Armstrong-sagens forløb får nu professor Verner Møller fra Center for Idræt
ved Aarhus Universitet til at konstatere, at dopingbekæmpelsen i professionel
cykelsport ikke har nogen effekt. »Dopingbekæmpelsen står og river sig selv i håret. Nu er det pågået siden
1998, og det, som man så må konstatere endnu engang, er, at den konventionelle
dopingbekæmpelse er nyttesløs,” siger professoren til Idrættens Analyseinstituts
nyhedsbrev.
»Når jeg taler om nyttesløs, så er det i forhold til ambitionen om at fjerne
muligheden for at snyde sig til en sejr. Det kan godt være at udbredelsen er
blevet mindre, men det betyder bare, at det er blevet mere desto mere givtigt at
snyde,« mener Verner Møller. Verner Møller henviser til, at det i første omgang
var de amerikanske myndigheder, som fik hul på sagen og banede vejen for USADA’s
sag mod Armstrong, der altså nu har fået superstjernen til at indrømme brug af
blandt andet epo og bloddoping.
Og det på trods af, at meldingerne fra cykelsporten har været, at
dopingproblemet er blevet holdt godt nede, siden den store skandale i 1998, hvor
hele cykelholdet Festina måtte trække sig midt i løbet pga.
dopingafsløringer. »Man siger, at man har fået hold og sportsudøvere med på vognen, og at
testningen er anderledes, men så kommer Armstrong-sagen og peger på, at vi igen
må forlade os på det almindelige retssystem og de almindelige myndigheder, hvis
man skal have markante fund.« Repræsentanter for dopingmyndigheder udtaler til Idans nyhedsbrev, at de i stedet
ser indrømmelserne som et udtryk for, at anti-dopingkampen virker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar