Det er i dag den 29. februar. Én dato, der kun forekommer hvert fjerde år (med få undtagelser) og på en eller anden måde er forbundet med en slags mystik. Men selvom de fleste mennesker mestendels forbinder skudåret og den 29. februar med eksempelvis sjove fødselsdatoer, én vinterdag mere end normalt og udbetaling af løn én dag senere end vanligt, så er det på ingen måde for sjov, at der hvert fjerde år er én dag mere i året.
Året er 365 dage - og lidt tilBaggrunden for indførelsen af én ekstra dag i skudår er, at det tager Jorden præcist 365 dage, 5 timer, 49 minutter og 12 sekunder at løbe én omgang rundt om vores nærmeste stjerne, Solen. De ekstra timer, minutter og sekunder lyder måske ikke af meget, men over en årrække bliver afvigelsen betydelig. Med seks timers længere omløbstid ville kalenderen i løbet af fire år gennemsnitligt være skredet én dag i forhold til årstiden. Det svarer til, at årstiderne i løbet af 731 år ville være blevet byttet rundt, således at det var vinter i juni, sommer i december og hvid jul ville være en absolut umulighed.
Indført af Julius Cæsar 46 f.Kr.Skudåret blev første gang indført af Julius Cæsar i 46 f.Kr således at februar hvert fjerde år havde 29 dage og året i alt 366 dage. Det svarede til en omløbstid for jorden på præcist 365 dage og 6 timer, men de få overskydende minutter havde alligevel ca. 1600 år senere betydet en betragtelig tidsforskydning. Derfor tog Pave Gregorius XIII i 1582 skridtet til at indføre nye regler, der skulle gøre overenstemmelsen mellem kalender og årstid endnu mere præcis.
Man besluttede, at hvert hele århundrede med undtagelse af århundreder, der kan deles med 400, ikke skulle være skudår. Således var år 2000 et skudår, men år 2100, 2200 og 2300 vil ikke være det, inden man i år 2400 igen har et år med 366 dage. Reglerne blev indført for at kompensere for de sidste minutter og sekunder, så godt som man nu kunne.
For at kompensere for tidsforskydningen, der opstod i løbet af de ca. 1600 år og så at sige 'starte på en frisk', tog paven ganske simpelt - ved hjælp af rå magt - ti dage ud af kalenderen. Således gik man i 1582 i seng den 4. oktober og stod op igen den 15. oktober - vel at mærke kun med én nats søvn.
I Danmark indførtes skudåret først i 1700, da vi overgik fra Juliansk til Gregoriansk tidsregning. Man måtte i Danmark på samme måde som i Rom 118 år forinden fjerne en række dage for igen at få kalenderen til at passe. Således gik danskerne i år 1700 i seng den 18. februar og stod op igen den 1. marts.
Flere regler gav større nøjagtighed
De af Pave Gregorius yderligere indførte regler skabte en større nøjagtighed i forhold til Cæsars metode. Det var den mest nøjagtige tilnærmelse man i den sene middelalder kunne komme på en præcis korrektion - vel at mærke i en tid, hvor man troede at Jorden var centrum i solsystemet og universet roterede omkring dén. Disse regler gør, at kalenderforskydningen i forhold til årstiderne kun bliver én dag i løbet af 3571 år.
De af Pave Gregorius yderligere indførte regler skabte en større nøjagtighed i forhold til Cæsars metode. Det var den mest nøjagtige tilnærmelse man i den sene middelalder kunne komme på en præcis korrektion - vel at mærke i en tid, hvor man troede at Jorden var centrum i solsystemet og universet roterede omkring dén. Disse regler gør, at kalenderforskydningen i forhold til årstiderne kun bliver én dag i løbet af 3571 år.
Der findes 'skudårsregler', som kunne gøre korrektionen endnu mere nøjagtig, men disse er ikke indført internationalt - og man kan måske også med rette argumentere for, at man i 46 f.Kr. og siden i 1582 gjorde et ganske fortrinligt stykke arbejde.
Skuddag er den 24. februar
Selvom den 29. februar med rette kan opfattes som februars 'ekstra' dag i skudår, så er det den 24. februar, som kaldes for skuddagen. Skuddagen er et levn fra den romerske kalender, hvor februar kun havde 23 dage og man derfor ofte skød en 'skudmåned' af variabel længde ind. Derfor blev den 24. februar skuddagen og denne betegnelse er blevet bibeholdt op til i dag.
Selvom den 29. februar med rette kan opfattes som februars 'ekstra' dag i skudår, så er det den 24. februar, som kaldes for skuddagen. Skuddagen er et levn fra den romerske kalender, hvor februar kun havde 23 dage og man derfor ofte skød en 'skudmåned' af variabel længde ind. Derfor blev den 24. februar skuddagen og denne betegnelse er blevet bibeholdt op til i dag.
Stadig efterår uden skudårFaktum er - når alt kommer til alt - at skudåret er utrolig vigtigt for at opretholde en naturlig balance mellem kalenderen og årstiderne - og det vidste man allerede i oldtiden. Havde man ikke indført de endnu gældende regler for skudår i 46 f.Kr. og siden i år 1582, men blot tilpasset kalenderen til årstiderne, så ville vi i løbet af de seneste 2058 år have oplevet, at årstiderne havde været vendt på hovedet to gange og at vi var stærkt på vej mod omgang nummer tre.
Dagen i dag ville således årstidsmæssigt svare til den 3. oktober og vi ville være stærkt på vej mod vinteren. Noget de fleste danskere sikkert gerne er foruden. Som nævnt er den nuværende kalender endnu ikke helt præcis, og kalenderforskydningen i forhold til årstiderne vil være én dag efter 3571 år. Vi kan dog håbe på, at man inden år 5153 har fundet en løsning på det 'lille problem'.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar