Da du besluttede dig for at gå ind på denne blog, aktiverede du dine muskler i hænder, fingre og arme for at taste adressen i browseren. Den slags bevidste muskelaktivitet er det, lægevidenskaben kalder for pyramidal muskelaktivitet. Det er den, der aktiveres, når du beslutter dig for at losse til bolden. Men der er også en anden slags muskelaktivitet: nemlig den, der sørger for, at din krop hele tiden har en hvis muskelspænding. Uden den konstante spænding kan du eksempelvis ikke sidde oprejst på en stol. Det kan du selvfølgelig ikke hele tiden bruge krudt på at tænke over. Derfor sker det automatisk. Den slags konstante men automatiske muskelaktivitet er det, lægevidenskaben kalder for ekstrapyramidal. Hjernen skruer ned for muskelaktiviteten.
Men når vi skal sove, er det nødvendigt for kroppen at slippe af med al denne kropslige hurlumhej. Derfor falder aktiveringen af begge muskelsystemer. Vores hjerne sætter en kæp i nervesystemets konstante kommunikationshjul. Dermed tipper vores krop over i et nyt stadie, hvor musklerne slappes fuldstændigt af. Det er det, vi kalder for søvn. Søvnrykket – spjættet – er altså en måde, hvorpå kroppen rent muskulært tuner sig ind på et nyt og anderledes stadie end det, vi kommer fra. Og det er helt naturligt. Der er intet galt med dig, fordi du af og til spjætter inden drømmeland: »Søvnryk er helt og aldeles godartet. Det er ikke sådan, at der er noget galt med os, fordi vi oplever søvnryk i en periode, eller hvis én oplever flere søvnryk end en anden. Mennesker har bare forskellig fysiologi. Derfor er der heller ingen grund til at behandle for det – folk vil overvejende blive beroliget, når de hører om søvnrykkets godartede natur,« slutter Poul Jennum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar