... Ja. eller næsten. Nu er Cirkus igen kommet til byen. Og deres faste arena er mindre end 250 meter fra mit hus. Det giver selvfølgelig en masse larm. Med råb og skrig, lastbiler, øvemusik og meget mere. Men det giver også sjove minder om ens barndom. Da man pjækkede fra skole, for at komme ned og se disse " mærkelige " mennesker. Min mor kaldte dem sigøjner og andet skidtfolk. Men vi knægte syntes at de var facinerende. De kom med et pust af mystik og lidt farlighed. Var man heldig, fik man lov at hjælpe med at slæbe udstyr eller kører lort væk i trillebøre, og derved tjente til en billet længest tilbage i teltet. I dag er glansen gået lidt af hele showet, eller mine øjen er blevet mere kritiske. Men alligevel er sjovt at høre en elefant stå og pruste, et helt cirkusorkester med trommevirvel eller et samlet publikums-hvin, når der sker noget spændende. Altsammen oplevet fra min baghave. Jeg er nok blevet for gammel til at gå i cirkus. Men ikke for gammel til at mindes. Og så skal de lige have ros. De rydder fantastisk godt op efter deres besøg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar