I nogle jobcentre er hver tredje jobklare kontanthjælpsmodtager fritaget fra at søge job eller være i aktivering. Kommuner som Varde, Skive, Mariagerfjord og Vejen fritager i stort omfang deres jobklare kontanthjælpsmodtagere fra at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søge job. I de kommuner er det op til knap 35 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget fra at være aktivt jobsøgende, og i nogle tilfælde er de også fritaget fra aktivering og samtaler med jobcenteret.
I andre kommuner er det derimod helt ned til 5-7 procent, der bliver fritaget. Det viser helt nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der for første gang har samlet data om fritagelse. De jobklare kontanthjælpsmodtagere bliver også kaldet match 1, og det betyder, at de er raske og kun har ledighed som problem. Derfor skal de også ifølge lovgivningen aktivt søge job og med det samme tage imod alle typer arbejde. Medmindre jobcenteret fritager dem fra den forpligtelse. I Varde var det mere end hver tredje jobklare kontanthjælpsmodtager der blev fritaget fra at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i 3. kvartal 2011. Det svarer til, at der var 73 fuldtidspersoner, der blev fritaget. Jobcenterchef Erik Schultz fra Varde kan redegøre for nogle af dem: ”25-30 skyldtes barsel eller sygdom. 8-10 deltog i et rotationsprojekt, hvor de ledige er ude i reel beskæftigelse som vikarer på en virksomhed i en periode,” siger han. Han medgiver, at man godt kan diskutere, om de 8-10 ledige, der er i rotationsprojektet, bør fritages fra også at skulle søge fast job aktivt i perioden.
Nogle kommuner fritager sjældent
I Aabenraa fritages kun 5,6 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere fra at være aktivt jobsøgende. Ifølge jobcenterchef i Aabenraa, Henrik Kærgaard Sahl, skyldes det et bevidst valg.
”Vi har en relativ stram politik på området. Vi følger naturligvis reglerne til punkt og prikke, og fritager når vi skal, men man hjælper altså ikke en ledig ved at fritage ham eller hende fra at stå til rådighed. Tværtimod. Det er vigtigt at holde den ledige i gang, og så tæt på arbejdsmarkedet som det er muligt. Og det gør man ikke ved at fritage vedkommende,” siger han.
En række grunde til fritagelse
Der er et kraftigt spænd mellem kommunernes fritagelsesprocenter på trods af, at reglerne naturligvis er ens for alle. Reglerne skal sikre, at kun de, der kan påtage sig et arbejde er til rådighed. Derfor er der en række grunde til fritagelse som f.eks. barsel, sygemelding, ferie, midlertidigt arbejde, og i nogle tilfælde når man deltager i tilbud. Fra 2012 er man også fritaget, hvis man kan dokumentere, at man starter i job inden seks uger. I Skive jobcenter forklarer sektionsleder Bjørn Holmgaard, at jobcenteret sender næsten alle jobklare kontanthjælpsmodtagere i nytteaktivering efter en uge, og jobcenteret derfor har en meget nær kontakt til de ledige: ”Derfor kan vi med det samme registrere, hvis den ledige f.eks. melder sig syg. Og i langt de fleste tilfælde i 3. kvartal 2011 var det sygdom, ofte med lægeerklæring, der var årsagen til de mange fritagelser. Ellers var det barsel, aktiveringsfri, midlertidigt arbejde og udsigten til at skulle starte i ordinært job indenfor en måned, der var årsagen til fritagelse. Kun i 13 tilfælde gik vi ind og vurderede, at der var særlige grunde til at fritage fra rådighed. Der var her enten tale om personer i privat løntilskud eller personer på grundforløbet til en erhvervsuddannelse, hvor der var sikret en praktikplads,” siger han.
Høj match ikke årsagen
Hvis man matcher højt, det vil sige, hvis man presser så mange som muligt ind i match 1 for at få dem så tæt på arbejdsmarkedet som muligt, så vil der være flere på kanten af at være jobklare, der så vil skulle fritages oftere. Men den sammenhæng er ikke åbenlys. De ti kommuner, der har flest fritagne, har generelt ikke større andel match 1’ere end de ti kommuner, der har færrest fritagne.
I f.eks. Aabenraa var 26,3 procent af alle kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal 2011 placeret i match 1. Varde havde 27,3 procent. Landsgennemsnittet var 27,6 procent.
I andre kommuner er det derimod helt ned til 5-7 procent, der bliver fritaget. Det viser helt nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der for første gang har samlet data om fritagelse. De jobklare kontanthjælpsmodtagere bliver også kaldet match 1, og det betyder, at de er raske og kun har ledighed som problem. Derfor skal de også ifølge lovgivningen aktivt søge job og med det samme tage imod alle typer arbejde. Medmindre jobcenteret fritager dem fra den forpligtelse. I Varde var det mere end hver tredje jobklare kontanthjælpsmodtager der blev fritaget fra at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i 3. kvartal 2011. Det svarer til, at der var 73 fuldtidspersoner, der blev fritaget. Jobcenterchef Erik Schultz fra Varde kan redegøre for nogle af dem: ”25-30 skyldtes barsel eller sygdom. 8-10 deltog i et rotationsprojekt, hvor de ledige er ude i reel beskæftigelse som vikarer på en virksomhed i en periode,” siger han. Han medgiver, at man godt kan diskutere, om de 8-10 ledige, der er i rotationsprojektet, bør fritages fra også at skulle søge fast job aktivt i perioden.
Nogle kommuner fritager sjældent
I Aabenraa fritages kun 5,6 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere fra at være aktivt jobsøgende. Ifølge jobcenterchef i Aabenraa, Henrik Kærgaard Sahl, skyldes det et bevidst valg.
”Vi har en relativ stram politik på området. Vi følger naturligvis reglerne til punkt og prikke, og fritager når vi skal, men man hjælper altså ikke en ledig ved at fritage ham eller hende fra at stå til rådighed. Tværtimod. Det er vigtigt at holde den ledige i gang, og så tæt på arbejdsmarkedet som det er muligt. Og det gør man ikke ved at fritage vedkommende,” siger han.
En række grunde til fritagelse
Der er et kraftigt spænd mellem kommunernes fritagelsesprocenter på trods af, at reglerne naturligvis er ens for alle. Reglerne skal sikre, at kun de, der kan påtage sig et arbejde er til rådighed. Derfor er der en række grunde til fritagelse som f.eks. barsel, sygemelding, ferie, midlertidigt arbejde, og i nogle tilfælde når man deltager i tilbud. Fra 2012 er man også fritaget, hvis man kan dokumentere, at man starter i job inden seks uger. I Skive jobcenter forklarer sektionsleder Bjørn Holmgaard, at jobcenteret sender næsten alle jobklare kontanthjælpsmodtagere i nytteaktivering efter en uge, og jobcenteret derfor har en meget nær kontakt til de ledige: ”Derfor kan vi med det samme registrere, hvis den ledige f.eks. melder sig syg. Og i langt de fleste tilfælde i 3. kvartal 2011 var det sygdom, ofte med lægeerklæring, der var årsagen til de mange fritagelser. Ellers var det barsel, aktiveringsfri, midlertidigt arbejde og udsigten til at skulle starte i ordinært job indenfor en måned, der var årsagen til fritagelse. Kun i 13 tilfælde gik vi ind og vurderede, at der var særlige grunde til at fritage fra rådighed. Der var her enten tale om personer i privat løntilskud eller personer på grundforløbet til en erhvervsuddannelse, hvor der var sikret en praktikplads,” siger han.
Høj match ikke årsagen
Hvis man matcher højt, det vil sige, hvis man presser så mange som muligt ind i match 1 for at få dem så tæt på arbejdsmarkedet som muligt, så vil der være flere på kanten af at være jobklare, der så vil skulle fritages oftere. Men den sammenhæng er ikke åbenlys. De ti kommuner, der har flest fritagne, har generelt ikke større andel match 1’ere end de ti kommuner, der har færrest fritagne.
I f.eks. Aabenraa var 26,3 procent af alle kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal 2011 placeret i match 1. Varde havde 27,3 procent. Landsgennemsnittet var 27,6 procent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar