mandag den 1. februar 2016

Danmark som virksomhed !


Debat: Lars Kolind, forretningsmand, tidligere direktør for Oticon og forfatter, skriver:
 
"Vel er Danmark ikke et firma, men arbejdsglæden, tilfredsheden, reglerne, væksten, omdømmet, infrastrukturen og formålet er da endnu vigtigere for et land end for et firma.
 
Tænk på et firma: Forretningen har ikke udviklet sig meget de seneste 10 år. Væksten er tæt på nul. Firmaets omdømme er hastigt på vej ned; omverdenen forstår ikke, hvorfor firmaet handler, som det gør. Der investeres kun lidt i ny teknologi og infrastruktur. Medarbejdernes kvalifikationer er middelmådige, og ingen gør noget ved det.
 
Konkurrenterne har fart på, så firmaet glider stille og roligt nedad på ranglisterne. Engang blandt de 3 bedste, så blandt de 10 og nu blandt de 20 bedste. Ledelsen er svag, og ingen tør se virkeligheden i øjnene. Alle har deres egen dagsorden. Men medarbejderne er godt tilfredse; faktisk blandt de mest tilfredse i verden. Ville du arbejde for det firma?"
_______________________________
 
 
Jeg er ikke enig med Lars Kolind i denne sammenligning. Dels kan man ikke sige at alle udenfor Danmark ser ens på vores måde at agerer på, og dels er er det en noget ensidig måde at se på en udvikling, der er betinget af udefrakommende begivenheder.
 
Og så glemmer han helt, at var Danmark et firma, hvor den daglige ledelse ( Læs: regeringen ) - brugte alle penge på at holde sig i top 3 når det gjaldt omdømme - vækstfremme - uddannelse og teknologi, uden at spørge ejerne ( Læs: vælgerne ) - Så ville hverken virksomhed eller daglig ledelse overleve. Der skal være en balance i tingene og det er nødvendigvis ikke altid nødvendig at "ligge i ovehalingsbanen hele tiden" - Nogen gang kan der være så fyldt i det spor, at man kommer hurtigere frem i indersporet.

Ingen kommentarer: