Bedst som julen så godt som har sluppet sit tag i familiesammenkomster, julemad, julekalender m.m., melder Nytåret meget snart sin ankomst. Og Julens populære søgeords-sætning på Google ”Sådan laver du den bedste julemad” afløses af søgeordene ”Sådan holder du dit nytårsforsæt”, som formentligt stjæler en masse omtale i diverse medier – tv såvel som aviser, magasiner, Twitter, Facebook osv.
Hvor står DU henne i alt dette? Jubler du over nytårsforsætter og elsker du at tænke på, hvad du vil bruge det kommende år på af mål, drømme, planer og dertilhørende anstrengelser og skuffelser? Eller skænker du det ikke en tanke? Jeg er faktisk selv typen, som eeeelsker at lege med nytårsforsætter, men min indre rebel prikker (næsten højlydt!) til mig, og siger: ”Så la´ da vær´!”
Brug hellere “Formlen som får dig til at sparke røv”. - Hvorfor? - Fordi nytårsforsætter er spild af tid – med mindre man gør det for sjovt og har en hygsom stund med at dele sine nytårsforsætter med vennerne nytårsaften.
Giv dig ro til at følge formlen – så får du succes med den!
1) Lyt til din indre rebel, din mavefornemmelse – og reflekter over følgende:
”Hvis ALT er muligt for mig – og ingenting kan begrænse mig overhovedet – hverken økonomi, tid eller andres kommentarer og/eller anerkendelse – hvad er så mit største ønske i 2013?”
”Hvis ALT er muligt for mig – og ingenting kan begrænse mig overhovedet – hverken økonomi, tid eller andres kommentarer og/eller anerkendelse – hvad er så mit største ønske i 2013?”
2) Realitetstjek. Er det virkelig vigtigt for dig at få dette ønske opfyldt?
Vær ukritisk, og følg dit første indtryk, din første tanke, når du stiller dig selv følgende spørgsmål ét af gangen, og noter dig svarene:
- ”Hvad vil der ske, hvis mit ønske går i opfyldelse?
- ”Hvad vil der ikke ske, hvis mit ønske går i opfyldelse?
- ”Hvad vil der ske, hvis mit ønske ikke går i opfyldelse?
- ”Hvad vil der ikke ske, hvis mit ønske ikke går i opfyldelse?
Og hvad så? Er det stadig vigtigt for dig at få dit ønske opfyldt?
Hvis nej, så smid ønsket væk, og mærk efter, hvad du hellere vil ønske dig, og kør også dette ønske gennem formlen. - Hvis ja, så TILLYKKE!! Piiiifffttt!! Godt gået!! Din indre rebel jubler lige nu!
3) Tjek derefter, hvad du skal slippe. Hvad skal du la´ vær´ med?
Spørg dig selv: ”Hvad må jeg give slip på, sige farvel til, eller la´vær´ med, hvis mit ønske skal opfyldes?”
Svar: _______________________________________________
4) SÆT NU FUT I DIT ØNSKE: ”Juhuuuu, hvad har jeg brug for nu, for at komme videre med mit ønske?”
Svar:________________________________________________
Ingen kommentarer:
Send en kommentar