Alle dyr på billederne er på dødslisten fra EU |
Vaskebjørn, sumpbæver, signalkrebs, gul kæmpekalla og hårfrugtet bjørneklo. Det er dyre- og plantearter, der i dag kan opleves i den danske natur eller i haverne. EU har vedtaget, at 37 invasive arter fra næste år skal bekæmpes og helst udryddes helt. 10 af arterne findes i Danmark.
De hører ikke hjemme i Europa, og de kan gøre stor skade på den oprindelige europæiske natur og økonomi. Det bliver samtidig også forbudt at handle med dø !isse sortlistede arter.
- Vi bruger enorme beløb på at bekæmpe invasive arter i de enkelte lande. De ødelægger vores natur, og de truer store økonomiske interesser, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).
EU vurderer, at der bruges 90 milliarder kroner årligt på at bekæmpe invasive arter i EU, og samarbejdet mellem landene er vigtigt. Ministeren nævner den asiatiske hveps i Sydeuropa, som kan udslette danske bier, og det grå egern, som hun håber englænderne og italienerne forhindrer i at nå Danmark, fordi de vil udrydde det røde egern og æder træernes bark.
Miljø- og fødevareministeriet udsender i det nye år en konkret plan for, hvordan indsatsen skal udmøntes i Danmark. Naturstyrelsen er ved at forberede en kampagne, der til næste år skal orientere haveejere, dyrehandlere og zoologiske haver om, hvad der er uønsket, og hvordan man kommer af med det.
Jeg er ikke ubetinget enig i at vi skal slå hårdt ned på dyr vi ikke kan lide, bare fordi de ikke passer ind i vores billede af tingene tilstand. Naturen har en fantastisk evne til at tilpasse sig de givne forhold. Og det er netop den evne der har gjort at vi eksisterer i dag ( Som mennesker ) - Nu er vi så bare blevet så dygtige at vi kan bestemme over naturens tilpasningsevne. Men det betyder ikke at vi absolut behøver at udøve denne evne.
Designer natur har vi alt for meget af. Måske skulle vi, som mennesker, prøve at tilpasse os naturen og accepterer at tingene er under konstant forandring, uden at vi behøver at styrer.
Og husk at vi, som mennesker, kun er og kun bliver en parantes i jordens historie. Naturen var her millioner af år, før vi begyndte at styre vores omgivelser. Og naturen vil være der millioner år efter at vi er uddøde. - Og går det, som det går i dag, så vil vi paradoksalt nok uddø fordi vi begyndte at styre naturen på en måde den ikke kunne tåle. Både hvad angår udnyttelse af naturen og på den måde vi er begyndt at rode rundt i vores arvemasse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar