søndag den 27. november 2011

Julegave - Er jeg mon snydt !

Så er det igen blevet tid for at købe julegaver til familien. Og det kører nøjagtig som det har gjort i mange år.
Jeg prøver at følge med og beder konen lave en liste: Kolonne 1: Navn - Kolonne 2: Hvad de har fået - Kolonne 3: Prisen. Det er gjort i det forfængelige håb, at jeg kan følge med og have det gyldende overblik. Og så tager konen sig ellers af alt det praktiske med indkøb - indpakning - distribution og eventuelle retur gaver.
Men det er også som alle de andre år..... Jeg har, allerede efter få dage, total mistet overblik og styring. Jeg har måske sagt ja eller nej til et par forslag fra konen - Jeg har måske hørt om eller set en gave smutte forbi mit åsyn...... Men jeg kan ikke huske alle de ting der pludselig dukke op - eller er købt. ( Jeg har en snigende fornemmelse af at mit mistet overblik, bliver udnyttet til at liste noget ekstra ind på listen ) - - Nå. Jeg slipper for alt arbejdet med julegaverne, og vi rammer normalt lige i plet med den rigtige gave. Så det er vel prisen for denne service. Og som konen siger: Slap nu af og læn dig tilbage, du er aldrig blevet ruineret af min liste..... Endnu ! ".

Ingen kommentarer: