Vi har alle sammen set det før, og i disse juletider kan det formentlig opleves i de fleste af landets supermarkeder: Et ægte- eller kærestepar er ude at shoppe sammen, og mens kvinden uden tvivl nyder processen, ser manden noget lidende ud.Nyeste amerikanske forskning peger på, at de stakkels mænd altid vil lide. Og det skyldes evolutionen.
Som for tusinder af år siden
Genetisk er vi mennesker stadigvæk præget af den arbejdsopdeling, som var udbredt blandt vores ældgamle forfædre. Mens mænd var ude og jage, tog kvinderne sig af at samle planter og svampe. En tidskrævende beskæftigelse, der kræver koncentration og akkuratesse, og som sagtens kan sammenlignes med det at fylde indkøbskurven med de rigtige varer, mener Daniel Kruger fra University of Michigan. Sammen med en kollega har han undersøgt, hvilken betydning evolutionen har haft for vores shoppingsmønstre. Resultaterne bliver offentliggjort i december-nummeret af tidsskriftet Journal of Social, Evolutionary & Cultural Psychology. »Vores undersøgelse viser, at mændenes shoppingsmønstre minder om, hvordan de jagede, mens kvindernes shoppingsmønstre minder om, hvordan de samlede,« siger Daniel Kruger til videnskab.dk.
Samling tog længere tid
Når mænd køber ind, går de ofte direkte efter den ting, de har brug for. De forlader butikken, lige så snart de er færdig med deres køb - og sådan jagede de også før i tiden. For selvom de kunne bruge flere dage på at finde frem til byttet, tog selve angrebet ganske kort tid. Så snart dyret var slået ihjel, drejede det sig udelukkende om at forlade de farlige omgivelser hurtigst muligt. Her var der naturligvis ikke plads til at tage sine børn med på den farlige ekspedition, og på samme måde vil mænd helst klare indkøbet alene i dag.
Kvinder er derimod mere tilbøjelige til at have børnene med, ligesom de havde dem med, da de skulle samle planter og svampe i skoven, hvilket trods alt ikke var så farligt som at jage rovdyr. - »Kvinderne brugte flere timer om dagen på at samle - hver eneste dag,« fortæller Daniel Kruger.
Ifølge forskeren blev kvinderne simpelthen nødt til at lære at lide denne tidskrævende proces, og netop derfor elsker de at bruge mange timer på shopping i dag. - »Hvis kvinderne virkelig ikke brød sig om at samle, ville de ikke være i stand til at gøre det så massivt, som de gjorde, og så ville der ikke være nok mad til deres børn, som ikke ville overleve,« forklarer Daniel Kruger.
Finder vej forskelligt

»Denne forskel er meget veldokumenteret i vores undersøgelse - kvinderne vil meget hellere få at vide, at de skal for eksempel dreje til højre ved vandtårnet eller dreje til venstre ved kirken,« siger Daniel Kruger. (Se boks om undersøgelsen i bunden af artiklen.) Han er desuden ikke i tvivl om, at flere andre forskelle mellem mænd og kvinder også skyldes vores evolutionære jage/samle-arv.
Et supermarked for hende, et andet for ham

»Hvis mænd og kvinder forstod, hvor disse helt forskellige strategier stammer fra, ville de måske være i stand til at forstå hinanden bedre. Mænd kunne få det bedre med, at kvinder altid har lyst til at shoppe, og kvinder kunne få det bedre med, at mænd prøver at stritte imod, når kvinderne vil havde dem med ud at shoppe,« håber Daniel Kruger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar