Wrath of the Lich King / Day one

Hvad gør man ikke for at tilfredsstille familiens behov. Og hvad roder man sig ikke ud i, uden at have den mindste forstand på sagen. I nat stod jeg i kø ( For knægten ) til at købe den nye opgradering til World of Warcraft. Den lille time, jeg stod udenfor butikken, og hvor der for øvrigt kom flere og flere. Måtte jeg lægge øje til en verden, som var helt ukendt for mig. Typer af våben - koder - levels - undead - Northland - raiding - skills........ Ja. De unge mennesker omkring mig levede i en helt anden verden end min. Et par stykker, havde taget fri for arbejde torsdag-fredag, så de lige kunne få spillet igennem inden næste uge startede. ...... Nå jeg fik spillet, 249 kr. Egentlig meget billig, i forhold til den tid/fornøjelse der kommer ud af investeringen. Men det er nok også her jeg har den største bekymring ! Fint med en fantasiverden. Fint med underholdning som du har indflydelse på. MEN ikke fint med at det bliver som narkotika. Hvor man smider hele sit sociale netværk, sine familierelationer, sine mulighed for at blive bedre i skolen for et spil ! Kom op af stolen, få pudset skærmbrillerne og spurt ud i den rigtige verden. Stedet hvor der er højt til loftet og langt ned i kælderen. når vi taler følelser. Og stedet hvor man kun kan dø en gang !

Spar på ressourcerne - Skrot børnene

Skal du virkelig gøre en indsats for miljøet i verden så skal du..... Nøjes med at få et barn. Eller måske endda springe helt over !

I år 1900 var vi 2,5 milliard - I dag er vi ca. 6,7 milliard. Skulle kloden være selvbærende, skulle vi være ca. 1,5 milliard mindre. I øjeblikket bruger vi faktisk 30 % mere end vores nedslidte jord kan nå at producerer. Vi opfinder ikke nok nye metoder, til at kunne opretholde vores nuværende levestandard. Og vi bliver stadig flere og flere mennesker. De to faktorer trækker desværre regnestykket helt skæv. Og når vi snakker levestandard, så er det vel at mærke en gennemsnit af verden. Ikke den danske levestandard. For så bruger vi ca. 90 % ressourcer end jorden kan nå at producerer. Så spar på strøm - gas - plastikposer og brændstof. Brug en hel den mere på kondomer.

Avis på avis på avis med luderjournalistik !

Ugeavisen fra Ribe - Ny tirsdag fra Rødding - Vejen Avis - Budstikken fra Vejen - Ugeavisen fra Brørup - Vamdrup avisen. Hele 6 ugeaviser kommer væltende ind i vores postkasse hver tirsdag. De skriver om nogenlunde det samme ( Man kan endda opleve artikler der er synkron ens. Det er de samme annoncører, og selv husmægler indlægget er trykt meget ens. Kigger man aviserne lidt mere i kortene, ser man en udpræget dårlig skrivekultur. Mange af de bragte artikler er det man med et grimt ord kalder " Luder journalistik" - altså. Hvis du sætter en reklame af en vis størrelse i avisen, så bringer vi en artikel om din virksomhed. I denne tid, hvor gratisaviser dør på stribe, så burde de lokale aviser også se kritisk på deres virke i marked. Ryk sammen, få en bedre kvalitet og saml reklamepengene, så de giver mest til at lave en ordentligt produkt.

LMPS / Lean Management Production system

Vi har nu kørt team tavler i mere end to måneder, og jeg må sige, at sjælden har jeg set et mere effektiv styringsværktøj. Det tog lidt tid før alle fik klarhed over arbejdsmetoden og dens fordele. Incl. mig selv. Alle problemer kom ud i lyset og man blev konfronteret med problemerne på en meget kontant måde. Og det virkede begge veje. Der var opgaver til værkførerne og deres hold, men der var skam også opgaver til vores ledergruppe. Og vi blev meget kontant målt på løsningsorientering, parathed og hastighed i arbejdet. Det var ikke bare envejs pres. Det var virkelig stressende og en større udfordring de første uger. Men hold op, hvor det virkede. Ansvar blev placeret, opgaver blev klaret på samlebånd og forventninger til en selv og hinanden blev krystalklare, og til at forholde sig til. Og i dag er de mange små problemer ryddet af vejen. Så nu arbejder vi på det der skaber værdi, på det der gør arbejdet både mere sjov og mere sikker. Der er stadig få i organisationen, der ikke har set lyset, men fred være med dem. De må enten følge med eller finde andre græsgange.

Se ordentlig efter, det er jo smukt !

Ofte ser man slet ikke det der er lige foran næsen på én. Det var faktisk først da konen, på en køretur sagde, at træerne var rigtig flotte i deres efterårsfarver. Pludselig kunne jeg se det. Jeg havde godt nok løbet flere ture gennem samme skov, men ikke lige lagt mærke til den langsomme forandring. Så dagens tur i løbeskoene blev den helt store "suge til sig" tur. Min efterårs depression, når jeg ser Viben samles, skal måske skiftes ud med glæden over det fantastiske farvespil der er omkring én, når det langsom går mod mørkere tiden. Jeg så også et glimt af Mikkel Ræv. Vinden bar fra ham til mig, så jeg kom rigtig tæt på, inden han opdagede mig. Selv hans farve var varm som træernes blade. Så jeg overgav mig helt, gik ned i løbetempo, og nød turen i fulde drag. Nu vare det ikke længe før det hele er væk og skoven bliver mere gennemsigtig.

Rollemodel

For nylig udfordrede jeg alle mellemlederne til at gå en uge med denne badge. Både for at lægge lidt pres på deres opførsel, og for at selve badgen ville skabe nogle gode samtaler mellem folkene. Om ikke andet, så ville kollegaerne spørge, hvorfor deres værkfører gik med sådan et udsagn. MEN....... Desværre så jeg kun et par stykker ud, af mere en 25 personer, der tog udfordringen op. Om det er deres personlige holdning, - om det er deres arrangement i rollen som værkfører, - eller om de syntes at det " er noget pjattet noget", Ved jeg ikke. Men jeg ved at deres måde at gebærde sig på, klart smitter af på deres medarbejdere. Og her er der virkelig nogle, der bør tænke deres egen rolle igennem. Mane sig op og se sig selv som en rollemodel.

Gætteleg for mine 1000 kr. sedler

Konens bil var begyndt at bippe og sætte sig fast i automatgearet. Det var det man ville kalde en periodisk fejl. Værkstedet vidste dog straks besked og sagde at vi bare skulle skifte gearolie, så var det O.K. ( Pris 2700.- kr ) Men hurtig derefter begyndte den igen at bippe. Nu var det så gear konsollen ( Pris 6000.- ex. moms og montage ) Adsprugt om det så var kuren, begyndte de at trække på svaret. ØØØH - - Ja. Det ville være et kvalificeret gæt - ET GÆT ! -- Hva ba ! Hvor svært kan det være. Det er ikke en satellit i kredsløb om månen, eller en kompliceret operation i hjernen. Vi taler om noget så almindelig som en bil, på et autoriseret Citroën værksted. Man skulle formode at de var ekspert i netop den slags arbejde. Man kunne selvfølgelig også mistænke dem for at lave penge på min uvidenhed om biler. Eller at de simpelhen ikke har viden om det de går og laver. Og gættene er jo gratis, da det er mine penge de gætter for. Og penge jeg har tjent ved hård faglig arbejde. Ikke bare noget jeg gætter mig til.

Kongen i nød !

Pludseligt kom knægten ud i køkkenet og fortalte at en fugl var fløjet ind i hans vindue. Vi kiggede ud på fliserne, og efter lidt leden rundt, så vi en lille fugl sidde og skutte sig ved muren. Jeg samlede den op og holdt den nænsom i hånden. Vi gik ind og slog den op i en fuglebog. Og jo - det var en flot Fuglekonge / han. Efter at have siddet i min hånd en 10 minutters tid. Hvor den kom sig efter slaget og blev lidt varmet op, begyndte den at pippe. Det venstre ben, som i begyndelsen var noget slap, var igen trukket op under dens krop. Vi slap den fri ved bryggersdøren. Man bliver helt varm om hjertet, når man kan hjælpe et så lille væsen.

Så er det spisetid

Knægtens slange er et glubsk rovdyr. Han fodre den en gang om ugen med en mus fra fryseren. Han tager den ud af buret og ned i spanden, så vifter han lidt med musen foran slangen. Og Vup-ti, så hugger den ud og snupper byttet. Den drejer kæben af led og får i løbet af meget kort tid hele musen ned i maven. Og sjov nok, kan man følge musen ned gennem slangens krop, som en lille udbuling. Jeg syntes stadig, at det er et lidt mærkelig dyr at have som kæledyr. Bevares, han har ofte slangen ude og kravle rundt mellem sine fingre. Men selskabelig kan man ikke just kan dyret.

Pap hoveder / Er jeg bare rigtig trætte af !

Hvad er det lige der går galt. Vi har et affaldssorterings-system på jobbet, der gør, at vi både overholder lovgivningen og har en holdning til genbrug af affald. Plastik presser vi baller, så det kan omsmeltes og pap sorteres, så det igen kan opstå som nyt pap eller toiletpapir. Men kæden er ikke stærkere end det svageste led. Om det er ligegyldighed, magelighed eller uvidenhed er svært at sige. Men når man ser et container til pap, med alt mulig andet end pap, bliver man sgú lidt træt i ansigtet. Hvordan kan man være så ligeglad ? - Jeg er faktisk led og ked af at have kollegaer med sådanne holdninger. Og jeg kan ikke lave være med at tænke: Slår den holdning også igennem i deres arbejde. Kvalitet og sikkerhed. Er det lige så store miljøsvin derhjemme. Og hvordan mon det ser ud hjemme ved dem ?

Hvis jeg ikke var vågen..........

Hvis jeg ikke var vågen, så blev jeg det helt sikker. På vej til arbejede denne morgen, sad og og tænkte på et udsagn, som jeg engang nylig havde hørt fra en indisk kollega Patel Umesh.

" Du skal aldrig kører den samme vej på arbejde mere end tre gange i træk, for så bliver det rutine. Og rutine er det der dræber". Så jeg tog en hurtig beslutning og kørte vejen over Andst. Og så blev jeg da rigtig vågen. I et lidt lumsk vejsving lå en BMW. Smadret næsten til ukendelighed. Om det har været fart eller rutine. Eller en blanding, ved jeg selvfølgelig ikke. Men min kollegas ord fik lige pludsentlig meget tyngde. Og lærersætningen kan jo bruges i hele ens tilværelse. Den vil ikke kun give en større opmærksomhed, men måske også en større forståelse og lærdom, da man jo er mere opmærksom.

Kapitalisternes lånte udsagn !

Nerven eller grundtanken i kapitalismen kan næsten udtrykkes i en enkelt sætning: " Lad falde, hvad der ikke kan stå". Det er nok rimelig kynisk og ikke særlig medmenneskelig, at de eller det der ikke kan stå selv må falde. Ingen plads til støtte eller omsog. Men når man begynde at lede efter, hvor udsagnet kommer fra, bliver man lidt desorienteret. Prøv at se i Højskole sangbogen på nummer 406. Og læs anden linie i sidste vers. " Lad falde, hvad ikke kan stå". Hvilken sang mon det drejer sig om........ Jo. Det er såmænd " Snart dages det brødre, det lysner i Øst - eller " socialisternes March" af U.P. Overby.

Løb på "Muren"

Der blev også tid til et kort visit på " Muren". Et bygningsværk man ikke helt fatter størrelsen af, selv om man står midt på attraktionen. Den går længere end øjet og fantasien rækker. Nogle siger endda, at det er det eneste menneskeskabte, der kan ses fra månen. Om det er rigtig ved jeg ikke. Selv med moderne entreprenør maskiner ville denne opgave syntes stor, så det må have krævet enorme kræfter, styring og vilje at få denne mur op at stå. På dagen var der fyldt med kinesere. Vi var dovne, så vi tog en sværebane op til toppen. Udsigten, med muren slangende sig gennem området, er fantastisk. Jeg er glad for at få denne oplevelse med. Og så skulle jeg da lige prøve at løbe på Muren. ( Billedet til venstre ) Påklædningen var ikke det bedste, og distancen begrænsede sig til ca. 100 meter.

Reden - Ikke bare en bygning !

På vej gennem mega byen Peking, kom vi forbi Reden. Det var en enorm bygning. Godt nok kun set fra en kørende taxa. Men stadig en oplevelse. Det en måske mere et kunstværk end en bygning. Mere et staitment end en sportsarena - mere en politisk manifest end et folkelig brugsområde. Men stadig en enorm bygning. Og det kan ikke undgås, at man får et sug i maven, at have set stedet, hvor hele verdens opmærksomhed har været for mindre end 2 måneder siden.

Vin og Piger.

Vin er de ikke ret gode til i Kina. Det hjalp ikke meget, at de kaldte deres vin for "Great Wall". Den kunne, måske på grund af navnet, blive et hit i Netto. Men kvaliteten ligger til en pris på ca. 35 kr. pr. flaske. Det kunne selvfølgelig hæve salgsværdien, hvis den blev solgt af de flotte kineser piger, som tog imod på restauranten. De kan noget med silke og pels, som vi godt kunne lærer noget af.

Hotelværelse med dobbelt udsigt

Peking er en overvældende by. Jeg har aldrig været et sted, hvor man kan blive så overrasket igen og igen. Mit hotelværelse, den sidste nat i Kina, var på et voldsom stort hotel med over 400 værelser. Udsigten var super. Også selv om der lå en stor motorvej mindre end en kilometer fra værelset. ( Det kunne tydelig høres ) Men det hører jo med til at bo i en storby. Og natudsigten var fuld af neonlys - reklamer - lugte og lyde. Men det mest specielle var dog udsigten til badeværelset. Der var et gardin. Men havde man lyst, kunne man se sin bedre halvdel, eller hvem man ellers havde med på sit hotelværelse, tage bad. Det var måske også en kinesisk tradition. Men den passede ikke lige ind i min verden. Og så kunne selvfølgelig også se når der sad en på " tønden".

Kinesisk mad er meget flot !

Vi spiste kinesisk et par aftener. Det er helt fantastisk at få serveret den ene ret efter den anden. Omgivelserne er et varsel om, hvor flot det skulle blive. Vi fik et rum speciel til os. Udsmykket med traditionelle kinesiske møbler. I midten af rummet stod et stort rundt bord. Maden kom ind i en lind strøm, og blev sat på glaspladen, som kunne drejes rundt. Så sad man med sine pinde og tog det man kunne tænke sig. Der var alt hvad man kunne tænke sig og endda noget man ikke kunne tænke sig til. Jeg smagte faktisk alt. Og der var intet der kunne skuffe mig. Om vi fik spildpadde, ved jeg ikke. Men man kunne faktisk vælge lige den man ville have i restaurantens indgangsparti, hvor der var mange forskellige dyr og fisk at vælge imellem. Fantastisk flot og lækker.

Snegle uden hus !

Noget af det man kunne vælge i restaurantens indgang, var snegle.

( Se billedet ) Det var lidt svært sådan lige med det samme, at se hvad det var for noget.Men jeg fik at vide, at det var havsnegle, som var taget ud af deres hus. Måske ikke det mest lækre, men meget eksotisk at se på. Min kinesiske kollega " Bouwn" fortalte mig, at i Kina spiste man alt hvad der var næring i. Udelukkende fordi man ikke ville kunne brødføde alle kinesere, hvis man begyndte at være kræsen.

Sjove skilte der skaber lidt grin.

Sjovt er det, når man bliver overrasket over skilte. Og rigtig sjovt er det, når man støder på danske skilte i Kina. De må have fået deres øjnskylle og forbindelseskasse skilte gennem Danmark. Selvfølgelig er der symboler, så man godt kan se hvad det drejer sig om. Men teksten må være lige så meget volapyk som den tekst der er på det midterste skilt. Men det stråler meget af at være en international virksomhed. Så det kan jo være at det er den dybere mening.

Kinesisk knippelsuppe

På morgenturen til fabrikken, blev vi pludsentlig stoppet en demonstration. En flok mænd, stod på tværs af kørebanen og løftede hver deres skilt med et kinesisk tegn. Vi var hurtig ude af bilen for at tage et par billeder. Efter 5 min. kom politiet pludsentlig stormene og vi sprang ind i bilen igen. Da vi kørte forbi, havde politiet overtaget og de bogstavelig bankede de demonstrerede. Her troede vi så, at det var en speciel oplevelse der var forbi....... Men nej..... Ved middagstid blev fabrikken besøgt af politiet, der gerne ville hører om os, der stod og tog billeder. En af os måtte endda opgive pasnummer og nationalitet. Så selv om landet ser fredeligt ud, og er fuld af oplevelser, så er der ikke langt til et paranoia. Det var lidt uhyggelig.

The King of Tianjin

The king of Tianjin. Dana, would have brought this chair home if he could have fit it in his house. China has been an enlightning trip. It could be possible that Dana goes to jail for taking some pictures he shouldn't have. We saw people dancing in the park, drank a Danish beer in China and had some excellent Chineese food.

Pick a fish !!

Ved aftenstide, gik vi igen på en kinesisk restaurant Her var indgangen fyldt med akvarier. Så kunne man selv pege sin middag ud. Jeg så stør i en størrelse, hvor de ville koste over 1000,. kr til et havebassin. Her skulle de spises til en pris under 100 kr. . . . . Nå, vi fik nu ikke en bestemt fisk, men et kinesisk måltid med mange forskellige retter. ( Mere eller mindre ubestemmelige ting ). Jeg var så " heldig" kun at spise noget der var middel stærk. Men min polske kollega fik det stærke. Så han svedte som et finne, lige efter sauna. Da han skulle ud og ryge, kunne han slet ikke smage røgen. Og han skulle have ekstra vand med op på værelset.

Her får du mere end du betaler for ( bakterier )

Jeg nåede også lige forbi et ægte kinesisk marked. Uha - da - da. Her var levende kyllinger, grønsager jeg aldrig havde set, katte der sov midt mellem æbler til salg og fisk i alle afskygninger. Ikke at det ikke var spændende. Men med en fortid i fødevarer branchen, må jeg nok sig at dette var over min grænse. Billederne viser kød som bare hang frit fremme, og en æggekoger, som kogte æg i timevis. Æggene blev helt sorte, og det var en lækker delikatesse.

Har man set dette marked, føltes det noget pjattet, når DNV bruger en halv dag på, at et mejeri skal kunne dokumenterer trykket før og efter en pasteur, for at sikre at der ikke kommer den mindste bakterie med ud til kunden.

nyt møder gammelt

Min morgenløbetur gik langs floden. Her er virkelig gang i kontrasterne. Alt er nyt. Det ene flotte byggeri efter det anden. En promenade der er en hovedstad værdig. Og mellem de flotte monumenter stod folk og dyrkede gammel kineskisk tai tie. Spillede eller sang. Stod på hovedet eller slog til en fjerbold. Under en bro, lå en gammel fiskebåd, af slagsen man støder sig frem i. Fantastisk hvor gammel og ny kultur støder sammen. Det er utrolig at et folk kan rumme så stor et spænd.

Svømmer i floden.

Man er ellers noget af en alien, når man løber morgentur. Alle kigger på én. Jeg er et hoved højere end alle andre, jeg er hvid og jeg løber noget stærkere end dem der ellers luntede afsted, samtidig med at de lavede sjove armbevægelser.

Jeg kom forbi en stor flok ældre mænd der svømmede i floden. Jeg måtte stoppe op og stikke en finger i vandet, for at mærke temperaturen. Den var ca. 18 - 20 grader. Der var en af de ældre mænd der kunne engelsk, og jeg fik på stedet en invitation til at svømmen med. Jeg var virkelig fristet, og sagde " May be tomorrow ". Men jeg er kommet på bedre tanker. For der er nok så mange koli bakterier i vandet at jeg straks går ned med flaget. Men det var virkelig fristende.

Vesten har gjort sit indtog !

En tur på Main Street Tianjin. Rigtig meget dingel dangel. Larm og lysskilte. Og en hel masse modetøj til næsten ingen penge. Men der var ikke meget kinesisk over stedet. Det kunne have været en hvilken som helst turistby i Europa, hvis det ikke lige havde været for de kinesiske tegn. Og de meget ens klædte mennesker. Jeg ledte efter noget kinesisk håndværk - en kimono med skrift på - et eller andet typisk kinesisk. Men intet var at se. Så pengene blev i lommen. Som et koriosum skal dog lige nævnes, at vi var inde i en skobutik på 5 etager. De have alle mulige flotte herresko til mellem 35 kr - 135 kr. Men desværre stoppede størrelsen ved 43. Det er ikke lige vikingstørrelse. Og så er det tilladt at kører minibus i gaden. Deres vigtigste udstyr er deres horn.

Traditionel Kinesisk middag

Aftenen sluttede af med Wong´s invitation til traditionel kinesisk middag. En hel masse retter, som jeg overhovedet ikke kan alle navne på, men And - Nudler - Fisk - Skaldyr - Grønsager blæksprutte - Ris - Gris - Suppe - Te o.s.v. ( Ja . også søde sager ) Det var fantastisk. Jeg tror at jeg nåede at smage på alle retterne. Dertil drak vi lokal ål ( Mindre godt ) Men det kunne ikke ødelægge det store billede. Vi sad i en rum, som var centreret omkring det runde bord, så alt var ligesom i harmoni. Havde det ikke været for Jet-lag, som på det tidspunkt var ved at overtage min krop, var det en fantastisk indsigt i kineseriet.

Kinesiske skilte

Skilte i Kina er næsten umulige at læse. Deres kinesiske tegn er ikke ligefrem noget for os vesterlændinger. De har dog sat almindelige bogstaver under nogle tegn. Men dette billed skære det helt ud i pap.

DU MÅ IKKE SOVE MENS DU KØRE

Endelig i KIna

Så kom jeg til Kina. Efter en lang flyvetur fra Billund til München og derefter til Beijing. En tur der tager lidt på kræfterne, da man også skal flytte døgnet 6 timer. Men servicen i flyselskabet var virkelig o.k. Maden var fin - betjeningen venlig - Vi fik både pude og tæppe, og man kunne vælge mellem rigtig mange film. Lufthavnen i Beijing var enorm, og næsten mennesketom, hvilket var meget mærkelig med så stor en bygning. Antallet af mennesker på motorvejen til Tianjen var dog helt enorm. De kørte over alt. Små scooter kørte mod trafikken, folk gik langs kørebanen og der var flere steder tabt ting far de små osende lastbiler. Jeg syntes ellers at jeg er en dygtig chauffør, men vores kinesiske bil kunstner kom igennem mange farlige situationer på den timelange tur. Jeg gik, for nysgærrighedens skyld en tur runft om hans bil, da vi nåede frem. Men nej........ Den havde ikke en eneste skramme.

Kina - Lige om hjørnet

Så går turen til Kina. HSE conference i byen Tianjin. Flyvetid ca. 22 timer. Der skal helt sikker komme meget mere på bloggen om denne tur. Jeg har aldrig været i Kina og er vældig spændt.

Jeg tager mine løbesko med, og selvfølgelig mit kamera. Så selv om der bliver meget arbejde, så skal den også have en på go´dagen hvad angår oplevelser.

waste / spild er mange ting

En ting der er svært at lære mine kollegaer, er at spild er andet end det smider væk. Med andre ord er waste ikke bare affald. Det er også spild af tid - Spild af energi - Spild af evner - Spild af penge - Spild af bevægelse - Spild af andres tid og ikke mindst spild af kompetence. Det sidste er nærmest det værste. For jeg ser så mange medarbejdere og mellemledere som helt sikker både kan og evner, at løfte deres indsats meget højere op. Rigtig mange kunne få en arbejdsdag, fuld af succes og positive oplevelser. Men hverdages monotome rytme og janteloven har kronede tider. Mange spilder deres evner, spilder deres tid og spilder deres menneskelig udvikling. Ofte forstår jeg dem ikke. Nogen gange har jeg faktisk ondt af dem. At bruge en treide del af dagen på noget, hvor fokus er på at overleve og få tiden til at gå. Hvor man bare lige skal over kanten, må da være forfærdelig. Når vi nu alligevel skal være sammen og opgaven er klart defineret, hvorfor så ikke få en succes og noget positiv ud af tiden............At sidde i bilen hjem fra arbejde og føle at man har gjort en forskel,er da noget af det fedeste. Det kunne jeg godt unde nogle af mine kollegaer.

25 er ikke meget - og alligevel.

Vil jeg komme til at savne den. Næppe. En lille gridder mønt, som man skal have en anseelig flok af i sin pung, inden man kan købe noget som helst. Normalt er mine 25 øre røget i sparegrisen ( Ferieopsparingen ) Men et er en snyder. Ofte har jeg gået til banken med en kilo tung sparegris. Og med høje forventninger om at den kan dække et bedre måltid for familien på en eller anden ferie destination...... Men ak. De sat... 25 øre var i overtal, så det blev sjælden til mere end 2-300 kr. Skal det blive til et festmåltid, skal man hvis helt til Ungarn eller Kroatien. Nu er det så slut, og der går vel ikke lang tid inden mønten er helt væk fra pengestrømmen. At scleroseforeningen og andre velgørende organisationer har hjulpet til med deres raslebøsser er helt fint. Så er der da nogen der får noget ud af den lille gnidder mønt.

Knivene flyver i vores hjem !

Her var måske det ultimative køkkenredskab. En knivblok udformet, så man kan komme af med sin vrede. Måske lidt markaber, men alligevel noget man får øje på. Jeg tog et billede af produktet i Italien. Havde helt glemt den, men fik så et Flashback. Jeg læste en artikel om, at de fleste knivstikkerier foregik i hjemmet, mellem familiemedlemmer. Chancen / faren er dog stadig så lille, at jeg nok ikke behøves at holde ryggen fri i mit eget køkken. Og skal jeg være helt ærlig, så var det hvis mig der stak konen med en kniv. Jeg var ved at skære franskbrød, da jeg lige ville vende mig og sige noget. Hun stod lige bag mig og vupti !! - Så måtte jeg lige trække til, for at få den ud af hendes arm igen.

Intet net - Internet - Bondefangeri !!!

Hvad er da det for noget bras ! Jeg har i 6 måneder prøvet at flytte min Erhvervsbetalte internetforbindelse fra min gamle arbejdsplads til min nye. Det er noget af det mest bureaukratiske jeg har oplevet. Værre end noget kommunalt. Første overdragelsesformular blev væk for Cybercity. Så de første 4 måneder betalte mit gamle arbejde forbindelsen. Det blev de selvfølgelig trætte af. Gjorde mig opmærksom på fejlen, samtidig med at de fortalte Cybercity om den ønskede flytning. Jeg udfyldte IGEN en overdragelsesformular og sendte med posten. En måned senere blev mit net pludsentlig lukket. Efter en telefon snak, kunne Cybercity oplyse at de ikke havde fået nogle papirer, og at det gamle firma havde stoppe betalingerne. HVAD !!!!! - Nå, jeg fik mit arbejde til at oprette en ny forbindelse ( Hvilket faktisk koster 1500.- kr - En flytning mellem virksomheder koster intet - Er det måske grunden til at Cybercity helt vil lukke forbindelsen, hvorefter de straks vil modtage en nyoprettelse ??????? ) O.k. Problemet var løst. De skulle bare trykke på " Ny forbindelse knappen " - Jeg havde jo været på og havde både router og det hele klar. MEN NEJ - At trykke på en sådan knap tager mindst 2 UGER. Det kan selvfølgelig fremskyndes mod et gebyr på 2500.- kr. Var de nogen der sagde Bondefangeri !!!! - Hvis vi arbejdede sådan, så solgte vi ikke ange vinger.

Mænd og store maskiner

Der er altid lidt mandehørm omkring store trucks. Og vores interne transportafdeling er ingen undtagelse. Når de så ovenikøbet løfter og kører med en møllevinge på 40 - 45 meter, vil mandehørmen ingen ende tage. Nogle vil nok sige at det er fallos effekten der slår igennem. Ja - det er det nok også. Men det er stadig imponerende, at drengene kan håndterer så store emner, uden at skade dem og nærmest løfte og sætte vingerne, som var det en mindre EUR palle.

Mennesker af den rette støbning.

Vi havde for nylig en øvelse, hvor vi simulerede et færdselsuheld, hvor en af vore store trucks havde ramt 2 personbiler. Med statister, blod, fastklemte mennesker, med dygtige skuespillere og sirener med blink. Alt sammen meget realistisk. Og øvelsen blev udført med alvor og gå på mod af beredskabsfolkene. Flere af dem er endda ansat ved os i dagligdagen, hvilket faktisk gør mig en smule stolt. Mennesker, der gennem deres arrangement, i et frivillig, men også farligt job, gerne vil gøre en forskel. Er folk der har min allerstørste respekt. Hvor ville jeg ønske at vi havde flere af sådanne støbninger.

Tid

Tid er noget mærkelig noget. Det er den mest demokratiske ressurce i verden. Vi har alle lige meget af den. Den kan ikke spares op eller bundes og sælges til andre. Udtryk som" Jeg har ikke tid nok" Er nærmest nonsens. Nogle vil sige at den samlede tid ( Levetid ) kan være forskellige. Men det er ikke noget vi ved noget om på forkant. Så det kan vi ikke planlægge på i vores hverdag. Derfor må udfordringen være at prioriterer og udnytte den tid vi har, så længe vi har den. Glæd sig over tiden inden den løber ud og glem udtrykket: " Han har meget bedre tid end jeg ! " - Han har nøjagtig samme tid som dig. Han bruger den bare anderledes. Nå nu er tiden hvis gået med nok skriveri. Nu må jeg udnytte den til noget andet.

Arbejds-apati er som en radioaktiv sky - Dræbende !

Jeg er af den overbevisning, at det formentlig er meget få mennesker, der går på arbejde og hjemmefra er fast beslutte på at præstere et rigtig elendig indsats den pågældende dag. Tværtimod, så tror jeg, at de fleste mennesker møder op på deres arbejdsplads med en god og seriøs holdning til at få noget godt ud af dagen. Men mærkelig nok går mange mennesker hjem fra arbejde og har præsteret en elendig indsats. De har ikke præsteret i nærheden af, hvad de kunne, hvis bare og hvis bare .... Ja - Hvis bare en række forskellige forudsætninger og omstændigheder havde været til stede. Hvad er det der er så dræbende for folks lyst til at præstere ? Hvad har så stor en kraft, at den kan suge lyst, vilje og initiativ ud af mennesker på den korte tid en almindelig arbejdsdag fylder ? Måske sidder den kraft dybt placeret i folks indre. Noget medfødt eller indlært !.......... Jeg ser ofte folk, der langsom, men sikkert glider tilbage i en form for arbejds apati. Folk der lægger en umærkelig sky ud over deres omgivelser, med tilbagelænet attitude og ord som" det nytter nok ikke, eller det har vi prøvet før 100 gang uden virkning". Man skal virkelig passe på sådanne mennesker og deres sky. Den både dræner mig for kræfter at kæmpe imod og den kan, på umærkelig vis suge en ind. Nogen gange kan man næste se skyen omkring folk ( Som en slags negativ aura ) . Hvad gør man ved sådanne mennesker ? De er svære at ignorerer, da de er en del af min arbejdsdag. O. K. Måske virker dette som et surt opstød. Jeg havde lige en oplevelse der skulle rystes af. Jeg er oppe på hesten igen.

Kongen længe leve ! ! ! ! !

Teis var til første svømmestævne med sin nye klub ( Vejen svømmeklub ) i Esbjerg. Sølv-Broncestævne, hvor Svømmeklub Esbjerg, Grindsted Svømmeklub, West swim Esbjerg og Vejen deltog. Han gjorde et flot figur og svømmede 200 meter fri på 2.27.91 ( Til en guldmedalje ) Og 100 meter ryg på 1.22.54 ( Til en sølvmedalje ) Han slog alle sine klubkammarater og må nok siges at være den nye konge i klubben. Vi små grinede hele vejen hjem i bilen og han var nok mere stolt end hans far. Det er godt at se at han har arvet et godt konkurrence gen, og kan fejre det med en god og underspillet humor. Flot knægt.

Efter et langt tilløb........

... Må jeg sige farvel til klubben. Det har været en beslutning, der har været længe undervejs. De sidste 8 år som eksil medlem med bopæl i Hobro. Nu har jeg så skiftet adresse til Vejen og de har en fin Triathlon Klub. Det er med sorg og et stik i hjertet, at jeg får flyttet min licens. Holstbro Triathlon Klub har givet mig utrolig mange oplevelser. Lige fra de højtflyvende erofoiske følelser til et par meget dybe skuffelser. Men især lærte jeg, at grænser er til for at blive flyttet og tillid og respekt er noget man skal gøre sig fortjent til. Jeg startede den gang Varny - Matsson - Per - Taxa Jan og Claus var konger i klubben. Men hurtig blev jeg indlemmet i fællesskabet. Ud over at være et ikon, var Varny den der lærte mig, at det ikke kun var træning og smart udstyr der gjorde forskellen, men viljen og et målrettet sind var lige så meget værd. Claus lærte mig hvordan blod smagte, og Per var manden jeg altid skulle slå. Tre superoplevelser: Kalmar Jërnmannen, mit første lange stævne. Claus blev nr 1. og jeg nr. 3 mellem sveriges veteraner. Vi var konger fra Danmark, da vi stod på sejrsskamlen. - At blive Dansk Mester for hold , sammen med Claus og Varny var langt over min vildeste drøm - Og at stå på Idrætscenter Vest parkeringsplads en søndag aften kl 20. Alle var taget hjem efter et vellykket DM i Duathlon 1999. Jeg havde været klubbens stævneleder på arrangementet. En enorm masse forarbejde og et stort pres på dagen, med over 50 mand i sving. Ingen uheld og ingen brok. Alt var gået efter planen. Den dag, lige der på P-pladsen gik triathlon - sport - venskab - egne ambitioner - sved/blod og tåre op i en højere enhed. Det var måske også der, at jeg bestemte at ledelse skulle være mit nye liv. Jeg kendte til at flytte grænser og at organiserer, så hvorfor ikke udnytte det i ens arbejdsliv. Tak for mange gode og dejlige øjeblikke. Ingen nævnt, ingen glemt. Jeg vil savne klubmærket på ryggen og de fuldstændige åndsforladte samtaler i sauna. Det indforstået blik, når man ser en ven der er presset og sejrens sødme, når jeg en gang imellem kunne slå en HTK mand. Den smag vil jeg dog stadig jagte, bare med et nyt rygmærke ( Vejen Motion og Triathlon )

11.200.000 %

Tal er en underlig ting. De kan ikke stå alene, og give ikke særlig meget mening, hvis det ikke efterfølges af noget andet, der sætte tallet i perspektiv . Tag for eksempel tallet 4. Er det meget eller lidt ? Stort eller lille ? - Nej Vel ! - Men siger man 4 blyanter - 4 koteletter - 4 elefanter. Ja, så bliver det straks meget mere forståelig. Selvfølgelig kan man også se på tal med lidt mere abstraktion. Men det giver alligevel et mærkelig billede, når man siger at et gennemsnits par får 1,7 barn. O.k. Måske en pjattet bemærkning............. Men det gik helt galt i morges, da jeg hørte, at inflationen i Zembabwe i juni måned var 11.200.000 %. Det overstiger simpelhen min forestillelsesevne og ikke engang de abstrakt tanke kan ramme det tal !

Tavlemøder

Vi er begyndt med systematisk tavlemøder på alle vore arbejdsområder i produktionen. En meget kontant og konfronterende måde at styre processen. Men også en metode der giver et godt og hurtig overblik, og virker ekstrem problem løsende. Og så kan det bruges til at informerer - informerer og atter informerer. Lige netop det, som vore medarbejdere altid efterspørger. Nu håber jeg på, at denne inddragelse af alle i processen, også skaber ejerskab af selve produktet. Når alle har en samlet forståelse for netop denne dags opgave og er klar på målet, bør man også være mere glad for resultatet. Men selvfølgelig kræver det at alle viser interesse og tænker positiv, hvilket ikke altid er tilfældet. For denne måde at arbejde på kræver rigtig meget holdånd og samarbejde. Der er ikke megen plads til "snyderne" eller dem der bedst arbejder alene.

Slangen pifter ikke af sig selv !

Så måtte jeg overgive mig. Sønnen har længe ønsket sig en slange. Og jeg har længe hold igen. Nu begyndte han så at læse om arter, pasning og hvad der er af faldgruber, når man har med slanger at gøre. Så han var nu betydelig mere forberedt. Turen gik til Vamdrup, hvor de er eksperter i reptiler. Der blev indkøbt udstyr for mere en 3000.- kr. Incl. kornsnog. Så han var helt klar på hard-ware siden da vi kom hjem. Tingene blev samlet og slangen blev sat ned i akvariet. Ja - Ja- Den gør ikke meget væsen af sig. Det første halv døgn, har den gemt sig under sin hulesten. Så skal man se dyr, skal man ud i fryseren. Her ligger de 10 frossende mus, som fulgte med som foder.

Askov løbet - God oplevelse

Det første lokale løb. Askov løbet. En tur på 8,3 km, som blev tilbagelagt på 34,20. Et fint arrangement, som bare manglede at få styr på starten. En blanding af mennesker der skal løbe den lang og den korte rute. Og desværre rigtig mange små børn, som næsten beder om at blive tromlet ned af de mere ambitiøse. Lad nu starten gå med 1. min. mellemrum. Og lad den lange starte først. Jeg mødte for øvrigt en gammel bekendt. ( Triathlet fra Esbjerg ) Vi har stødt på hinanden i Odense - København og Berlin Marathon. Så efter de indledende kilometer, hvor vi snakkede om løst og fast, blev tempoet sat gradvis op. Snakken forstummede og der gik race i de sidste 10 minutter. Nu havde jeg lige pralet af de 78 km. Alpine marathon, så jeg var pænt presset, men kom dog over målstregen som den første af os. Godtløb. Jeg komer helt sikker igen til næste år.