Debat: Direktør i Lederne, Vibeke Skytte,
skriver: ”I sidste uge offentliggjorde Lederne en ny undersøgelse om lederes
jobskifte, og den fortæller historien om et arbejdsmarked, hvor rigtigt mange
ledere er på vej videre i karrieren. Undersøgelsen, der er baseret på svar fra
3.783 ledere og foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, viser, at
14 procent af lederne i øjeblikket er aktivt jobsøgende, mens 46 procent
overvejer at skifte job (…) Bevidsthed om, hvornår det er rette tid at søge
videre i karrieren, er en god personlig egenskab. Men jeg synes i samme moment,
at motivlisten må give panderynker i en række virksomheder. Når så mange ledere
ikke bliver tilstrækkeligt udfordret, ikke føler, at de har optimale avancementsmuligheder
samt savner ansvar og mere i løn viser det, at ikke alle virksomheder er gode
nok til at udnytte ledernes kompetencer eller give plads.”
Jeg er overbevist om at en bedre personalepleje og en mere fremad rettet planlægning i virksomhederne ville få folk til at blive meget længere. Desværre er det ikke lige de kompetencer som danske virksomheder bobler over med. Ofte er deres HR afdelinger mest fokuseret på at få rimelig arbejdskraft til rimelig pris. Visionerne er langt borte. Kompetence
Ingen kommentarer:
Send en kommentar