Det skal kunne mærkes markant på forbrugs mulighederne, hvis man går fra kontanthjælp til job, mener mange kontanthjælpsmodtagere 37 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der er klar til job, vil have mindst 3.000 kr. ekstra i hånden om måneden, end det de får på kontanthjælp, hvis de skal tage et job. Næsten hver anden vil have mindst 2.000 kr. Ellers siger de ikke ja til jobbet. Det viser en meningsmåling fra Wilke.
Wilke har stillet 100 repræsentative kontanthjælpsmodtagere, der enten er erklæret jobklar af jobcenteret, eller selv mener, at de er klar til at starte i job med det samme, følgende spørgsmål: ”Hvor stor skal den økonomiske gevinst være, før at du vil sige ja til et job frem for at være på kontanthjælp.” Mere end hver tredje, eller 37 af de 100, svarer at de vil have mere end 3.000 kr. ud af det efter skat. 22 af kontant hjælpsmodtagerne vil have mere end 4.000 kr.
Wilke har stillet 100 repræsentative kontanthjælpsmodtagere, der enten er erklæret jobklar af jobcenteret, eller selv mener, at de er klar til at starte i job med det samme, følgende spørgsmål: ”Hvor stor skal den økonomiske gevinst være, før at du vil sige ja til et job frem for at være på kontanthjælp.” Mere end hver tredje, eller 37 af de 100, svarer at de vil have mere end 3.000 kr. ud af det efter skat. 22 af kontant hjælpsmodtagerne vil have mere end 4.000 kr.
Ikke stor nok gevinst
Wilke har også spurgt de 100 kontanthjælpsmodtagere, om de mener den økonomiske gevinst ved at tage et arbejde i Danmark i forhold til at modtage kontanthjælp er stor nok, som det er i dag. 45 siger ja, 29 siger nej og 26 svarer ”ved ikke”.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS, mener, at undersøgelsen viser, at vi har et reelt rådighedsproblem i Danmark. ”Danmarks Statistik har dokumenteret, at godt hver tredje arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager efter eget udsagn ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne undersøgelse indikerer hvad forklaringen kan være. Den jobgevinst som kontanthjælpsmodtagerne forlanger, den findes ofte ikke ude i virkeligheden. Mange af kontanthjælpsmodtagerne har ikke uddannelse og ikke så megen joberfaring. Derfor er alternativet tit ufaglært arbejde til ca. 110 kr. i timen. Og det giver ikke meget mere i løn, end hvad kontanthjælpen er på. En enlig mor med ufaglært arbejde har i gennemsnit 1.000 kr. ekstra om måneden ved fuldtidsjob. Uden børn er gevinsten lidt højere, nemlig 2.400 kr. og det er altså ikke en stor gulerod for at stå op hver morgen og tage på arbejde,” siger han.
Ifølge Mads Lundby Hansen er det videnskabeligt underbygget, at hvis kompensationen til ledige falder, så stiger beskæftigelsen. ”Derfor bør vi også nedsætte kontanthjælpen for en række persontyper,” mener han.
Jeg ved ikke lige hvad man skal gøre, men noget skal der gøres. Byrden på dem der arbejder bliver større og større, mens der går en gruppe i befolkningen som har valgt arbejdet fra. Det er ikke holdbar i længden. Vi dyrker måske lighedsprincippet ved at udviske den økonomiske forskel mellem arbejdende og ikke arbejdende mennesker. Men vi mister forståelsen for hinanden med syv mile skridt. Hvorfor skal jeg arbejde - Og betale til den fælles kasse, hvis andre ikke vil være med i fællesskabet, men dog gerne vil have goderne ved fælles kassen !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar