Tidligere forskning har vist, at forældre med høj uddannelse snakker mest til deres børn, og at det er godt for barnets sprogudvikling og ordforråd. Det, at kunne mange ord, er en stor fordel for barnet og hænger sammen med at gøre det godt i skolen. Men det er ikke nok bare at ævle løs om vind og vejr til den lille purk på puslebordet. Hvis du vil øge chancerne for at han får et godt sprog, er det ikke kun vigtigt at snakke meget. Hvad du siger, i hvilke sammenhænge, betyder også meget for barnets ordforråd, viser et nyt studie.
Forældresprog former tidligt ordforråd
Forskerne undersøgte, hvordan forældrene snakkede til deres babyer og målte derefter børnenes ordforråd igen efter tre år. Fundene tyder på, at rigtige ord i de rigtige sammenhænge fra barnet er ganske lille, kan forklare omtrent en fjerdedel af forskellene i ordforrådet blandt de tre-årige. Og selvom forældre uden høj uddannelse og samfundsstatus ikke snakker lige så meget med deres babyer, er de lige så gode til at snakke på denne fordelagtige måde, fandt forskerne ud af.
- Se, en zebra!
Så til tricket. Det hele drejer sig om at snakke om objekter, som barnet kan se og opfatte på det tidspunkt. For eksempel vil barnet lære ordet ”bedstemor” hurtigere, hvis forældrene siger ”det er bedstemor”, end hvis de siger ”nu skal vi hen til bedstemor” før afrejse, ifølge forskerne fra University of Chicago. Dette kan virke indlysende, og det er heller ikke nyt, at vi mennesker tilpasser vores sprog for at kunne lære sprog til børn, ifølge Kjellrun Tora Englund. Hun er lektor ved Psykologisk institut på NTNU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim), og forsker i, hvordan voksne snakker til de mindste børn. - »Vi ved, at tilpasninger vi foretager i sprog til børn har betydning for senere sprogudvikling. Det som er nyt her er, at her-og-nu-effekten har stor betydning for senere ordforråd,« siger hun. Vi tilpasser vores sprog til barnets alder helt automatisk. Et barn på fire år får altså ikke samme babypludder, som en på to, mener forskerne. (Foto: Colourbox) Men det nye studie tyder på, at der er store individuelle forskelle i, hvordan forældrene – bevidst eller ubevidst – praktiserer teknikken.
Babypludder blev optaget på video
I studiet blev interaktion mellem 50 forskellige værger – de fleste var mødre – og deres babyer filmet. Babyerne var da mellem 14 og 18 måneder gamle. Derefter viste forskerne små bidder af videooptagelserne til omkring 200 udenforstående. Forskellen nu var, at de havde erstattet lyden af enkelte ord, som forældrene sagde til babyen, med et pip. Hvor let det så var for seerne at gætte, hvilket ord, der var taget væk fra sammenhængen, brugte forskerne som et mål for kvaliteten i forældrenes snak med barnet. I nogle af videooptagelserne var ordet – for eksempel ”bog” – meget let at gætte, fordi den voksne sagde ordet samtidig med at barnet nærmede sig en bogreol eller kom med en bog i hænderne for at få læst op. Dermed fik barnet det forskerne kalder ikke-verbale hint om ordet fra forælderen, mens barnet samtidigt hørte ordet bliver sagt. I andre videobidder kunne seerne ikke gætte ordet, fordi der var for lidt åbenbart ud fra sammenhængen, det blev sagt i.
Forældrenes baggrund har ingen betydning
Forskerne forventede, at de, der snakkede meget til babyerne, også ville være dem, der snakkede bedst med dem, men resultaterne viste noget andet. Det at snakke godt med babyerne hang ikke sammen med klasse, ifølge studiet, som er publiceret i tidsskriftet PNAS. - »Det var overraskende, at socioøkonomisk status ikke var vigtig. Forældre med lavere økonomisk status var lige så gode til at give barnet sådanne sprogoplevelser af høj kvalitet, som forældrene med højere socioøkonomiske status,« siger en af forskerne, Susan Goldin-Meadow. Derimod fandt forskerne store forskelle fra person til person.Kvalitet ligeså vigtigt som kvantitet
Nogle forældre ævlede meget løsrevet fra sammenhængen, og kun omtrent fem procent af tiden gav de ikke-verbale hint til babyen om ordet, der blev sagt. Andre brugte teknikken næsten 40 procent af tiden. Hvor meget forældrene snakkede med barnet, hang ikke sammen med, hvor mange ikke-verbale hint, de gav barnet. Dette tolker forskerne som, at mængden af snak og på hvilken måde, man gør det, er to forskellige faktorer, som begge bidrager til at give barnet et godt ordforråd. Men: - »Forældre, der snakker mere, giver barnet flere ord. Jo flere ord barnet hører, jo mere sandsynligt er det, at barnet hører et bestemt ord i en god situation for at lære det,« indvender forskerne i en pressemeddelelse fra det amerikanske universitet.
babysproget ligger dybt i os
Hvad slags hjem et barn kommer fra er og bliver vigtigt for barnets sprogkundskab, men det behøver ikke betyde alt, tyder den nye forskning altså på. Kjellrun Tora Englund har stor tro på, at forældre ved, hvad der er den rigtige måde at lære barnet at snakke, og at dette ligger dybt i os.
»Det ser ud som om, det vi gør i interaktion med små børn, næsten går af sig selv, uden at vi har brug for at tænke så meget over det.« - »Bare prøv at snakke ”voksent” til en baby, så skal du se, hvor svært det er! Fra et evolutionsperspektiv kan det se ud som om vi er prædisponeret til at snakke på denne måde til børn, og de tilpasninger, vi gør, er specielt tilpasset barnets forudsætninger.« - »Det viser sig også, at vi forandrer måden vi snakker til børn på i takt med barnets udvikling, så at et barn på et år oplever sprog, som er forskelligt fra et barn på fire år,« siger hun til forskning.no.
Tal, før du tænker
Hvis du begynder at spekulere nervøst og spørge dig selv, om du præsenterede morgengrøden på en måde, som lærer barnet ordet ”grød”, skal du vide, at du højst sandsynligt ikke har noget at bekymre dig om,« beroliger Kjellrun Tora Englund. De fleste børn lærer sprog og fungerer godt sprogligt i livet. Det ville derfor være mærkeligt, hvis vi mennesker havde brug for instruktion i, hvordan vi skal kommunikere med vores børn, mener hun. - »Når vi snakker til babyer er det for eksempel ofte med en lys stemme. Når vi gør dette, trækker det barnets opmærksomhed mod os, og børn reagerer mere positivt på det, end hvis vi snakker med en mørk stemme.« - »Den respons vi får fra børn er også med til at påvirke, hvad vi gør, og jeg tror, at det er vigtigt at stole på vores instinkter og snakke til barnet på en måde, der føles naturlig,« siger hun.
Af: Marianne Nordahl, forskning.no
Ingen kommentarer:
Send en kommentar