BMI vs. Målebåndet !

Hvis du vil vide, om du er så tyk, at det er farligt for dit helbred, skal du placere et målebånd rundt om livet. Centimetermål siger nemlig mere om din risiko for at blive syg, end den klassiske og alment udbredte målemetode BMI, som bygger på din højde og vægt. Sådan lyder konklusionen i en omfattende undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI). Forskerne har som de første kigget på, hvordan BMI og livvidde hænger sammen med de penge, som sundhedsvæsnet bruger på at holde folk raske. "Vi kommer frem til, at livvidde er bedre end BMI, når man skal forklare sundheds omkostningerne. Og da man må antage, at der er en vis grad af sammenhæng mellem sundheds omkostninger og sygelighed, taler det for, at livvidde er et bedre mål for, hvor skadeligt overvægtig man er,« siger Betina Højgaard, projektleder i Dansk Sundhedsinstitut. Forskerne har fået fat i registerdata om blandt andet 31.000 danskeres indlæggelser, medicinforbrug og bidrag fra sygesikringer og sammenholdt dem med oplysninger om deres BMI og livvidde. Det viser, at BMI og livviddemål et langt stykke hen ad vejen giver et lige godt billede af, om folk risikerer at blive syge eller ej. Men for en stor gruppe på hver sjette dansker giver livvidden et langt mere nuanceret og præcist billede end BMI. Målebåndet kan for eksempel afsløre, at visse mennesker med et BMI-tal som normalvægtig i virkeligheden er overvægtige.»Mennesker med æbleform, hvor al fedtet sidder lige på maven, kan godt have en normal BMI, selvom de er i risikogruppen. De bliver fanget af livvidden. Det er dér, det bliver rigtig interessant, fordi flere folk kan blive opmærksomme på, at de er skadeligt fede,« mener Betina Højgaard.

Regnestykket virker også den modsatte vej. Folk, som bliver dømt overvægtige af BMI, kan rent faktisk være normalvægtig, hvis man i stedet måler deres livvidde. Det kan f.eks. ske, hvis de har mange muskler, store knogler eller meget vand i kroppen, hvilket BMI ikke tager højde for. Fedme er kendt for at give sygdomme som blandt andet hjerte karproblemer, kræft, sukkersyge og for højt blodtryk. Forskerne fra DSI kan se, at sundheds omkostningerne stiger proportionel med, om folk er i kategorien normal livvidde, øget livvidde eller meget øget livvidde.

Kvinder har en øget risiko for at blive syge, hvis de har en livvidde på 80 centimeter eller derover. Mænd er i risikogruppen, når deres livvidde er på 94 centimeter eller derover. Højden spiller i denne forbindelse ingen rolle.

Pære frem for æble.

Det har længe været anerkendt, at det er mindre skadeligt at have fedt på lårene end på maven. Man taler om, at det er bedre at være pæreformet end æbleformet. Det skyldes, at fedtet gør skade, når det sidder mellem tarmene midt på kroppen. Det gør det ikke på lårene. En undersøgelse af dødelighed har tidligere antydet, at fedt på hofterne ligefrem kan have en beskyttende effekt. Men det er første gang, at der er lavet en så grundig økonomisk analyse af fedtets betydning, og det er første gang, at svagheden ved at bruge BMI er blevet påvist.

Typisk, når man beregner omkostninger ved fedme, tager man udgangspunkt i, at overvægt for eksempel giver sukkersyge, som koster X antal kroner hvert år. Man estimerer, at ti procent af udgifterne skyldes fedme og regner på den måde tilbage for at anslå, hvad fedmen koster. Sådan en metode bliver brugt inden for alle sygdomme, og den giver stor usikkerhed. Den usikkerhed er fjernet i den nye undersøgelse fra DSI, fordi den helt unikt bygger på en national helbredsundersøgelse, parret med registerdata.

Selvom resultatet ikke med sikkerhed viser, hvor meget fedme koster sundhedsvæsnet i kroner, giver de nye data et væsentligt mere præcist billede. Tallene fra den nye undersøgelse viser, at sundheds omkostningerne stiger i takt med både øget BMI og øget livviddemål. Man kan se, at et øget liv viddemål 'fanger' både kvinder og mænd, som har normalt BMI, men alligevel øget risiko for sygdom.