Nu bliver jeg nok aldrig for gammel til at grine af mig selv ! Jeg har eller altid syntes at det er ren pral, når vi står en flok mænd på række og skal lade vandet. Så er der altid nogle der både skal have lynlåsen ned, bukserne knappet op og bæltet spændt af. Det jeg efterfølgende har set de rullet frem, har aldrig berettiget til så megen åbenhed. Nu er sagen så, at jeg desværre har ødelagt det nederste af en lynlås i et par gode bukser. Nærig som man er, syede jeg de nederste 5 cm. sammen. Så kunne bukserne igen. Det betyder nu at jeg også står og åbner det hele op. Og forleden stod jeg så ved siden af en køns-fælle. Og pludsentlig kunne jeg mærke hans blik, og se at han stod og ventede på om der kom en "anakonda". Jeg måtte skuffe ham, men han blev alligevel rystet, da jeg begyndte at skrald grine over mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar