Når turen til IKEA er overstået, og papkasserne med møblerne står på stuegulvet, er det bare at gå i gang med at samle. Men hvem er egentlig bedst til at skrue et IKEA-møbel sammen?
Petra Hessner, der i 2008 var chef for møbelafdelingen i IKEA i Tyskland, har påstået, at kvinder er bedre end mænd til at samle IKEA-møbler. Den udmelding fik et hold norske psykologer til at undersøge det nærmere. Resultatet levede ikke helt op til Petra Hessners påstand. Forskerne fandt nemlig ud af, at mændene med og uden instruktioner til at samle en køkken-trolley var hurtigere end kvinderne. Det skriver Research Digest.
I alt deltog 40 kvinder og 40 mænd i forsøget, hvor de skulle samle det samme møbel med og uden brugsanvisning. 20 af hver fik en brugsanvisning. Mændene brugte 22.48 minutter med instruktioner, hvor kvinderne brugte 23.65 minutter. Uden brugsanvisning brugte mændene 24.80 minutter, mens kvinderne brugte 28.44 minutter.
»Selv om vi kom frem til det omvendte af IKEA’s udsagn, viser vores resultater dog værdien af IKEA’s brugsanvisninger. Alle møbelkæder burde gøre meget ud af deres brugsanvisninger, da tiden, der bruges på at lave en god brugsanvisning i sidste ende kan gøre saml-selv-møblerne mindre frustrerende at samle for både mænd og kvinder,« konkluderer forskerne fra UiT The Arctic University of Norway.
Jeg syntes måske ikke det er så intressant om det er kvinder eller mænd der er bedst. Jeg syntes derimod at det er vigtigere om man står tilbage med et samlet møbel og et par skruer i hånden. Man bliver voldsom i tvivl...... Mangler de et eller andet sted, eller har IKEA bare lagt et par ekstra skruer i posen ? - Og hvordan reagerer man på denne tilstand. Her tror jeg at kvinde / mand forskellen er endnu mere udbredt.
Mænd ville tænke: OK - Det er nok et par ekstra skruer. Og hvis ikke, så ser møblet ud til at holde alligevel. Mens kvinderne ville tænke: Så må jeg hellere læse samleanvisningen igen og eventuel skille møblet ad, for at se om jeg skulle have glemt et eller andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar