tirsdag den 25. september 2012

1 til 1 - Nedsættelse af lønnen !


Lønnen til handicappede skal fremover afspejles direkte i den nedsatte arbejdsevne. Det betyder, at hvis en ansats arbejdsevne er nedsat med 60 procent, skal lønnen ligge godt 60 procent lavere end den raske kollegas. Det ser ud til at blive konsekvensen af den reform af fleksjob-ordningen, som et bredt flertal i Folketinget indgik i sommer. En aftale, der betinger sig af reformens gennemførelse og er indgået mellem Dansk Industri og CO-industri, vil betyde, at graden af handikap er proportional med lønnen. Aftalen omfatter 240.000 medlemmer. ( Det er nok den mest skæve sammensætning af tal, jeg har set længe.  Kunne man så forestille sig at overvægtige skal sættes en procentdel ned i løn, i forhold til den risiko der er for større sygefravær  -  Skulle man sætte børnefamilier ned i løn, i forhold til den risiko der er ved at de tager barnets første sygedag...... Nej vel. Jeg tror for øvrigt ikke at et handicap direkte afspejler sig i nedsat arbejdsevne. Eksempelvis er en ingeniør´s arbejdsevne ikke væsentlig nedsat, hvis han sidder i rullestol. Eller en receptionist med sclerose. Der fungerer 100 % - Bare med en nedsat arbejdstid. )

Ingen kommentarer: