Min lillebror er taget til Cambodia. ( Han sendte mig dette billede ) Hans virksomhed støtter forskellige projekter gennem Folkekirkens nødhjælp, og han var inviteret ned for at se hvad pengene gik til ( Alt på rejsen var dog selvbetalt - Kun guide og lokal planlægning var ydet af organisationen ) - Og han har virkelig fået en på opleveren. Nøjagtig som jeg har følt det, da jeg arbejdede i Kina og Indien, så har han fået en noget mere distanceret holdning til de så kaldet problemer, som vi danskere beskæftiger sig med. ( Eksempelvis : Efterlønsordning - Fedtafgift - 30 øre på benzinen eller brugerbetaling ved lægebesøg ) - Når man kommer ud i verden, så er problemerne mere: Er der mad i morgen - Er der overhovedet en læge i nærheden - Skal jeg fra A til B, så må jeg gå - Bliver jeg gammel, så må familien forsørge mig / Ellers dør jeg !!!!!! - Det sætter vores problemer i perspektiv. Og vi burde nok udvise mere taknemmelighed for det vi har. Nu tror jeg bedre at min lillebror forstår mig, når jeg siger at jeg engang imellem syntes at mine medborger klynker. Og at mange kunne gøre mere for at klare sig selv i stedet for at læne sig op af samfundet. Og tror at samfundet er en stor baby-sitter, der med et trylleslag skal hjælpe dem gennem svære tider ( Disse svære tider ville bare være små lykkelige stunder på en familie fra Indien eller Cambodia )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar