Patientrer på landets sygehuse behøver ikke at frygte, at et mobilopkald skaber farlige situationer ved at påvikre det elektronisk-medicinske udstyr. Det konkluderer en gruppe forskere på Gastroenheden på Herlev Hospital efter en gennemgang af de mange studier, der er lavet over emnet, skriver Ugeskrift for Læger. De få undtagelser, hvor der stadig kan være grund til at holde mobiltelefonen slukket, er i områder med vigtige instrumenter så som intensivafdelinger, opvågningsafdelinger og operationsstuer. »I disse områder bør mobiltelefoner kun anvendes mere end en meter fra det medicinske apparatur,« hedder det i artiklen. Til gengæld kan der være grund til helt at afskaffe tovejsradioer (’walkie-talkies’), som »medfører en markant øget risiko for påvirkning af apparatur«, skriver forfatterne. De elektromagnetiske bølger fra mobiltelefoner kan ganske vist forstyrre funktionen af livsvigtigt elektronisk apparatur som f.eks. respiratorer, infusionspumper og monitorer. Men fælles for de mange – i øvrigt meget forskelligartede – undersøgelser er, at påvirkningen kun sker, når afstanden til apparaturet er mindre end en meter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar