torsdag den 24. september 2015

Nummerplader med et tvist !

Nummerplader i Danmark er nok noget af det kedeligste der findes ( Ja - Man kunne godt tage hele Europa under samme hat ) - OK - Det er muligt at lave sin egen private nummerplade, med en eller anden fantasifuld tekst. Ofte må jeg sige at det er mere mangel på fantasi, når jeg ser nogle af de "private nummerplader".
 
Men kommer man til USA, er der et helt andet billede. Alle stater har deres egne nummerplader - Og de er alle med forskellige billeder. Fra vilde bison over ørne til vandfald og ørkenlandskab. Man kan endda købe en nummerplade med et organisations emblem, som viser at man støtter organisationen med et beløb hvert år. Organisationerne kan både være velgørende som røde kors - Være støtte organisationer som " We support our troops" eller det lokale fodbold hold. Fælles for disse nummerplader er at de har et logo for den organisation man støtter samt et nummer.
 
Nogle af nummerpladerne har ligefrem humor, som den på billedet fra Virginia - Klapperslangen i midten og teksten "Don´t tread on me"  - " Træd ikke på mig".

Ingen kommentarer: