var groet op mellem fliserne. Det så meget sørgelig ud. Nogle havde dog brugt lidt grafitti tid på at lave et par pæne billeder under en bro. ( Måske hedder det ikke grafitti, når det er noget der pynter - Tankevækkende ) Men alt i alt, var det en fin by. På vej i den rigtige retning. Og jeg kunne nok anbefale en weekendtur i byen.

Haj til middag !

... Og så var vi to mand, inde at spise på en nærliggende restaurant Fint udsmykket, som et spisested ved havet. Og udenfor hang der en drabelig haj ( Kopi ) Den så nu meget livagtig ud, og gav et klart indtryk af, hvor lille man er i forhold til denne dræber maskine. ..... Nå, maden var fin og den var tillige billig. Selv betjeningen var o.k. Lidt mærkelig var det dog, at der stod Carlsberg over alt. Stole, øl glas, servietter og på måtterne. Fint nok med et dansk mærke, men lidt overvældende. Vi spiste T-bone steak og ikke haj. Jeg kunne faktisk ikke finde haj på menu kortet. Men hvad, det kunne jo have stået på polsk. Skulle prisen på øl have bestemt aftenen, skulle vi nok have blevet noget længere, men det var arbejde der betalte og arbejde der kaldte næste dag.