Sidestik kan mærkes - Men ikke forklares !

Generelt er forskerne enige om, at sidestik – eller sidesting, som det også kaldes – er en afgrænset smerte lige under ribbenene, der kan ramme både venstre og højre side af kroppen. Smerten opstår og forsvinder pludseligt og er som regel ikke forbundet med noget farligt. Grunden til, at smerten opstår, er dog langt sværere at opklare, end man umiddelbart skulle tro. Der er mange teorier om, hvorfor man får sidesting, men der er ikke lavet videnskabelige undersøgelser, der kan konkludere noget endegyldigt – sandsynligvis fordi det er en smerte, der er meget svær at undersøge.

I jagten på nogen, som kan opklare sagen, er her 6 teorier:

Teori 1: Først og fremmest kan man at aflive en gammel myte, nemlig den at milten skulle være grunden til, man får sidestik. Milten indeholder et depot af røde blodlegemer, som bliver tømt ud i blodet under fysiske anstrengelser for at øge transporten af ilt, og man har ment, at sammentrækningerne under processen måske var skyld i smerterne i siden. Den teori er de fleste gået bort fra. Undersøgelser viser nemlig, at patienter, der har fået fjernet milten, også oplever sidestik.

Teori 2: En forklaring kan derimod være, at de ledbånd, der binder mellemgulvet til rygsøjlen, bliver trætte. Den teori lyder mere sandsynlig. Vi ved, at man kan få smerter i senerne, når de bliver overbelastede. Mellemgulvet er en vigtig åndedrætsmuskel, som vi bruger til at trække vejret og stabilisere åndedrættet med. Når vi spænder i mavemusklerne, kan det medføre træthed i bugmusklen og i ledbåndene, og det kan måske give sidestik.

Teori 3: En anden populær teori handler om, at sidestik skyldes rystelser i maven under fysisk aktivitet. Man ved, at løb – specielt løb ned ad bakke – oftere giver sidestik end andre fysiske aktiviteter. Det skyldes måske, at organerne i bughulen strækker og trækker i det væv, der sidder fast oppe under mellemgulvsmusklen, når man løber. Hypotesen understøttes af den australske forsker Darren P. Morton. Han står bag en af de nyere videnskabelige undersøgelser, der er lavet af sidestik. Han har blandt andet studeret forekomsten af sidestik i seks forskellige idrætsgrene, og undersøgelsen viste, at sidestik sjældent forekommer hos cyklister. Måske fordi cyklister ikke oplever vrid og rystelser i overkroppen, når de sidder på cyklen.

Teori 4: Et andet studie viste, at ryggens krumning kan have betydning for, om man får sidestik. En australske forsker undersøgte 159 unge idrætsudøvere med en gennemsnitsalder på 19 år. . Deltagerne var en blanding af løbere, svømmere og basketballspillere, og ifølge undersøgelsen havde 73 procent af deltagerne oplevet sidestik inden for det seneste år. Efterfølgende undersøgelser af de deltagere, der havde oplevet sidestik, viste, at netop disse deltagere havde en udpræget tendens enten rundryggethed eller svajryggethed.

Teori 5: En nyere teori om sidesting er, at en fyldt mavesæk kan give sidestik, fordi den hinde, der omgiver organerne i maven, bliver irriteret. Bughinden består af to lag. Det ene lag dækker organerne, og det andet lag sidder fast i bugvæggen. De to lag er adskilt fra hinanden med et tyndt lag væske, der virker smørende, så de to lag kan bevæge sig mod hinanden uden smerte. Nogle forskere mener, at en fyldt mavesæk måske reducerer mængden af smøremiddel mellem de to lag, så de glidende bevægelser mellem de to lag bliver smertefulde – en smerte, der opleves som sidestik.

Teori 6: En teori siger også at det måske har betydning, hvad man fylder i sin mavesæk. En forsker har lavet et forsøg, hvor han har givet en gruppe på 40 forsøgsdeltagere tre forskellige typer af drikkevarer, hvorefter de blev sat til at løbe på et løbebånd. De tre grupper fik: vand tilsat smag uden kulhydrater sportsdrikken Gatorade, der indeholdt 6 procent kulhydrater eller frugtjuice, der indeholdt 11 procent kulhydrater. Mens de løb, fik alle forsøgsdeltagerne med jævne mellemrum mere at drikke, og hvert andet minut blev de bedt om at rapportere, om de havde sidestik. Resultatet viste, at frugtjuice-drikkere havde en øget forekomst af sidestik, hvorimod der ikke var nævneværdig forskel på de to grupper, der havde drukket henholdsvis vand og sportsdrik. Gruppen, der havde drukket frugtjuice, lod desuden til at opleve stærkere smerter end de andre to grupper. Undersøgelsen peger på, at forskellen skyldes, at væsker med et højt indhold af kulhydrater passerer langsommere gennem maven og derfor øger risikoen for sidestik.