For nylig beskæftigede Fagbladet 3F sig med en sag, hvor en bygningsarbejder var kommet til skade på sin arbejdsplads, men ikke havde lyst til at anmelde skaden, da man havde en ordning, hvor alle fik smørrebrød hver anden fredag, hvis der ikke var nogle anmeldte arbejdsskader. - Personen fik, efter et stykke tid alligevel anmeldt skaden og den har i dag ført til at han fik tilkendt 1.951.000 kr. i erstatning.Et uhyggelig eksemel, der bør mane til eftertanke i hele vores arbejdsmiljø verden. Vi har indført rigtig mange ordninger, for at få antallet af arbejdsulykker til at falde. Fra de mere materielle sikringer af udstyr - Over træning og holdnings bearbejdelse - Til desideret bonus ordninger, hvor det direkte udmønter sig for kollegaerne, hvis de ikke har nogle arbejdsskader. Men som ovennævnte eksempel, kan det også fører til en form for under rapportering Og så er vi rigtig på herrens mark. For så ved vi ikke helt hvad der sker på vores arbejdsplads - Så kan vi ikke reagerer korrekt på de fare der er på virksomheden. Og der bygges en form for sub - kultur op, hvor kollegaerne på gulvet godt ved hvad der sker, men ledelse og dem der skal tage aktion på at ulykker forebygges intet ved.
Hvad man skal gøre er dog rigtig svært. Ruller man bonus ordningen tilbage, vil kollegaerne føle at man tager noget fra dem - Føle at arbejdsmiljø ikke er så vigtig - Tænke at ledelsen har mistet fokus på sikkerhed........... På den anden side, skal vi også finde grænsen for hvornår under rapporteringen starter. Her kan der både være tale om et gruppe pres for at man ikke skal ødelægge en bonus - En afdelings stolthed over at have nogle flotte tal - Eller en personlig frygt for at blive moppet af sine kollegaer. Her kunne jeg virkelig godt bruge din kommentar......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar