fredag den 12. september 2014

Højt at falde på mexikansk !


Ja - Det kan jo næsten ikke bliver værre. Vi var på Mc Donald i Chicago. Mest for at hvile benene og få en kop kaffe unden at skulle helt ind på en rigtig cafe. Stedet var bemandet med mexikansk arbejdskraft. De var hurtig og effektive, selv om jeg havde lidt svært ved at forstå deres engelsk. 

Mens vi sad og sippede til kaffen kom en ansat hen i nærheden af os for at skifte et loftlys. På første billede trådte han helt op på anden sidste trin og stigen vippede lidt under ham. 

Jeg henvendte mig til manden og udtrykte mine bekymringer. Både fordi han faktisk brød loven og brugte de sidst trin på stigen - Og fordi han havde placeret stigen i et ret trafikkeret område, så nogle kunne komme til at skubbe til stigen. Men især fordi han kunne komme til skade.

Manden smilede til mig og sagde tak for at jeg tænkte på ham..... Hvorefter han trådte op på sidste trin. Nu havde han ingen muligheder overhovedet, for at se om nogle nærmede sig stigen, eller om han faktisk var ved at tippe stigen.

Det eneste jeg kunne gøre var at sætte de to gule " Gulvet er glat" skilte rundt om stigen og håbe det bedste. Jeg ved ikke om han kom helskindet igennem jobbet for vi forlod stedet inden han var færdig. Men bare de 10 minutter vi sad der, var flere ved at gå ind i stigen. 

Ingen kommentarer: