Kæmpe kinesisk masse hop !

Hvis nu alle kineserne hopper på en gang, vil det så påvirke jordens rotation........ Ja, man kan selvfølgelig godt tænke tanken, men det ville godt nok være svært at koordineres. Men hvis Jordens bane for alvor skal ændres, kræver det nogle hændelser af en helt anden art. Enten skal et stort himmellegeme støde ind i Jorden, eller også skal man opsætte nogle ufatteligt store raketter og vende dem på hovedet, så de kan affyre en masse brændstof ud i rummet og på den måde få Jorden til at flyve som et missil. Jordens rotation kan dog kortvarigt blive påvirket i en lille grad, hvis alle mennesker på jorden samles og hopper i takt. Når de hopper bliver massefordelingen på Jorden en lille smule anderledes, og det kan ændre rotationshastigheden et kort øjeblik, men ligeså snart folk falder ned igen, er vi tilbage, hvor vi startede,« forklarer Niels Jørgen Westergaard. Alene den effekt, der afledes af at 7 milliarder menneskekroppe flyttes til det samme område, svarer lidt til, når isen smelter på polerne. Noget af vandet flyder fra polerne og fordeles omkring ækvator. Det vil gøre, at mere masse skal sættes i omdrejninger, så det burde give en anelse langsommere rotation, så døgnet kan blive lidt længere,« siger Niels Jørgen Westergaard. Effekten er dog så lille, at det langt fra er noget, der vil betyde, at man skal til at stille på urene. Forklaringen skal ses i lyset af, at selvom 7 milliarder mennesker med en gennemsnitsvægt på 75 kg har en samlet vægt på omkring 500 milliarder kg, så er menneskers samlede vægt meget lille i forhold til den planet, vi lever på. De 500.000.000.000 kilogram lyder måske af meget, men de mange nuller blegner i forhold til Jorden, der på en gigantisk badevægt kan prale af at veje knap 6.000.000.000.000.000.000.000.000 kg. Effekt på Jorden ville være så lille, som hvis en lille flue stødte ind i et tog bestående af 200 store lokomotiver. Der er tidligere er blevet regnet på den klassiske myte, og resultatet er, at hvis alverdens mennesker gik sammen med kineserne om et gigantisk fælleshop, ville det give et stød med en kraft, der svarer til 20 procent af Hiroshima-bomben fra 1945. Da 'hoppebomben' nødvendigvis skulle spredes ud på et område på størrelse med Fyn, ville det ikke få mærkbare følger. I et forsøg, hvor 50.000 mennesker blev sat til at hoppe i takt til en rockkoncert, mens seismometre målte effekten af hopperiet. Fik de jorden til at ryste med et udslag på 0,05 mm. Så man kan hvis roligt hoppe videre.

Vitaminpillen på dit morgenbord !

Her til lands spiser vi mange vitaminpiller. Vores entusiasme er så stor, at man anslår, at op mod hver anden af os dagligt sluger en pille med pep i. For at vi kan det, skal de folk, der laver vitaminpillerne, have nogle vitaminer at lave dem af. Men hvor kommer de mange vitaminer og mineraler egentlig fra?Står der mon pilletrillere i hvide kitler ved store gryder og koger appelsinjuice så meget ind, at det kan bruges som C-vitaminkoncentrat i pillerne?

Vitaminpiller så store som fodbolde.

Det er svært at få vitaminerne ud af fødevarerne og isolere dem. Mange af vitaminerne ville gå i stykker i processen, hvis man forsøgte. Og gjorde man det alligevel, ville den pille, man fik ud af det, være på størrelse med en fodbold. Derfor bliver de fleste vitaminer, som man kommer i vitaminpiller, lavet i laboratoriet. Men de ligner fuldstændig dem, som findes i naturen.

Mineraler fra bjergene.

Men du får ikke kun et skud vitaminer, når du sluger en vitaminpille. Pillerne indeholder også mineraler, og dem henter pillefabrikanterne - i modsætning til vitaminerne - fra naturen. Mineraler - som for eksempel kalk - findes i vores kost, men kun i meget små mængder. Derfor er det nødvendigt at finde dem et andet sted, og det sted er bjergvæge. Man tager altså mineralerne fra bjergvæggene, knuser dem til pulver, og frasorterer urenhederne. Men for at mineralerne ikke skal nedbrydes i pillen, tilsættes nogle ekstra stoffer, som er identiske med dem, der gør dem stabile i naturen.

Samles i en pille.

Når alle vitaminerne og mineralerne så skal samles i én pille, er det nødvendigt at tilsætte enkelte ekstra stoffer, for at den kan blive bundet sammen. Det sker i en maskine, hvor råvarerne blandes. Derefter bliver pillerne formet og glaseret med en overfladebehandling.Til sidst spytter maskinen pillerne ud, så de kan pakkes og sendes ud af fabrikken, så du kan spise dem. ( Tænk lige over alt dette, når du i morgen tidlig sluger din vitaminpille )

Tysk weekend luksus !

3 dage i det tyske ( Hotel Hof Krähenberg / Grömitz ) Det kan kun anbefales. Hotellet er et lejligheds hotel, så værelserne har masse af plads. Svømmehal - sauna og Bio sauna er super. Og stedet er rent og pænt. Betjeningen er tysk grundighed, blandet med venlighed, og deres man var fin. Første aften var buffet, med et almindelig godt udvalg. Og lørdag aften havde de sat alle sejl til. Det var rigtig godt. ( Man kan selvfølgelig altid finde noget der er bedre - Men man finder ikke ret mange steder, hvor standarden er så høj - Til så lav en pris ) - Vi blev enige om at stedet fortjente et besøg genbesøg til sommer. Så ville vi nok få mere ud af det omkring læggende landskab.

Tauch Gondel !

Nok det mest bizarre jeg har set længe. Men konceptet fungerede, så det er vel det der tæller.

For enden af en 300 meter badebro var der en rund tingest ( Se billedet ) - Det var en slags biograf, hvor man kom ind i kuplen - Blev sænket 3 - 4 meter ned under vandet ( Så man fik fornemmelsen af at være i en ubåd, med vand udenfor de store vinduer ) - Så fik man et lille foredrag om dyrelivet i Ostersee, og derefter så man en 3D film om samme dyreliv. - Så blev man eleveret op igen og det var så den tur. Det var sjovt at prøve, og var da også pengene værd................. MEN.... Man skal godt nok være noget nørdet for at udtænke en sådan turist attraktion. Og så få en investor til at smide en portion penge i projektet ( For det kan ikke have været helt billig )

Fortiden kom lige forbi !

For nylig var min lillebror på besøg ved de kongelige gemakker, hvor han så en udstilling med ordener. Her faldt han i snak med en af de ansatte, og fortalte at vores morfar ( Knud Mogensen ) Engang i 70´erne blev Ridder af Dannebrog. Og derfor havde vores familie været i besiddelse af et sådan kors ( Når modtageren dør, skal man tilbage leverer ordenen - Så derfor er det ikke i familien mere )

Den ansatte fortalt så, at det var normalt at modtager af en ordenen skulle skrive et brev med deres livsforløb. Og at ordenshistoriografisk afdeling normalt opbevarede disse breve. - Efter en udveksling af adresser, blev der så aftalt at min lillebror kunne få tilsendt et kopi af dette brev.

Det har vi nu fået. Et brev, skrevet på en gammeldags skivemaskine. Og med en min morfars flotte underskrift. En flot historie, om et liv med mange oplevelser og gerninger. Og et liv der har gået over verdenskrig - Over den store samfundsudvikling og ind i den moderne verden. En fantastisk historie, der nemt får mig til at genkalde de utallige besøg ved min morfar. Jeg kan næsten "lugte" hans lejlighed. Se hans maghoni møbler og den ret store våbensamling han havde.

En tur på hvalen !

Lørdagen bragte os en tur ud på landet omkring Grömitz, og her kom vi forbi et lille natur museum. Jeg sprang lige hen for at se om der var åben, men syntes så ikke at det så særlig interessant ud. Jeg blev dog voldsom fristet af en stor træ hval, som stod foran bygningen, og jeg hoppede op på ryggen af dyret. ( Det skal man så ikke gøre ! ) - For da jeg var sprunget af, og på vej over til bilen, kom en herre ud fra " Haus der Natur" - Truende og råbende efter os. Så tag dette indlæg som en advarsel. HOP ALDRIG OP PÅ HVALEN......... Og skulle I alligevel prøve, så gør det kort. Ellers er der øretæver i luften !

Aviser i lange baner !

Godt nok bor vi lige mellem en række af mindre land zone by, og vores tilhørs forhold til disse byer kan måske være lidt konfus. Post nummeret er Rødding, men kommunen er Vejen. Men at vi skal have alle der forskellige aviser, som udkommer i hele området er nu nok "over kill". Vi får aviser fra vejen - Rødding - Vojens - Ribe - Vamdrup og Brørup. Flere af aviserne trykkes af samme firma, så flere af artiklerne er helt. Og de store annoncører er også de samme. Eneste forskel er de lokale annoncer - ( Lokal tømre - Lokal bager - Lokal vognmand osv. ) - Selv hus annoncer og supermarkeds annoncer er de sammen.

Her taler vi virkelig om en gang unødig information, og et væsentlig ressource spild. Også selv om avispapiret er genbrug. Der er hele distributions siden - Hele affalds transport siden og hele gen-oparbejdningen.

Få nu antallet af aviser skåret ned til 1 ( Max 2 ) - Spar på ressourcerne og vær lidt miljø bevist.

Kold strand !

Morgen løbertur langs stranden. En stiv kuling, iblandet en del fygesne. Det var godt nok koldt. Men stadig en fantastisk oplevelse, at bevæge sig i strandkanten med skumsprøjt - sus - bølge lyd og det specielle lys. Jeg nyder altid vandet, uanset hvordan jeg møder det.

Jeg kom forbi en ret speciel "badevogn" - Den var nok mest til brug om sommeren, men den var festlig. Og satte tankerne tilbage til dengang herrene havde stribede badedragter og lys stråhatte.

Sukkerchok på arbejdspladsen !

Det er din første dag på jobbet, og traditionen her byder, at hele afdelingen samles til formiddagskaffe kl. 10.00 for at byde den nye medarbejder varmt velkommen. Nogle har dækket fint bord - Og midt i det hele står to store fade med kanelsnegle fra Kantinen.....

ELLER.... De sidste dages fælles indsats har trukket en stor ordre hjem til firmaet. Det er en sejr for afdelingen og chefen vil belønne alle for indsatsen. Derfor får han buddet til at hente en hel stak flødekager........

ELLER.... En af kollegaerne er blevet mormor, og vi gerne samle alle til et kig på de første billeder af vidunderbarnet. Derfor har hun bage 2 forskellige bradepandekager, så der er nok til alle. Ja, endda 2 stykker til hver.

Der er flere følelser end kalorier i kage - Og netop derfor er det svært at navigerer udenom de søde sager som dukker op på arbejdspladsen.............. Alle elsker sukker, så det at takke nej kan meget nemt misforståes. Hvis du har gjort forsøget, har du måske oplevet at dine kollegaers umiddelbare reaktion er et spørgsmål, om du er på slangekur ? - - - Dit svar vil under alle omstændigheder virke provokerende og pirke ved deres dårlige samvittighed over at give efter for fristelsen igen i dag. Man skal være en hård nyser for ikke at lade sig påvirke negativt af den opmærksomhed, det skaber at sætte sig udenfor fællesskabet. Og sidder man ved et kagebord med sit æble og en tør kop kaffe, ligger prædikatet som " Frelst" eller "Fanatisk" lige til højrebenet.

Skulle du være en af disse "out sider" - Så hold ved. Du har både en ret og engang imellem en pligt til at hejse flaget. Jeg har gjort det længe og det er efterhånden blevet til et varemærke / Livsstil !

Hotel Hof Kränkenberg - Grömitz !

Så klapper vi hesten ( Eller mere nøjagtig - Kølerklappen på konens bil ) - Og begiver os syd på. Konen har fundet et Wellness Hotel i Tyskland, hvor vi agter at tilbringe de næste 3 dage. Konens 2 søstre og deres "mænder" kommer også. Så der er lagt op til en rigtig gang hygge. Stedet er en rigtig perle om sommeren, med strand promenade og små butikker. Nu må vi se hvad den kan byde på en solskins rig, men noget forblæst weekend i Januar. Om ikke andet, så har vi pakket et par spil. Og kombineres det med lidt tysk øl og et hyggelig hjørne på hotellet, så kan det ikke gå helt galt. .......... Og jo. Træningstøjet er med, så jeg kan få løbet og set lidt i lokal området. Det ville næsten være at drive vold på sjælen, hvis ikke løbeskoene skulle med i kufferten.

Bland ikke øl og arbejde !

- Når man som selvbygger er i gang med at bygge et lille enfamiliehus med 15 graders taghældning så er det jo heller ikke noget problem selv at lægge tagpap på med "hjælp" fra en god ven i en weekend. Manden på taget skulle sikres, så der ikke skete nogen ulykker, han havde jo sit sædvanlige arbejde at passe i den efterfølgende uge. Så et reb blev smidt over huset, den ene ende blev fastgjort til vennens folkevogns-"rugbrød" med lad, der meget belejligt stod parkeret ved huset, og manden på taget, på husets modsatte side, fik rebet bundet om livet! Arbejdet gik godt. Ham med rebet om livet sømmede lystigt pap på, vennen hentede nye ruller tagpap på ladvognen og bragte dem op ad stigen. Fin arbejdsfordeling, men svedigt arbejde, som giver tørst.

På et tidspunkt midt på lørdag formiddag råber vennen så op til manden på taget: "Jeg henter lige et par bajere nede ved købmanden", glemmer alt om rebet, der er fastgjort til folkevogns-"rugbrødet" med lad, og kører, indtil han hører nogen, der råber stop-stop bagved bilen. Rigtig gættet, det er manden fra taget, der råber. Det hører med til historien, at dengang i 1960'erne, fik man leveret vinduer uden glas isat, og glarmesteren leverede termoruderne i en stor tremme-trækasse foret med halm. Ovenpå en sådan kasse, der lå på jorden tømt for glas, sad manden fra taget, med reb om livet, uskadt, rystet, men stadig tørstig.

Derfor bliver jeg ved med at træne !

Mænd, der arbejder mere end 45 timer om ugen, har øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom, hvis de er i dårlig fysisk form. Det viser en undersøgelse af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Bispebjerg Hospital og Syddansk Universitet. I undersøgelsen blev mændene inddelt i tre grupper efter deres kondital. Mænd med lavt kondital har høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom, hvis de arbejder mere end 45 timer om ugen. De to grupper med højest kondital havde ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom. Deres risiko var på samme niveau som mænd, der arbejder mindre end 40 timer om ugen.

Risikoen gælder også når man justerer for arbejdets art.

Undersøgelsen omfatter over 5.000 mænd, der er fulgt i 30 år. Data viser, at risikoen for at få hjerte-kar-sygdom, når man har lange arbejdsdage, også gælder, når man tager højde for fysiske krav i arbejde og socioøkonomiske forhold. Mændenes fysiske form er målt som kondital i en cykeltest, hvor personens puls måles ved en given belastning. Det giver et indirekte mål for, hvor meget oxygen personen kan optage, og det kaldes konditallet.

Udvikling af mine medarbejder !

PDD - MUS - PU - Mini MUS.... Den personlige udviklings samtale har mange navne. Ofte har de også forskellige skemaer der skal fyldes ud og følges op på. Men basisk set er målet det samme.

At have fokus på de menneskelige ressurcer !

I går var jeg til en hel træningsdag for mellemledere, der skal afholde sådanne samtaler med sine medarbejdere. Der kom ikke noget frem, som jeg ikke havde hørt / set før, men det var alligevel en god dag. Man fik lige repeteret de forskellige indfaldsvinkler der er til en sådan samtale. Og så fik jeg en hel dag sammen med en del af vore Team ledere. Rart at have lidt kvalitetstid sammen med disse kollegaer ( Hverdagen er ofte så travl, at vi ikke får disse afklarende snakke ) - Jeg har afholdt ret mange af disse samtaler, og er rigtig glad for dem. De skaber en relation mellem min ledelsesform og mine medarbejdere. Og så er jeg bestemt ikke blind for, at jeg også kan lære at disse snakke.

Kirke- vs. Livsanskuelses ministeriet

Pernille Vigsø Bagge har ikke slagmærker i ansigtet, men hun er godt nok blevet "banket" på plads af hendes parti. At man vover sig ud i at foreslå, at Kirkeministeriet skal have nyt navn: Ministeriet for Livsanskuelse, er da også noget af det dummeste jeg nogensinde har hørt. Er hun igang med en leflen for de danske muslimer - Er hun igang med at udøve vold på vores traditionelle folkestyre - Eller er hun igang med at slå sit navn fast i Dansk politik. ( Det sidste har hun opnået - Med denne udmelding ) - Og så er hun nummer, ja jeg kan snart ikke tælle dem, af dumheder fra SF side. Partiet viser virkelig tegn på at de aldrig har skulle stå til ansvar for deres udsagn. - Og at de mest af alt er en samling individualister, som er samlet om en urealistisk politik, født ud af folk der aldrig selv har prøvet at leve som dem de gerne vil repræsenterer.

Farvel job - Goddag sygdom !

Som om det ikke var slemt nok, at Finanskrisen øger risikoen for at blive fyret. Du kan også blive syg af at miste dit job, viser ny forskning. Vi er nødt til at være bevidste om de sundhedsmæssige risici ved at miste vore jobs, og gøre hvad vi kan for at mindske de negative effekter,« siger lektor Kate Strully. Forskningsprojektet viser, at selvom du finder et nyt job hurtigt, har du øget risiko for at udvikle sundhedsproblemer som forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, hjerteanfald, slagtilfælde eller sukkersyge, hvis du mister dit job. Ser man på folks egen overordnede vurdering af deres eget helbred, er der 54 % større chance for middelmådigt eller dårligt helbred, hvis du mister dit job uden selv at være skyld i det - for eksempel hvis din arbejdsplads lukker. Ser man isoleret på personer uden tidligere sundhedsproblemer, er der en øget risiko for at få et helbredsproblem på hele 83 %.

'Jobkværnen' kaldes denne tilstand, hvor mange mister deres job, mens arbejdsløsheden stadig er lav. Og 'jobkværnen' er en tikkende bombe under sundhedssystemet. Hvor og hvordan vi lever, arbejder, lærer og leger har en større betydning for, hvor sunde vi er, end den sundhedspleje vi modtager.

I USA skelner arbejdsmarkeds forskere mellem 'blåkrave'-arbejdere og 'hvidkrave'-arbejdere: De to grupper kan groft sammenlignes med arbejdere og funktionærer. Og selvom de to har lige stor risiko for forværret helbred, når de mister jobbet fordi virksomheden lukker, er der væsentlig forskel hvis de bliver fyret eller frivilligt kvitter jobbet. For 'blåkraver' fordobler det chancen for middelmådigt eller dårligt helbred, mens jobtabet i disse tilfælde ikke ser ud til at have den store betydning for 'hvidkravernes' helbred. Årsagerne til denne forskel har projektet ikke kunnet afdække, men det kan måske skyldes, at 'blåkraver', der er lavere lønnet, måske ikke har lige så god sygeforsikring i USA som 'hvidkraver'.

De fleste danske undersøgelser ser på, om de fyrede eller arbejdsløse har haft kontakt til sundhedsvæsenet, og om de fik nogle bestemte sygdomme efterfølgende. Normalt giver de to metoder nogenlunde samme resultat, men her er de altså kommet frem til et andet resultat.

Kaffe som lovlig doping !

Både faste kaffedrikkere og dem, som normalt holder sig fra denne drik, kan opleve at blive mindre følsomme over for smerter i lårmusklerne, mener forskere.Deres undersøgelse er publiceret i apriludgaven af 'International Journal of Sports Nutrition and Exercise Metabolism'.»Koffein virker på et system i hjernen og rygmarven (den del af centralnervesystemet som findes i rygsøjlen, red.), som er stærkt involveret i at behandle smerte.«Det oplyser professor Robert Motl fra 'University of Illinois', USA, til hjemmesiden 'LiveScience'.

Uerfarne og erfarne kaffedrikkereForskerne lod 25 trænede mandlige studerende gennemføre 30 minutters træningspas på cykel med høj intensitet. De studerende var inddelt i to grupper; en med kaffedrikkere, og en med dem som ikke plejede at indtage denne drik.En time før hvert træningspas fik de studerende - som havde fået instrukser om ikke at drikke noget koffeinholdigt 24 timer i forvejen - en pille. I et tilfælde indeholdt pillen koffein svarende til to-tre kopper kaffe, mens den i næste tilfælde var placebo.I forbindelse med begge træningspas rapporterede cyklisterne om den smerte, de oplevede i lårmuskulaturen.»Både dem som var helt uvante med at drikke kaffe, og dem som drak kaffe til daglig, rapporterede om samme reduktion i smerter i forbindelse med cyklingen, efter at have fået tilført koffein,« oplyser Motl til LiveScience.Forskeren siger, at han alligevel er usikker på, om en reduktion i ubehaget kan forøge præstationsevnen.En tidligere undersøgelse har ellers vist, at indtagelse af kaffe eller andre koffeinholdige drikke, samtidigt med man spiser kulhydrater, kan hjælpe med at opbygge musklerne efter hård træning. Denne undersøgelse blev udført ved 'Royal Melbourne Institute of Technology' i Australien.Koffein er ikke til at spøge medSamtidig er det værd at minde om, at folk reagerer forskelligt på kaffe/koffein-indtagelse. Negative bivirkninger kan forekomme, såsom hovedpine, søvnforstyrrelser eller forøget nervøsitet.En amerikansk undersøgelse har desuden vist, at personer med højt blodtryk og hjerteproblemer bør være forsigtige med forskellige typer energidrikke som indeholder koffein. Indtagelse medførte, at forsøgspersonerne fik højere blodtryk og hurtigere puls.I artiklen på forskning.no hvori denne undersøgelse fra 2007 blev omtalt, sagde Helle Margrethe Meltzer fra det norske Folkehelseinstituttet faktisk: »Var kaffen kommet til Norge i dag, er det muligt, at den var blevet forbudt på linje med Red Bull.«»Men vi har en tradition for kaffe, og voksne mennesker er så opmærksomme på kaffens virkninger, at de allerfleste kan klare at tilpasse indtagelse efter, hvor meget de kan tåle,« tilføjede hun.Taget af dopinglisten Koffein har ellers tidligere været opført på dopinglisten hos den internationale olympiske komite, men blev fjernet d. 1. januar 2004 efter en beslutning fra World Anti-Doping Agency.Samtidig blev det dog understreget, at man ville følge nøje med i brugen af dette stof.Kaffe kan i øvrigt se ud til at virke på ganske pudsige måder, i hvert fald når mus, som 'træner', får lov at smage på den.En amerikansk undersøgelse har nemlig antydet, at kombinationen af træning og kaffe kan beskytte mod hudkræft. Hensigten med denne undersøgelse var at teste, hvordan motion og kaffe påvirkede kroppens evne til at beskytte sig mod ultraviolette stråler.

Kartoffel regnfrakke !

Jeg fandt lige denne smarte sag på nettet. En slags engangs - regnfrakke, som er lavet af stivelse fra kartofler. En genial måde at bruge et naturlig produkt til et praktisk klædningsstykke. Og så er den helt opløselig i naturen. Bliver den smidt væk, kommer materialet ind i naturens kredsløb igen ( Også hvis den smides i naturen ) - Det spanske firma Epuilicua har endda indsat frø fra vilde blomster i regnfrakken, så man på en og samme tid tilfører naturen en ressource ( Stivelse fra kartofler ) - Og en udbredelse af vilde blomster.

Dette koncept må da være den helt rigtige salgsvarer til alle de danske festivaller. En varer, der både er billig - Er brugbar og natur venlig.

Giv den gas - Og lev længere !

Hvis du vil leve længere, skal du sætte tempoet i vejret, når du cykler til og fra arbejde. Det gavner nemlig dit helbred at mærke pulsen, når du stiger på cyklen. Nyt dansk studie med cyklister i København, viser, at jo mere intensitet du lægger for dagen, når du cykler, des større er din chance for at leve længere. Studiet viser, at mænd, der cykler med høj intensitet, lever 5,3 år længere end mænd, der cykler med lav intensitet. Middel intensitet, lever i gennemsnit 2,9 år længere end mænd, der cykler med lav intensitet.

Studiet viser tilsvarende, at kvinder, der cykler med høj intensitet, lever 3,9 år længere end kvinder, der cykler med lav intensitet. Middel intensitet lever 2,2 år længere end kvinder, der cykler med lav intensitet. På nuværende tidspunkt anbefales det, at voksne bevæger sig 30 minutter om dagen, men måske skal anbefalingerne laves om til, at man skal bevæge sig 30 minutter om dagen med høj intensitet. I hvert fald står det klart, at folk der cykler med høj intensitet, ikke bare lever længere, de har også markant mindsket risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme i forhold til dem, der blot cykler med lav intensitet.

Telefonsnak på gaden !

Det er ikke smart at tale i mobiltelefon, mens man går over vejen. Når man går og snakker, er man nemlig længere tid om at komme over på den anden side, og der er større risiko for at blive kørt over.

Man sætter ubevidst tempoet ned, når man samtidig skal koncentrere sig om mobilsnakken, viser to undersøgelser, der er foretaget af forskere fra University of Illinois i USA. Forskerne lod først 36 unge forsøgspersoner krydse en virtuel vej i et laboratorium.

Personerne gik på et løbebånd, der målte deres hastighed, mens de prøvede at komme over en befærdet vej, der blev vist på skærme.Og det viste sig, at forsøgspersoner gik 25 procent langsommere, når de samtidig talte i mobiltelefon. Derimod lod de sig ikke påvirke synderligt af at høre musik, mens de krydsede den virtuelle vej. Undersøgelsen er beskrevet i tidsskriftet Accident Analysis and Prevention.

De ældre er mest udsatte

En anden undersøgelse, der endnu ikke er publiceret, viser et tilsvarende resultat for personer på 60 år og derover. Men de ældre mennesker er endnu mere udsatte for at blive kørt ned, hvis de taler i mobil på vej over gaden.»Ældre mennesker, der talte i mobiltelefon, blev kørt over 15 procent oftere end dem, der ikke brugte mobilen,« fortæller psykologiprofessor Art Kramer i en pressemeddelelse. »Det er tilsyneladende særlig farligt for ældre mennesker at tale i mobil, mens de er til fods i trafikken.«Så det er en god idé at lade mobilen blive i lommen, når man skal over vejen.

Gider jeg arbejde - Ja, selvfølgelig !

Det skal kunne mærkes markant på forbrugs mulighederne, hvis man går fra kontanthjælp til job, mener mange kontanthjælpsmodtagere 37 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der er klar til job, vil have mindst 3.000 kr. ekstra i hånden om måneden, end det de får på kontanthjælp, hvis de skal tage et job. Næsten hver anden vil have mindst 2.000 kr. Ellers siger de ikke ja til jobbet. Det viser en meningsmåling fra Wilke.
Wilke har stillet 100 repræsentative kontanthjælpsmodtagere, der enten er erklæret jobklar af jobcenteret, eller selv mener, at de er klar til at starte i job med det samme, følgende spørgsmål: ”Hvor stor skal den økonomiske gevinst være, før at du vil sige ja til et job frem for at være på kontanthjælp.” Mere end hver tredje, eller 37 af de 100, svarer at de vil have mere end 3.000 kr. ud af det efter skat. 22 af kontant hjælpsmodtagerne vil have mere end 4.000 kr.

Ikke stor nok gevinst
Wilke har også spurgt de 100 kontanthjælpsmodtagere, om de mener den økonomiske gevinst ved at tage et arbejde i Danmark i forhold til at modtage kontanthjælp er stor nok, som det er i dag. 45 siger ja, 29 siger nej og 26 svarer ”ved ikke”.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS, mener, at undersøgelsen viser, at vi har et reelt rådighedsproblem i Danmark. ”Danmarks Statistik har dokumenteret, at godt hver tredje arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager efter eget udsagn ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne undersøgelse indikerer hvad forklaringen kan være. Den jobgevinst som kontanthjælpsmodtagerne forlanger, den findes ofte ikke ude i virkeligheden. Mange af kontanthjælpsmodtagerne har ikke uddannelse og ikke så megen joberfaring. Derfor er alternativet tit ufaglært arbejde til ca. 110 kr. i timen. Og det giver ikke meget mere i løn, end hvad kontanthjælpen er på. En enlig mor med ufaglært arbejde har i gennemsnit 1.000 kr. ekstra om måneden ved fuldtidsjob. Uden børn er gevinsten lidt højere, nemlig 2.400 kr. og det er altså ikke en stor gulerod for at stå op hver morgen og tage på arbejde,” siger han.

Ifølge Mads Lundby Hansen er det videnskabeligt underbygget, at hvis kompensationen til ledige falder, så stiger beskæftigelsen. ”Derfor bør vi også nedsætte kontanthjælpen for en række persontyper,” mener han.

Jeg ved ikke lige hvad man skal gøre, men noget skal der gøres. Byrden på dem der arbejder bliver større og større, mens der går en gruppe i befolkningen som har valgt arbejdet fra. Det er ikke holdbar i længden. Vi dyrker måske lighedsprincippet ved at udviske den økonomiske forskel mellem arbejdende og ikke arbejdende mennesker. Men vi mister forståelsen for hinanden med syv mile skridt. Hvorfor skal jeg arbejde - Og betale til den fælles kasse, hvis andre ikke vil være med i fællesskabet, men dog gerne vil have goderne ved fælles kassen !

Tommelfingeren op !

Jeg har altid beundret initiativ, gå på mod og folk der tør satse på en ide...... Og holde ved den, selv om det måske ikke lige ser allermest lyst ud.

På mine løbeture omkring byen har jeg opdaget et nyt skilt langs vejen. Og med lidt internet søgning har jeg fundet ud af at skiltet reklamerer for en ny butik i byen. En Allan Bekker har åbnet Butik Lunden.dk . Han har alt mulig og umuligt udstyr til hunde. Han har endda en ret flot hjemmeside. At man satser og åbner en sådan butik op... I krisetider.... Hvor det er svært at få bankstøtte.... Hvor kunderne holder lidt på pengene.... I en lille by, lidt fra alfarts vej.... Det tager jeg hatte af for. Nu ved jeg ikke om de før nævnte ting spiller en rolle for butikken, men alligevel. Godt initiativ, og noget der beviser at vi nok taler for meget om krise. Jeg skal helt sikker forbi forretningen. Min alt ædende hund vil elske at se butikken an. Og selvfølgelig få et eller andet med hjem !

Ib Spang Olsen !

Så mistede vi en af dygtige personligheder, som havde en stor plads i min opfattelse af verden. Ib Spang Olsen´s tegninger og hans rolige stemme har fyldt rigtig meget. Både da jeg var barn og lånte Halfdan Rasmussen bøger på biblioteket. Og da jeg selv sad med mine børn og så fjernsyn.

Han havde en utrolig beroligende virkning på sine tilskuer, og kunne på magisk vis trække børnene med ind i hans fantasi verden. Hans evne til at fortælle en historie, samtidig med at tegningerne nærmest groede frem på skærmen kunne pirre selv det mest standhaftige barn.

Det helt specielle ved hans tegninger opdagede jeg først dengang jeg blev voksen. " Man kan gå på opdagelse i hans tegninger" For hvert et hjørne har en lille historie. Og ofte lægger de små historier op til at man kan digte videre på det der vises. Selv om jeg ikke har set hans tegninger de sidste år, kan jeg hurtig leve mig ind i dem igen. De er ligesom en integreret del af min verden.

Sidestik kan mærkes - Men ikke forklares !

Generelt er forskerne enige om, at sidestik – eller sidesting, som det også kaldes – er en afgrænset smerte lige under ribbenene, der kan ramme både venstre og højre side af kroppen. Smerten opstår og forsvinder pludseligt og er som regel ikke forbundet med noget farligt. Grunden til, at smerten opstår, er dog langt sværere at opklare, end man umiddelbart skulle tro. Der er mange teorier om, hvorfor man får sidesting, men der er ikke lavet videnskabelige undersøgelser, der kan konkludere noget endegyldigt – sandsynligvis fordi det er en smerte, der er meget svær at undersøge.

I jagten på nogen, som kan opklare sagen, er her 6 teorier:

Teori 1: Først og fremmest kan man at aflive en gammel myte, nemlig den at milten skulle være grunden til, man får sidestik. Milten indeholder et depot af røde blodlegemer, som bliver tømt ud i blodet under fysiske anstrengelser for at øge transporten af ilt, og man har ment, at sammentrækningerne under processen måske var skyld i smerterne i siden. Den teori er de fleste gået bort fra. Undersøgelser viser nemlig, at patienter, der har fået fjernet milten, også oplever sidestik.

Teori 2: En forklaring kan derimod være, at de ledbånd, der binder mellemgulvet til rygsøjlen, bliver trætte. Den teori lyder mere sandsynlig. Vi ved, at man kan få smerter i senerne, når de bliver overbelastede. Mellemgulvet er en vigtig åndedrætsmuskel, som vi bruger til at trække vejret og stabilisere åndedrættet med. Når vi spænder i mavemusklerne, kan det medføre træthed i bugmusklen og i ledbåndene, og det kan måske give sidestik.

Teori 3: En anden populær teori handler om, at sidestik skyldes rystelser i maven under fysisk aktivitet. Man ved, at løb – specielt løb ned ad bakke – oftere giver sidestik end andre fysiske aktiviteter. Det skyldes måske, at organerne i bughulen strækker og trækker i det væv, der sidder fast oppe under mellemgulvsmusklen, når man løber. Hypotesen understøttes af den australske forsker Darren P. Morton. Han står bag en af de nyere videnskabelige undersøgelser, der er lavet af sidestik. Han har blandt andet studeret forekomsten af sidestik i seks forskellige idrætsgrene, og undersøgelsen viste, at sidestik sjældent forekommer hos cyklister. Måske fordi cyklister ikke oplever vrid og rystelser i overkroppen, når de sidder på cyklen.

Teori 4: Et andet studie viste, at ryggens krumning kan have betydning for, om man får sidestik. En australske forsker undersøgte 159 unge idrætsudøvere med en gennemsnitsalder på 19 år. . Deltagerne var en blanding af løbere, svømmere og basketballspillere, og ifølge undersøgelsen havde 73 procent af deltagerne oplevet sidestik inden for det seneste år. Efterfølgende undersøgelser af de deltagere, der havde oplevet sidestik, viste, at netop disse deltagere havde en udpræget tendens enten rundryggethed eller svajryggethed.

Teori 5: En nyere teori om sidesting er, at en fyldt mavesæk kan give sidestik, fordi den hinde, der omgiver organerne i maven, bliver irriteret. Bughinden består af to lag. Det ene lag dækker organerne, og det andet lag sidder fast i bugvæggen. De to lag er adskilt fra hinanden med et tyndt lag væske, der virker smørende, så de to lag kan bevæge sig mod hinanden uden smerte. Nogle forskere mener, at en fyldt mavesæk måske reducerer mængden af smøremiddel mellem de to lag, så de glidende bevægelser mellem de to lag bliver smertefulde – en smerte, der opleves som sidestik.

Teori 6: En teori siger også at det måske har betydning, hvad man fylder i sin mavesæk. En forsker har lavet et forsøg, hvor han har givet en gruppe på 40 forsøgsdeltagere tre forskellige typer af drikkevarer, hvorefter de blev sat til at løbe på et løbebånd. De tre grupper fik: vand tilsat smag uden kulhydrater sportsdrikken Gatorade, der indeholdt 6 procent kulhydrater eller frugtjuice, der indeholdt 11 procent kulhydrater. Mens de løb, fik alle forsøgsdeltagerne med jævne mellemrum mere at drikke, og hvert andet minut blev de bedt om at rapportere, om de havde sidestik. Resultatet viste, at frugtjuice-drikkere havde en øget forekomst af sidestik, hvorimod der ikke var nævneværdig forskel på de to grupper, der havde drukket henholdsvis vand og sportsdrik. Gruppen, der havde drukket frugtjuice, lod desuden til at opleve stærkere smerter end de andre to grupper. Undersøgelsen peger på, at forskellen skyldes, at væsker med et højt indhold af kulhydrater passerer langsommere gennem maven og derfor øger risikoen for sidestik.

Dit liv kan blive 10 - 15 år kortere !

Det er sikkert lækkert at kaste en ordentlig burger med pommes fritter i gabet og så smide sig over på sofaen med en pakke smøger og slå mave hele aftenen foran flimmeren. Men fornøjelsen har en høj pris. En undersøgelse fra University of Oxford viser, at kombinationen af rygning, forhøjet blodtryk og et højt kolesterolindhold i blodet afkorter livet med 15 år i forhold til andre mennesker med en sundere livsstil.Konklusionen bygger på et engelsk kæmpestudie af 19.000 offentligt ansatte mænd, som er blevet fulgt i 38 år. Mere præcist lyder den, at 50-årige mænd med de tre risikofaktorer for hjertesygdomme dør langt tidligere, hvis de bliver ved med at leve på samme måde. Gælder både mænd og kvinder»Vi har vist, at de kan forvente at overleve, til de bliver 74 år, mens de som hverken ryger, har forhøjet blodtryk eller et højt kolesterolindhold i blodet kan forvente at leve, til de bliver 83,« siger Dr. Robert Clarke fra Clinical Trial Service Unit (CTSU), University of Oxford, som står bag undersøgelsen, ifølge en pressemeddelelse.Undersøgelsen er offentliggjort i det ansete tidsskrift British Medical Journal (BMJ). Den er sponseret af den engelske hjerteforening, British Heart Foundation, som understreger, at der er al mulig grund til at tro på, at resultaterne også gælder for kvinder. 70 eller 85 år gammel?Forskerne har analyseret oplysninger fra det såkaldte 'Whitehall'-studium, som helt præcist har fulgt 18.863 mænd, siden de frivilligt meldte sig til at deltage i årene 1967-1970, da de var mellem 40 og 69 år gamle.Resultaterne viser, at de mest usunde 5 procent af mændene - når man kigger på rygning, diabetes, blodtryk, kolesterol, BMI og type af job - dør 15 år før de sundeste 5 procent. I tørre tal betyder det, at usunde mennesker på 50 år i gennemsnit kan regne med at leve 20,2 år mere, mens sunde kan nyde 35,4 leveår.»Selvom risikofaktorerne ændrer sig betydeligt over tid, så betyder risikofaktorerne ved 50-årsalderen en forskel på 10-15 års levetid,« konkluderer forskerne i BMJ. Selv små ændringer hjælperDen gode nyhed er, at du kan påvirke resultatet, hvis du lægger din usunde livsstil fra dig. Ifølge Robert Clarke sætter selv små ændringer i risikofaktorerne sig direkte spor i vores samlede levealder.»Hvis du holder op med at ryge eller gør noget for at sænke dit høje blodtryk eller din høje kropsvægt, så stiger din forventede levetid,« lyder det fra Robert Clarke ifølge pressemeddelelsen.

Mandø Marathon !

Så er første løb i 2012 kommet på kalenderen. Mandø Marathon. En rigtig fjer i hatten på en "gammel" marathon løber. Det kan måske lyde lidt overlegen at sige, at de traditionelle marathon er lidt kedelige. Men skal jeg løbe 42,195 km - Så skal det ikke bare være en distance. Den har jeg løbet ret mange gange.

Der skal mere til. Både det at jeg ser og oplever noget nyt og at jeg kan sætte et nyt og specielt løb ind i mit score card . Løbet er 4 gange rundt på øen, så man får også set området. Prisen er utrolig lille, og de reklamerer med en overdådig forplejning. Nu må man så bare håbe at vejret arter sig. For øen er så flad, at en hård vestenvind iblandet lidt regn, nok vil suge en del kræfter..................... Nå - Nu skal det prøves.

Uforklaring fænomen - eller hvad !

Turen rundt om Jels sø i dag var fantastisk flot. 2 - 3 grades frost - Høj solskin og helt vindstille. Søen var fyldt af ænder der skræppede op og langs bredden sad flere lystfiskere ( Alle tyskere - Så søen må være meget berømt syd for grænsen ) - Vi så både en næsten hvid musvåge og et par svaner der majestætisk gled langs badebroen. Og skoven myldrede med motionister.

Men vi så også et underlig fænomen. Skov bunden var dækket af et tynd lag rim frost, men hist og her lå en gren, hvorpå der nærmest var groet is ud af. Det lignede lange iskrystal-hår og de var ret nemme at vifte af. Det er underligt at iskrystallerne gror så kraftige på nogle udvalgte grene, mens resten af skov bunden går fri..... Kender du til fænomenet, og måske har en forklaring. Så læg lige en kommentar.

En stor røv hjælper dig måske !

Hvis du tror du kommer til at leve længere, fordi du taber dig, kan du godt tro om igen. Du vinder sandsynligvis kun ekstra levetid, hvis du taber fedtet fra maven og ikke fra hofterne. Det viser en ny stor undersøgelse. Fedme øger risikoen for en lang række sygdomme såsom diabetes, hjertesygdom og cancer, og vi ved også, at fedme reducerer levetiden. Derfor kan det virke overraskende, at flere store befolkningsstudier viser, at vægttab kan nedsætte levetiden. Og som noget helt nyt viser undersøgelsen også, at levetiden afhænger af hvor på kroppen fedtdepoterne reduceres. Det er nemlig afgørende, om man taber det fedt, som sidder omkring maven, eller om man taber det fedt, som sidder omkring hofter og lår. Mavefedtet skal reduceres, hvorimod fedtet på hofter og lår skal bevares, hvis levetiden skal øges.

Deltagerne blev blandt andet vejet og fik målt højde og taljeomkreds, og de blev sidenhen fulgt via Danmarks landsdækkende registre af sygelighed og dødelighed. Undersøgelsen viser, at en rask person på 50-64 år som taber sig i vægt, eller mere præcist taber sig en BMI-enhed, øger sin risiko for at dø med 9 %. Den samme person nedsætter derimod sin risiko for at dø med 9 %, hvis han/hun reducerer sin talje med 5 cm. Dette gælder for så vidt alle raske personer i alderen 50-64 år, og ikke blot dem som allerede er overvægtige, æble- eller pæreformede. Resultaterne støttes af en lang række andre undersøgelser, som viser at de sundhedsskadelige effekter af fedme i høj grad er betinget af hvor på kroppen fedtet er placeret; altså om man er æble- eller pæreformet. Med andre ord er fedme ikke bare fedme. Mavefedtet er skadeligt, hvorimod fedt på hofter og lår er gavnligt. Det skyldes en række forskelle mellem de forskellige fedtdepoter i kroppen. Mavefedtet, især det som sidder inde i bughulen omkring organerne, udsender for eksempel mange frie fede syrer og en lang række signalstoffer (adipokiner), som har skadelige effekter på kroppen og kan bidrage til udvikling af hjertesygdom.

Fedt på bagdelen er gavnligt Fedtdepoterne på hofter og lår optager og lagrer derimod frie fede syrer, så de ikke skader kroppen. Samtidig udsender fedtet på hofter og lår signalstoffer med gavnlige effekter på kroppen.En stor bagdel kan derfor være en sundhedsmæssig fordel. Det handler således ikke nødvendigvis om at tabe sig, men derimod om at reducere mavefedtet og bevare fedtet på hofter og lår.Vi skal derfor have mere fat i målebåndet, når sundhedsrisikoen skal vurderes.

Helle for IKKE at yde en skid !

I nogle jobcentre er hver tredje jobklare kontanthjælpsmodtager fritaget fra at søge job eller være i aktivering. Kommuner som Varde, Skive, Mariagerfjord og Vejen fritager i stort omfang deres jobklare kontanthjælpsmodtagere fra at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søge job. I de kommuner er det op til knap 35 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget fra at være aktivt jobsøgende, og i nogle tilfælde er de også fritaget fra aktivering og samtaler med jobcenteret.
I andre kommuner er det derimod helt ned til 5-7 procent, der bliver fritaget. Det viser helt nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der for første gang har samlet data om fritagelse. De jobklare kontanthjælpsmodtagere bliver også kaldet match 1, og det betyder, at de er raske og kun har ledighed som problem. Derfor skal de også ifølge lovgivningen aktivt søge job og med det samme tage imod alle typer arbejde. Medmindre jobcenteret fritager dem fra den forpligtelse. I Varde var det mere end hver tredje jobklare kontanthjælpsmodtager der blev fritaget fra at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i 3. kvartal 2011. Det svarer til, at der var 73 fuldtidspersoner, der blev fritaget. Jobcenterchef Erik Schultz fra Varde kan redegøre for nogle af dem: ”25-30 skyldtes barsel eller sygdom. 8-10 deltog i et rotationsprojekt, hvor de ledige er ude i reel beskæftigelse som vikarer på en virksomhed i en periode,” siger han. Han medgiver, at man godt kan diskutere, om de 8-10 ledige, der er i rotationsprojektet, bør fritages fra også at skulle søge fast job aktivt i perioden.
Nogle kommuner fritager sjældent
I Aabenraa fritages kun 5,6 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere fra at være aktivt jobsøgende. Ifølge jobcenterchef i Aabenraa, Henrik Kærgaard Sahl, skyldes det et bevidst valg.
”Vi har en relativ stram politik på området. Vi følger naturligvis reglerne til punkt og prikke, og fritager når vi skal, men man hjælper altså ikke en ledig ved at fritage ham eller hende fra at stå til rådighed. Tværtimod. Det er vigtigt at holde den ledige i gang, og så tæt på arbejdsmarkedet som det er muligt. Og det gør man ikke ved at fritage vedkommende,” siger han.
En række grunde til fritagelse
Der er et kraftigt spænd mellem kommunernes fritagelsesprocenter på trods af, at reglerne naturligvis er ens for alle. Reglerne skal sikre, at kun de, der kan påtage sig et arbejde er til rådighed. Derfor er der en række grunde til fritagelse som f.eks. barsel, sygemelding, ferie, midlertidigt arbejde, og i nogle tilfælde når man deltager i tilbud. Fra 2012 er man også fritaget, hvis man kan dokumentere, at man starter i job inden seks uger. I Skive jobcenter forklarer sektionsleder Bjørn Holmgaard, at jobcenteret sender næsten alle jobklare kontanthjælpsmodtagere i nytteaktivering efter en uge, og jobcenteret derfor har en meget nær kontakt til de ledige: ”Derfor kan vi med det samme registrere, hvis den ledige f.eks. melder sig syg. Og i langt de fleste tilfælde i 3. kvartal 2011 var det sygdom, ofte med lægeerklæring, der var årsagen til de mange fritagelser. Ellers var det barsel, aktiveringsfri, midlertidigt arbejde og udsigten til at skulle starte i ordinært job indenfor en måned, der var årsagen til fritagelse. Kun i 13 tilfælde gik vi ind og vurderede, at der var særlige grunde til at fritage fra rådighed. Der var her enten tale om personer i privat løntilskud eller personer på grundforløbet til en erhvervsuddannelse, hvor der var sikret en praktikplads,” siger han.
Høj match ikke årsagen
Hvis man matcher højt, det vil sige, hvis man presser så mange som muligt ind i match 1 for at få dem så tæt på arbejdsmarkedet som muligt, så vil der være flere på kanten af at være jobklare, der så vil skulle fritages oftere. Men den sammenhæng er ikke åbenlys. De ti kommuner, der har flest fritagne, har generelt ikke større andel match 1’ere end de ti kommuner, der har færrest fritagne.
I f.eks. Aabenraa var 26,3 procent af alle kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal 2011 placeret i match 1. Varde havde 27,3 procent. Landsgennemsnittet var 27,6 procent.

Den forstyrrende telefon !

Jeg har for vane at lægge telefonmøder eller bare telefon snak i den tid jeg lægger og kører bil. Jeg syntes selv at det fungerer fint, og jeg spare noget tid, da jeg får to ting fra hånden på en gang. Men nu ser jeg så nedenstående undersøgelse, og skal måske til at lægge vanen om !

Selv om du snakker i telefon med en håndfri mobil, så er du ikke trafiksikker. Det antyder en ny undersøgelse ledet af forskere fra University of Warwick, England. I denne undersøgelse har Melina A. Kunar og kolleger gennemført en række eksperimenter, ganske vist ved computere, men sværhedsgraderne skulle modsvare dem, man møder ved bilkørsel. Det viste sig, at forsøgspersonerne fik store problemer med at optræde fejlfrit. For dem som havde en samtale om ret enkle temaer, som egne interesser og hobbyer, steg andelen af fejl med 83 procent. Forskerne fandt desuden ud af, at reaktionstiden i gennemsnit steg med 212 millisekunder. En bil som kører med 96 km/t, flytter sig 5,7 meter i dette tidsrum.

Endnu værre blev det, hvis den håndfrie samtale var af en mere kompliceret art - altså når det hørte skulle vurderes grundigere. Når forsøgspersonerne ikke blot kunne give relativt simple svar, steg respons-tiden til 480 millisekunder i gennemsnit. Forskningen viste, at håndfrie mobiltelefon løsninger ikke er nok til at fjerne en vigtig påvirkning af førerens visuelle opmærksomhed. At formulere svar i en telefonsamtale, skaber konkurrence mellem flere typer hjerneaktivitet som ikke kan køres parallelt. Vi får en kognitiv 'flaskehals', især når det bliver tale om mere komplicerede formuleringer.

Hvad så med almindelig samtale mellem passagerer? - Bør vi holde mund af hensyn til førerens evner til at få os sikkert fra A til B - Det siger undersøgelsen intet om. Og så vil jeg nok også mene ( ikke videnskablig underbygget ) At sidder jeg og skråler med på en sang i radioen, måske endda med tankerne derhenne hvor jeg hørte sangen sidste - Eller med drmmen om at hører samme sang, mens jeg sidder på en strand og hygger. Ja, så er jeg nok lige så farlig, som når jeg taler i telefon.

Hjemmearbejdsplads på retur !

Det har de seneste år været populært at arbejde hjemmefra - men den tendens er nu ved at vende igen. Ifølge en ny undersøgelse fra firmaet Randstad forventer 41 procent at arbejde hjemmefra, mens 24 procent regner med at øge arbejdstiden hjemme. En af årsagsforklaringerne er, at at krisen får medarbejderne til at have større lyst til at være på kontoret - og at virksomhederne har mere behov for at de ansatte er fysisk tilstede. "I en krisetid har medarbejderen mere lyst til at være til stede og følge med, for eksempel i hvem der holder møder og hvad der sker i virksomheden. Det er en mulighed for at profilere sig, der skal ses i lyset af, at virksomheden måske skal skære ned," siger Carsten Bjørke, der er direktør i Randstads danske afdeling.

Jeg kan godt mærke samme tendes på min arbejdsplads, og det er ikke lige i tråd med det jeg havde planlagt for mit nye arbejde. Da jeg har ret langt at kører, ville det være ønskeligt at lave ca. hver 2 fredag som hjemme arbejdsdag. ( Samle alt administrativ - rapportskrivning - forberedelse o.s.v. ) Og så sidde i ro på "hjemme pinden" og få tingene gjort. - Der er ikke andet at gøre, end at kæmpe mod strømmen.

I morgen er det Fredag den 13 !

Den 13. falder på en fredag mellem én og tre gange om året. I 2012 render vi ind i den uheldige dag hele tre gange. Når vi rammer dagen, laver de fleste af os små jokes eller råder for sjov (og måske lidt alvor) hinanden til at være på vagt. Men for nogle mennesker er fredag den 13. ikke til at spøge med, de lider nemlig af paraskavedekatria, som betyder fobi for fredag den 13.

I dag er de fleste vilde med fredage, fordi det betyder, at weekenden kan begynde. Men historisk regnes fredagen for at være en uheldig dag. »Fredag forbindes med ulykke, fordi det var den ugedag, Jesus blev korsfæstet. Omvendt har vi i Norden tidligere set fredag som en lykkelig dag, fordi fredag var kærlighedsgudindens Frejas dag. Man må dog ikke begynde et nyt arbejde om fredagen, for så bliver det aldrig færdigt. Man må ikke gifte sig på en fredag, for så bliver ægteskabet barnløst. Man må heller ikke påbegynde en rejse på en fredag. Man kan ikke forklare, hvornår og hvorfor fredag gennem historien er blevet forbundet med ulykke. Ofte er uheldige historie om fredage gået fra mund til mund, og er først senere blevet nedskrevet fra 1800-tallet.

Når det kommer til overtro, er tallet 13 nok det mest frygtede, og mange mener, det varsler ondskab og ulykke. Overtro omkring 13-tallet menes at stamme helt tilbage fra sumererne, der boede i Mesopotamien for 4.000-5.000 år siden. Sumererne var meget interesseret i stjerneforskning og stjernetydning. Ved hjælp af astronomiske observationer opdagede de, at solåret er på 365,25 dage og at tiden fra nymåne til nymåne er ca. 30 dage. På det grundlag inddelte de året i 12 måneder. Det giver kun 360 dage og dermed et "underskud" på fem dage i forhold til solåret. Over seks år ville denne inddeling give et "underskud" på en hel måned. Det klarede de så ved at indskyde en 13. måned. Tallet 13 kom på den måde til at spille en særlig rolle. Der har altid været knyttet overtro til noget, der afviger fra normalen.

De fleste har hørt, at man ikke bør være 13 til bords, fordi det bringer uheld. Man siger sågar, at én af de 13 omkring bordet vil dø, inden året er omme. Den forestilling stammer i høj grad fra Det nye Testamente, hvor der berettes om den sidste nadver, hvor Jesus og hans disciple var 13 til bords. Her kan den trettende person både være Judas, som efterfølgende hængte sig, eller det kan være Jesus selv, der blev korsfæstet få dage efter. Den nordiske mytologi har et lignende eksempel. I Valhal var 12 guder inviteret til taffel. Dog møder Loke op som ubudengæst nummer 13, og myrder guden Balder. Sidst, men ikke mindst, findes myten om de 13 til bords også i eventyr. I Tornerose bliver kun 12 ud af 13 feer inviteret til bords, fordi kongen kun har 12 guldtallerkner. Den 13. fe kaster derfor en forbandelse over Tornerose, så hun må sove i 100 år. Fordi tallet 13 af mange betragtes som et tal, som bringer uheld, har mennesker gennem årene forsøgt at undgå det. Tilbage i 1878 i Horsens, var der en husejer, der protesterede så meget, at han slap for at få nr. 13, som husnummer. Og da TV-Byen lå i Gladsaxe, havde man ingen kontorer på den 13-etage. Der findes også gamle hoteller i København, som ingen etage nr. 13 har. I mange lufthavne kan du desuden ikke blive kaldt ud til Gate 13. Mens visse hospitaler undlader at have en operationsstue nr. 13.

Som sagt er kombinationen af fredag og 13 et nyere historisk fænomen. De første optegnelser, Dansk Folkemindesamling har af kombinationen, er fra efter 2. Verdenskrig. Det er blandt andet avisartikler, der beretter om, hvordan man i USA på det tidspunkt anså fredag den 13. for en særlig skæbnesvanger dag. Man ved ikke præcis, hvorfor sammenkoblingen er sket. Men to så uheldige fænomener giver sammen en stærk kombination. Artikler, der handlede om, hvad der var populært i det store udland, vandt genklang hos de danske læsere. I 1940'erne og 1950'erne så danskerne op til USA, og som så meget andet, der kom fra den anden side Atlanten, fandt også myten om fredag den 13. grobund her i landet. Det kan nemt blive en selvopfyldende profeti. Efter fredag den 13. har fået ry for at være en særlig uheldig dag, er der blevet gravet talrige eksempler frem. Fokus bliver derfor på at finde eksempler, der bekræfter den uheldige tendens. Mens vi skubber det væk, der taler imod. Flere studier har undersøgt, om der sker flere uheld fredag den 13.Konklusionerne på disse forsøg har peget i forskellige retninger. Én forsker har fundet, at der sker flere færdelsuheld den dag, mens en anden mener, at kunne påvise det modsatte. Ét er, at fredag den 13. er forbundet med ulykke, noget andet er, at det er en uhyggelig dag. Uhyggelig er først noget fredag den 13. er blevet forbundet med de seneste 30 år, efter filmens verden har taget dagen til sig. Der kan være gode penge i at spekulere i folks frygt, hvilket kan bekræftes af filmselskabet Georgetown Productions. I 1980 skabte de filmen "Fredag den 13.", hvor teenagere bliver slagtet på bestialsk vis, hver gang kalenderen viser fredag den 13. Filmen blev en stor succes og er siden blevet fulgt op af utallige efterfølgere, som er med til at holde liv i myten om, at der kan ske dødsensfarlige og uhyggelige ting fredag den 13.

Ægteskabet påvirker din krop !

Kvinder tager ofte på, når de flytter sammen med manden i deres liv, mens mænd både taber sig og spiser sundere, dokumenterer en omfattende britisk undersøgelse. Mænd, der opgiver deres ungkarle tilværelse for at flytte sammen med kvinden i deres liv, gør deres hjerte en kæmpe tjeneste. Ikke nødvendigvis på grund af den ekstra feminine omsorg, men fordi deres partners bedre spisevaner i længden vil smitte af på deres livsstil. Ud med cheeseburgerne og de halve grillkyllinger og ind med råkostsalat og ovnbagte rødbeder. Det er nogenlunde den kulinariske dagsorden en mand kan se frem til, når han flytte ind til lyserøde flæsepuder i soveværelset, regelmæssig støvsugning og et virvar af krukker på toilethylden. Det viser en undersøgelse foretaget af det britiske University of Newcastles center for ernæringsforskning. Undersøgelsen har set på, hvordan mænd og kvinder påvirker hinandens spisevaner, når de skal bo under samme tag og spise ved samme bord.

De gode nyhed er mest til alle mænd.

Efter at have boet i ganske kort tid sammen med deres salatspisende kvindelige modstykker indtager størstedelen af mændene flere grøntsager end de plejer og har fået skåret ned på både sukker og kød i deres kost. Desværre er de ikke i stand til at bibringe kvinderne de store sundhedsmæssige fordele. For en kvinde kan et lykkeligt forhold til en sambo betyde et lige så ulykkeligt forhold til badevægten. For mænd er nemlig med til at lokke kvinderne til at spise mere af den usunde mad, bestille flere take-aways og ganske enkelt tage mere på i vægt, end de ville have gjort, hvis ikke de boede sammen med en mand. En anden væsentlig faktor for begge parter er, at mønsteret for, hvordan måltiderne bliver indtaget, ofte ændrer sig, når et par flytter sammen. Mens man måske før var vant til at snuppe en rugbrødsmad i farten eller en skål cornflakes foran fjernsynet, bliver der nu sat fokus på det sociale samvær i forbindelse med måltiderne, og par er gennemsnitligt langt bedre til at sætte sig ved bordet tre gange om dagen end enlige.

Kvinderne styrer dog stadig.

Undersøgelsen viste også, at det efter den første forelskelse har lagt sig stadig er kvinden, der bestemmer hvor køleskabet skal stå. Det er stadig oftest kvinderne, der både står for daglige og ugentlige indkøb af fødevarer, og i langt de fleste husholdninger er det stadig kvinderne, der kontrollerer, hvad der er på menuen i de små hjem. Det sker dog efter en tilpasningsperiode, hvor mandens mindre heldige spisevaner bliver indarbejdet i parrets fælles spisemønster.De mindre heldige vaner kan blive forstærket voldsomt, hvis forholdet begynder at halte. Her er det kvinder, der har tendens til at trøstespise og de går benhårdt efter fødevarer med højt fedtindhold som flødesaucer og ost. Men undersøgelsen er ikke nogen undskyldning for at give sin kæreste, kone eller mand skylden for, hvad man propper i munden. I sidste ende er man selv ansvarlig for sine spisevaner. Men man kan påvirke hinanden i både negativ og positiv retning.

Solsorten i sit eget kongerige !

Vi har længe haft et foderhus udenfor vores køkken vindue. Huset har været besøgt på et lidt svingende niveau - Hvilket nok skyldes at vi heller ikke har fodre efter en stabil plan. Vi har nydt at se de forskellige fugle spise sammen. Men nu er sagen blevet noget anderledes - Eller man kan måske sige at sagen er blevet lidt tilspidset.

Der er flyttet en solsort ind i foderhuset. Den har bogstavlig taget ejerskab af huset. Hvilket betyder at den, på ret aggrasiv måde, jager alle andre væk. Når jeg går går tæt forbi, så skræpper den op. - - - Ja, selv hunden kan ikke få Solsorten til at flytte sig fra foderhuset. Jeg må nok erkende, at jeg har mistet rettighederne over dette lille område. Nu må jeg vente til foråret, og håbe at Solsorten kaster sin kærlighed på en hun solsort og slipper vores foderhus. ( Hvis den da ikke begynder at bygge rede i huset )

Første 100 dage - er noget rodet noget !

Det ville være en forvrængning af sandheden, hvis jeg påstod at Rød blok var kommet godt fra deres første 100 dage. Men så kom jeg til at tænke på følgende.

Hvis jeg sad i regering, og havde noget der lignede 1300 dage til næste valg, så ville jeg da sørge for at alle de upopulærer forslag og tiltag blev indført inden de første 100 dage. Så var der ca. 1200 dage at arbejde på populariteten. En strategi der godt kunne give pote, al den stund at vælgernes hukommelse ofte er ret kort.

Men selv den undskyldning kan ikke bruges på " Gucci Helle´s " hold af politiske opkomlinger. Man må nok hellere sige at de har spildt de første 100 dage på at gøre sig upopulær uden at gennemfører de eller meget omdiskuterede områder som - Betalingsring - Millionærskat - fjernelse af børnececk o.s.v.

I stedet har de sprunget fra det ene løfte efter det andet, mens de har haft travlt med at tage afstand fra 12 minutter reglen - Rocker relationer og private rygekabiner........ Jeg kan simpelhen ikke lurer deres strategi. Men måske er den bare så kringlet at den ikke kan forståes af den almindelige dansker ( Som også er deres kernevælger )

Hurtigere end døden !

Døden har det med at snige sig op bag én. Det vil sige, at døden på en måden indhenter os, men hvor hurtigt bevæger døden sig når den er mest effektiv, og hvor hurtigt skal vi bevæge os for at undgå at blive indhentet? Et hold australske forskere ønskede at undersøge hvor hurtigt ”The Grim Reaper” bevæger sig. Man sammenholdt ganghastighed og dødelighed hos 1705 australske mænd over 70 år. Hastigheden blev bestemt ved første undersøgelse, og herefter fulgte man de enkelte individer i gruppen med en række undersøgelser og telefoninterviews i en periode på gennemsnitligt cirka 59 måneder (5år). Den gennemsnitlige ganghastighed var 0.88 m/s , og den farligste hastighed at bevæge sig ved var 0.82 m/s (3km/t), da denne var forbundet med den største dødelighed. Havde mændene en gennemsnitlig hastighed over 1.36 m/s (4.9 km/t) blev ikke indhentet af døden i de fem år opfølgningen varede, hvilket indikerer at 5 km/t er manden med leens maksimalhastighed(2)!

BMI vs. Målebåndet !

Hvis du vil vide, om du er så tyk, at det er farligt for dit helbred, skal du placere et målebånd rundt om livet. Centimetermål siger nemlig mere om din risiko for at blive syg, end den klassiske og alment udbredte målemetode BMI, som bygger på din højde og vægt. Sådan lyder konklusionen i en omfattende undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI). Forskerne har som de første kigget på, hvordan BMI og livvidde hænger sammen med de penge, som sundhedsvæsnet bruger på at holde folk raske. "Vi kommer frem til, at livvidde er bedre end BMI, når man skal forklare sundheds omkostningerne. Og da man må antage, at der er en vis grad af sammenhæng mellem sundheds omkostninger og sygelighed, taler det for, at livvidde er et bedre mål for, hvor skadeligt overvægtig man er,« siger Betina Højgaard, projektleder i Dansk Sundhedsinstitut. Forskerne har fået fat i registerdata om blandt andet 31.000 danskeres indlæggelser, medicinforbrug og bidrag fra sygesikringer og sammenholdt dem med oplysninger om deres BMI og livvidde. Det viser, at BMI og livviddemål et langt stykke hen ad vejen giver et lige godt billede af, om folk risikerer at blive syge eller ej. Men for en stor gruppe på hver sjette dansker giver livvidden et langt mere nuanceret og præcist billede end BMI. Målebåndet kan for eksempel afsløre, at visse mennesker med et BMI-tal som normalvægtig i virkeligheden er overvægtige.»Mennesker med æbleform, hvor al fedtet sidder lige på maven, kan godt have en normal BMI, selvom de er i risikogruppen. De bliver fanget af livvidden. Det er dér, det bliver rigtig interessant, fordi flere folk kan blive opmærksomme på, at de er skadeligt fede,« mener Betina Højgaard.

Regnestykket virker også den modsatte vej. Folk, som bliver dømt overvægtige af BMI, kan rent faktisk være normalvægtig, hvis man i stedet måler deres livvidde. Det kan f.eks. ske, hvis de har mange muskler, store knogler eller meget vand i kroppen, hvilket BMI ikke tager højde for. Fedme er kendt for at give sygdomme som blandt andet hjerte karproblemer, kræft, sukkersyge og for højt blodtryk. Forskerne fra DSI kan se, at sundheds omkostningerne stiger proportionel med, om folk er i kategorien normal livvidde, øget livvidde eller meget øget livvidde.

Kvinder har en øget risiko for at blive syge, hvis de har en livvidde på 80 centimeter eller derover. Mænd er i risikogruppen, når deres livvidde er på 94 centimeter eller derover. Højden spiller i denne forbindelse ingen rolle.

Pære frem for æble.

Det har længe været anerkendt, at det er mindre skadeligt at have fedt på lårene end på maven. Man taler om, at det er bedre at være pæreformet end æbleformet. Det skyldes, at fedtet gør skade, når det sidder mellem tarmene midt på kroppen. Det gør det ikke på lårene. En undersøgelse af dødelighed har tidligere antydet, at fedt på hofterne ligefrem kan have en beskyttende effekt. Men det er første gang, at der er lavet en så grundig økonomisk analyse af fedtets betydning, og det er første gang, at svagheden ved at bruge BMI er blevet påvist.

Typisk, når man beregner omkostninger ved fedme, tager man udgangspunkt i, at overvægt for eksempel giver sukkersyge, som koster X antal kroner hvert år. Man estimerer, at ti procent af udgifterne skyldes fedme og regner på den måde tilbage for at anslå, hvad fedmen koster. Sådan en metode bliver brugt inden for alle sygdomme, og den giver stor usikkerhed. Den usikkerhed er fjernet i den nye undersøgelse fra DSI, fordi den helt unikt bygger på en national helbredsundersøgelse, parret med registerdata.

Selvom resultatet ikke med sikkerhed viser, hvor meget fedme koster sundhedsvæsnet i kroner, giver de nye data et væsentligt mere præcist billede. Tallene fra den nye undersøgelse viser, at sundheds omkostningerne stiger i takt med både øget BMI og øget livviddemål. Man kan se, at et øget liv viddemål 'fanger' både kvinder og mænd, som har normalt BMI, men alligevel øget risiko for sygdom.

Det skal jeg bare lade være med !

I dag havde Citroën i Vejen åben hus. Vi havde ikke lige planlagt at besøge dem, men da vi kørte forbi, slog vi lige ind for at kigge. ( Der var gratis pølsevogn - så konen var nem at lokke )

I deres udstilling stod en DS3 - Som jeg før har skrevet om på bloggen. Lidt af en drømmebil - som jeg måske kunne få råd til. Uden at jeg sådan lige lagde mærke til det, stod jeg pludselig med nøglerne i hånden og var på vej ud for at tage en prøvetur i "dyret" -

...... OG DET SKAL MAN IKKE GØRE !

For da jeg sad der, med hænderne på sportsrattet - foden presset ned på speederen - Blæsende der ud af, så er man godt nok solgt. Drengerøven kom væltende op i mig, og jeg kunne sagtens se mig selv drøne rundt i denne model i dagligdagen. - Den ville nok koste 70 tusinde + min egen bil, og jeg vil ikke få ret meget mere end "drengerøvs effekt" for pengene.

Heldigvis sluttede vi af med en gratis pølse og lidt sodavend. Og jeg kom ned på jorden igen. Men det tager nok lidt længere tid at komme helt ud af drømmen igen. Den var jo helt håndgribelig - Og den gav lige nøjagtig den drengerøvs effekt som en "gammel" mand har brug for

Er du slidt op indeni !

I løbet af få år kan det blive muligt at få foretaget en såkaldt 'celleslitageundersøgelse' hos sin læge. Det skriver Politiken.dk

Resultatet vil vise, om man har celler, der er i fin form. Eller om man i forhold til sin alder har slidt dem helt ned til sokkeholderne ved dårlige vaner som rygning, overspisning og alt for lidt motion. Dermed vil lægerne få et helt nyt redskab til at måle en patients reelle sundhedstilstand og kunne fortælle, hvordan det liv, han eller hun har levet, har påvirket kroppen. Verdens største undersøgelse af celleslitage er allerede gennemført på en gruppe danskere af danske forskere med Børge Nordestgaard, professor i genetisk epidemiologi ved Københavns Universitet, i spidsen. Og han har dårligt nyt til en stor gruppe danskere. "Omkring 25 procent af voksenbefolkningen her i landet har celleslitage i en så alvorlig grad, at de ikke alene statistisk set vil dø før tiden – deres risiko for at få blodpropper i hjertet er også forøget med op til 50 procent. Det kan vi vise i en ny celleslitageundersøgelse af blodprøver fra 20.000 danskere«, siger Børge Nordestgaard.

Den farligste dag er den første dag på job !

Det er tilsyneladende grund til at passe godt på, når man har fået et nyt job. Ifølge tal fra Arbejdstilsynet ( AT ) er risikoen for at blive ramt af en arbejdsulykke størst den allerførste dag på det nye arbejde.

Det har længe været kendt at ny ansatte var mest udsat for arbejdsulykker. Det understreges nu af AT´s statistik for arbejdsulykker for 2010, som tydelig viser, at det især er på den første dag på jobbet det går galt. Der sker således således næsten lige så mange ulykker på den første arbejdsdag, som i hele den efterfølgende uge.

Arbejdstilsynet mener at det primært er mangel på instruktion og opfølgning på instruktion. De rå tal siger at 356 ny ansatte kom til skade på den første ansættelsesdag. Seniorforsker Johnny Dyreborg mener også at de ny ansatte ofte får mere risikofyldte opgaver end de mere erfarende kollegaer. ( Det mener jeg er noget ævl at sige - Jeg kan ikke tro at man sætter en ny ansat til at udfører risikobetonet arbejde den allerførste dag på jobbet ) - Det kan godt være at kombinationen af manglende rutine - manglende instruktion og manglende fokus på grund af de mange nye indtryk, gør at de ny ansatte kommer mere til skade. Men jeg kan ikke tro at nogen arbejdsgiver med vilje giver de farligste job til en helt ny person på jobbet !

Derfor er arbejde og kaffe godt sammen !

Mange mennesker nyder en god kop kaffe som hjælp til at vågne op om morgenen. Det virker opkvikkende og smager tillige glimrende. Nu har britiske forskere i et nyt studie fundet ud af, at koffeinen i kaffen ikke bare hjælper dig til at vågne. Den kan også hjælpe dig til at begå færre fejl, hvis du arbejder i skiftehold. Ifølge forskerne er 15 procent af arbejderne i industrialiserede lande involveret i skifteholds- eller natarbejde, hvilket kan genere kroppens døgnrytme. Mange skifteholdsarbejdere har således oplevet helbredsproblemer, herunder problemer med at falde i søvn. Det gør ofte, at de er trætte og søvnige på arbejdet, og de har derfor øget risiko for at begå fejl. Koffein gav færre fejl.

Forskerne gennemgik data fra 13 andre studier, der alle havde beskæftiget sig med sammenhængen mellem koffein og skifteholdsarbejderes ydeevne. De fleste af forsøgene foregik i simulerede arbejdssituationer, og koffeinen blev givet i form af kaffe, piller, energidrikke eller mad med koffeintilskud. I nogle forsøg blev skifteholdsarbejderne testet i bilkørsel, mens andre forsøg indebar neuropsykologiske tests. Det viste sig, at koffeinen reducerede antallet af fejl, sammenlignet med placebomidler og små lure, ligesom ydeevnen blev forbedret i de neuropsykologiske tests, heriblandt dem der fokuserede på hukommelse, opmærksomhed og opfattelsesevne. Sammenhængen skal undersøges nærmere.

Selv om ingen af forsøgene målte direkte på skader, mener forskerne godt, at der kan være en sammenhæng.»Det er nærliggende at antage, at der er en sammenhæng mellem færre fejl og færre skader, selv om vi dog ikke kan sætte tal på det,« siger artiklens hovedforfatter Katharine Ker. Gennemsnitsalderen i de fleste af de gennemgåede undersøgelser var mellem 20 og 30 år, og fordi døgnrytmen ændres med alderen, understreger forskerne, at der er behov for flere undersøgelser i området.

Gode ideer fra kreative kollegaer !

Nogen gange ville jeg ønske at der var Mindre " Sådan plejer vi at gøre" - Mindre " Det har vi prøvet, det virker ikke" - Mindre " Det virker ikke hos os" - - - Og meget mere kreativitet og positivitet. Jeg ved godt at det kan være svært at være kreativ, når man sidder begravet i dagligdagens opgaver og mange Deadlines. Men jeg har efterhånden også mange eksempler for at kreativitet kan løse mange af hverdagens problemer - Gøre livet lidt lettere - Og især gøre arbejdsdagen meget sjovere.

Her er et par forslag til hvad virksomheden kan gøre for at få kreativiteten til at blomstre. ( Og så skal medarbejderne selvfølgelig også spille med på ideerne )

1: Arbejdsopgaverne skal opleves som udfordrende
2: Interaktion med andre medarbejdere skal opleves som positiv
3: Den øverste ledelse skal vise, at den støtter kreativitet i praksis
4: Medarbejdere skal have gode relationer til den nærmeste leder
5: Tilrettelæggelse af intellektuel stimulering og variation
6: Risikovillighed og fleksibilitet

Jeg vil helt sikker gøre hvad jeg kan, for at skabe et sådan miljø for mine ansatte. Jeg skal også gøre alt for at påvirke de andre ledere i virksomheden. Og så vil jeg håbe at de ser ideen og "lyset" - Og får lyst til at bruge meget mere tid på den kreative side af bordet.