onsdag den 25. december 2013

Virker bedst uden at blive brugt !

150 virksomheder vil indføre whistleblowerordninger for at stoppe svindel. Flere ansatte får snart mulighed for at anmelde en kollega, der stjæler eller chefen, der bryder de etiske regler direkte til topledelsen. Datatilsynet har lavet en optælling for Politiken, der viser at 155 virksomheder, i løbet af 2014, vil indføre intern whistleblowerordning. Det vil typisk omfatte, at medarbejderne kan ringe til en hotline eller udfylde en formular på en krypteret hjemmeside. Her får medarbejderen et sagsnummer og et log-in, så vedkommende kan følge sagen. Anmeldelserne vil blive fulgt op af en intern revisor og ekstern advokat eller en compliance-afdeling, der kontrollerer virksomhedens etik. ( En udemærket ordning, som også findes i min virksomhed - Jeg har ikke set ordningen brugt endnu, og forestiller mig heller ikke at den skal bruges ofte. Men de to primære formål - Nemlig at holde svindleren i ave og at kollegaer ved, at de ikke behøver at brænde inde med en viden, gør at tingene bliver noget lettere. )

Ingen kommentarer: