torsdag den 17. november 2011

Mail fra graven !

Apples grundlægger, Steve Jobs, for nylig døde, blev han mindet på tusinder af internetsider.
Nu kan du også få din egen gravplads i cyberspace. Et amerikansk firma tilbyder sig som global bedemand med virtuel kirkegård samt afsendelse af e-mails fra graven. Hjemmesiden åbnede for to måneder siden og er blevet mødt med stor dansk interesse, siger ejeren af hjemmesiden.
Mennesker har altid følt behov for at rejse mindesmærker for de døde, siger den amerikanske direktør Jacques Mechelany. Han vil dog ikke ud med antallet af besøgende, eller hvor mange der rent faktisk har købt sig ind på siden.
En virtuel gravplads koster 270 kroner for et år, 16.000 for 99 år med mulighed for ubegrænset forlængelse.
Modsat mindet.dk, der har eksisteret herhjemme i 10 år, er I-tomb lukket for offentligheden. Kun inviterede gæster har mulighed for at se gravstedet og de billeder og tekster, der måtte være tilknyttet.Den typiske kunde til et gravsted på Jacques Mechelanys hjemmeside er mellem 40 og 55 år gammel, bor i byen, arbejder meget, er dus med Internettet og hurtig til at tage nye teknologier til sig.Den profil passer godt med det danske marked, mener han.- Danmark har mange højtuddannede, gode Internetforbindelser og købekraft og stor forståelse for ønsket om at mindes de afdøde, siger Jacques Mechelany.Mails til de efterladteDet amerikanske firma tilbyder også forskellige tjenester til mennesker, der forbereder deres egen død. En af de kontroversielle er firmaets tilbud om at sende beskeder til de efterladte efter døden.- Det er et meget kraftfuldt signal at sende for eksempel en video, en lydoptagelse eller mail til afdødes partner, børn eller arbejdskollega, siger Jacques Mechelany.Cybersociolog Stine Gotved har fået en invitation fra den amerikanske hjemmeside til at blive VIP-medlem.- Den adskiller sig bl.a. ved, at den giver mulighed for, at man kan maile til sine efterladte f.eks. 5-10 år efter ens død. Man genopstår så at sige digitalt.Hvor den amerikanske grundlægger forudser, at der vil blive afsendt kærlige farvel-hilsener, ser Stine Gotved en risiko for helt andre budskaber fra graven.- Det er jo ikke sikkert, at budskabet er kærligt. Det kan jo også rumme mange års opsparet had, som måske bygger på en misforståelse. Det sætter familien i et dilemma, de har ikke en chance for at svare, og det kan skabe store konflikter og hindre sorgarbejdet hos den efterladtes familie, mener Stine Gotved.

Ingen kommentarer: