onsdag den 30. september 2015

Ladder safety !

Let’s look at how to choose a proper ladder and to work safely to accomplish the job for which it will be used.
  • Select a ladder that is the right length to safely reach the working height for which it is intended.  Check that the ladder is of the correct duty, or weight rating.  The combined weight of the worker, tools, and materials used on the ladder should never exceed the rating of the ladder.  All of the information explaining weight limits for a ladder will be posted on the ladder.  Check the condition of the ladder for splits or cracks in any part of the ladder.  Check for missing or broken rungs or other weaknesses.  Check for grease or any other materials that could cause slips, or falls.
  •  
  • Place the ladder safely when setting up the ladder.  Ensure the ladder is on firm footing and that its feet are one-quarter the length of the ladder away from the upright surface to be climbed.  If you are using a step ladder, make sure it is fully open with the spreaders locked.  Do not use a step ladder as a single ladder.
  •  
  • Climb the ladder safely and keep your mind on what you are doing at all times.  Wear proper shoes (preferably non-skid) and make sure they are free of grease or mud.  Always face the ladder and use both hands while climbing up or down.  Don’t carry tools or materials while climbing up or down the ladder.  Use a hand line to raise and lower tools and materials.  Never have someone throw them up to you or when you have finished your task, don’t throw them down. 
  •  
  • If you don’t feel well or if you are on prescription medicine that could make you drowsy DO NOT climb on the ladder.  Always climb and work from the center of the ladder.   Don’t climb on the back side of a ladder.  Immediately tie off the ladder after it has been positioned in place.  If there is no place to tie off the ladder, have a co-worker steady the ladder while you are on it.
  •  
  • Never over-reach.  Move the ladder instead.  Breaking this simple rule has caused more accidents than any other safety violation while using a ladder.
  •  
  • Take care of your ladders.  When finished with the ladder, put it back where it belongs.  There should be a designated place for each ladder on the job site.  Prior to putting it up, check again for cracks, breaks or bent rungs.  Store your ladder in a dry place, out of direct exposure to the sun and other harmful elements.  A ladder is a very important tool and also is a very unforgivable tool if misused, so use it wisely.
  •  
  • A ladder is not a work platform and should not be used as such.  It is designed to get you from point A to point B.

     

tirsdag den 29. september 2015

Be "Safety" best in class in your workplace !

Complacency can be a factor in near misses, injuries and fatalities in the workplace. For example, workers may skip steps in a procedure because they’re rushing, bored or lazy. They may also fail to pay proper attention while doing a task they’ve done thousands of times before without any issues. But all it takes is one problem or hiccup for a routine task to suddenly become dangerous.
Signs of worker complacency may include not using required PPE, unsafe use of equipment or skipping steps that should be performed to ensure safety and quality.
Safety professionals should take steps to address worker complacency before it becomes a serious problem. You should enlist the help of your frontline supervisors, who work closely with workers. Give them these suggestions on ways they can combat safety complacency:
Practice what you preach. Be a role model. If your workers see you working unsafely or not wearing PPE, what message does that send to them?
  1. Engage all workers in reporting unsafe conditions or near misses. Quickly respond to all concerns. And during your safety meetings, mention safety issues that have been raised and discuss what has been done to address them.
  2. Encourage your workers to watch out for one another and say something to co-workers they see working unsafely or taking shortcuts. These interactions should be respectful, with a focus on expressing concern for the other person’s safety.
  3. Encourage workers to plan ahead before starting any task. They should think about what could go wrong and how to protect themselves from workplace hazards.
  4. Encourage workers to share their ideas for safety improvements during safety meetings.
  5. Invite workers to be part of the OHS program by leading or co-leading a safety meeting or joining your JHSC.

mandag den 28. september 2015

søndag den 27. september 2015

Blodmåne !


Ved en fuld måneformørkelse bliver Månen blodrød, fordi det kun er det langstrålede røde lys, der kan trænge igennem atmosfæren. FOTO: Creative Commons/Tomruen


Måneformørkelse: Når Månen bliver blodrød

Den 28. september 2015 kan danskerne og store dele af resten af verden overvære en total måneformørkelse. I 2015 er der i alt to måneformørkelser, men efterårets måneformørkelse er den eneste i år, der kan ses fra Danmark.
Hvor dele af verden bogstaveligt talt går i sort under en solformørkelse og lyset slukkes – som man især oplevede på Færøerne og ved Nordatlanten tidligere på året – er måneformørkelsen et noget smukkere naturfænomen. Under de rigtige forhold vil månen blive blodrød, og derfor bliver dette fænomen af nogen kaldt for ”blodmåne”.
Måneformørkelser er en verdensomspændende fænomen, og fra Mexico til Danmark vil der være mulighed for at se måneformørkelsen. I Danmark er måneformørkelsen den 28. september på sit højeste klokken 04.11, hvor Månen er gledet ind i Jordens kerneskygge og er helt formørket.
Man behøver ikke noget udstyr til at se på en måneformørkelse, sådan som man gør det med en solformørkelse, hvor det er nødvendigt med beskyttelsesbriller. For lyset ved en måneformørkelse er svagere end lyset fra en almindelig fuldmåne.

Hvad er måneformørkelse?

En måneformørkelse opstår, når en fuldmåne bevæger sig bag Jorden og ind i dens skygge. Månens bane omkring Jorden hælder cirka 5 grader, og derfor skal der helt specielle betingelser til for en måneformørkelse. Det skal være fuldmåne - og Solen, Jorden og Månen skal ligge præcist på linje. Og Månen skal skære ekliptika, som er Jordens bane rundt om Solen.
Klik på tegningen for at få den stor. Solen danner en kegleformet skygge bag Jorden, og når Månen bevæger sig ind i denne skygge – umbraen – forekommer der en måneformørkelse. FOTO: Creative Commons/Sagredo
Skyggen kan deles op i flere områder. Den delvise skygge kaldes for penumbraen og den fulde skygge kaldes for umbraen. Umbraen har et kegleformet snit, der fortsætter 1 million km bag Jorden. Og da Månen "kun" ligger 384.400 km fra Jorden, kan den bevæge sig ind i det skyggefulde mørke.

Tre typer måneformørkelse

Der findes tre former for måneformørkelse: total måneformørkelse, delvis måneformørkelse og penumbra måneformørkelse.

Total måneformørkelse

Ved en total måneformørkelse befinder Månen sig i Jordens totale kegleformede skygge, som hedder umbra. Her er der intet sollys. Det er ved denne type måneformørkelse, at fænomenet ”blodmåne” opstår.
Månen udsender ikke noget lys af sig selv – ligesom Jorden ikke gør det. Og det kan virke mærkeligt, at det netop er i umbraen, hvor der ikke er sollys, at Månen bliver farvet rød. Men det skyldes, at Jordens atmosfære afbøjer lyset, og at det kun er det langstrålede røde og orange lys, der kan passere atmosfæren og trænge ind i umbra-skyggen.
Det kortbølgede blålige lys bliver spredt af luftmolekyler og luftpartikler, og når derfor ikke frem til Månen. Når det røde lys rammer Månen, vil det reflekteres og give Månen det røde skær. Hvis Jorden ikke havde en atmosfære, ville Månen bare blive helt mørk under formørkelsen.

Delvis måneformørkelse

En delvis måneformørkelse opstår, når kun dele af månen rammer umbraen. Her vil det se ud, som om den del, der er i umbraen, er væk. Og det ligner, at der er taget en bid af Månen.

Månen på vej ind i umbraen og derfor delvist formørket. FOTO: Creative Commons/JJ Harrison

Penumbra måneformørkelse

Ved en penumbra måneformørkelse er Månen kun i området penumbraen, hvor der kun er delvis skygge. Ved denne type formørkelse vil Månen se mørkere ud end normalt.
En total måneformørkelse vil derfor også altid indeholde en delvis måneformørkelse. For vejen ind i umbraen vil altid fører gennem penumbraen.

Her kan du bedst opleve efterårets måneformørkelse

Modsat en total solformørkelse, som er afgrænset til et ganske lille areal på Jorden, er chancen for at se en måneformørkelse meget bedre. Den kan nemlig ses fra hele nattesiden af jorden.
Klik på grafikken for at se den i stor udgave. Måneformørkelsen er synlig på den del af Jorden, hvor det er mørkt. Under måneformørkelsen i september vil det sige et bredt bælte fra Mexico til Danmark. FOTO: Creative Commons/NASA
I april i år var der også en total måneformørkelse, men den kunne vi ikke se i Danmark, fordi vi havde dagslys i perioden for måneformørkelsen.

Hvor længe varer en måneformørkelse?

En måneformørkelse adskiller sig også fra solformørkelser ved at være et mere langtrukkent fænomen. En total solformørkelse varer kun et par minutter, mens en måneformørkelse varer mange timer. Den totale måneformørkelse vil højest vare en time og 40 minutter, men hele måneformørkelsen kommer til at vare lige over fem timer.
Tidsplanen for måneformørkelsen 28. september 2015 dansk tid:
  1. Klokken 02.11 – penumbra-formørkelsen begynder
  2. Klokken 03.07 – den delvise måneformørkelse begynder
  3. Klokken 04.11 – den totale måneformørkelse begynder
  4. Klokken 04.47 – maksimal total formørkelse
  5. Klokken 05.23 – den totale måneformørkelse slutter
  6. Klokken 06.27 – den delvise måneformørkelse slutter
  7. Klokken 07.22 – penumbra-formørkelsen begynder, men det vil ikke være synligt i Danmark
Den totale måneformørkelse kommer altså til at vare en time og 13 minutter. Og det er i denne del af formørkelsen, at der for alvor er noget at se. Her kan man se blodmånen med det kobberrøde skær.

Hvornår oplever vi igen måneformørkelse?

Måneformørkelse er ligesom solformørkelse et sjældent fænomen, og der kommer til at gå noget tid efter måneformørkelsen den 28. september, før vi igen kan se en delvis eller total måneformørkelse.
  • 7. august 2017 – delvis måneformørkelse
  • 31. januar 2018 – total måneformørkelse
  • 27. juli 2018 – total måneformørkelse
  • 21. januar 2019 – total måneformørkelse

lørdag den 26. september 2015

This week sign !

I will cost you not looking at the small text !

fredag den 25. september 2015

Vi er vores egen bøddel !

Der bliver trængsel på kloden og kamp om naturrigdomme og plads i de næste årtier i takt med at befolkningstallet skyder i vejret - især i Afrika. Verdens befolkning er i dag 7,3 milliarder mennesker. Om 15 år ventes tallet at passere 8,5 milliarder, i 2050 når det op på 9,7 milliarder mennesker. I 2100 vil vi være hele 11,2 milliarder verdensborgere.
 
Det fremgår af FN's nye fremskrivning over Jordens befolkning, der fremlægges onsdag i New York. Befolkningsvæksten sker først og fremmest i Afrika. Frem mod 2050 vurderes 28 lande i Afrika at fordoble deres befolkningstal. Og i 2100 vil 10 afrikanske stater mindst have femdoblet deres folketal, venter FN. Det er Angola, Burundi, DR Congo, Malawi, Mali, Niger, Somalia, Tanzania, Uganda og Zambia.
 

FN's Klimapanel (IPCC) peger i sin seneste status fra 2014 på befolkningsvæksten som en af årsagerne til, at Jordens klima løber løbsk. Alligevel er spørgsmålet om at begrænse det, nogle kalder "befolkningsbomben", et særdeles følsomt emne i FN og i de kredse, der arbejder med udvikling.
 
John Wilmoth, leder af FN's afdeling for befolkningsspørgsmål, anerkender det dog som et problem, at folketallet vokser så stærkt i de fattigste lande - selv om væksten er dalet en anelse over det meste af verden de seneste år. - Det gør det vanskeligere at udrydde fattigdom og ulighed, at bekæmpe sult og underernæring og at udrulle uddannelses- og sundhedssystemer, som er afgørende for at opfylde den ny dagsorden om bæredygtighed, siger han.
 
Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) forkvinde, Helle Munk Ravnborg, ser dog ikke befolkningsvæksten som et problem i sig selv. Det er vores forbrug og fordelingen af verdens goder, den er gal med, mener hun og glæder sig i øvrigt over de positive tendenser, der også er i FN-rapporten. - Man kan ikke se det alene som et befolkningsproblem, det er for isoleret. Det er svært at begræde, at flere børn får lov til også at opleve deres seksårsfødselsdag, og at mennesker overlever aids hyppigere i dag.
 
- Den triste nyhed er, at vi bliver så mange mennesker, når vi allerede i dag lægger beslag på halvanden klode, målt på det økologiske fodaftryk, siger hun. En europæer slider tre gange mere på planetens naturgrundlag end en afrikaner, og en amerikaner hele fem gange mere, påpeger MS' forkvinde.
 
Uanset hvordan man ser på den abnorme vækst af mennesker på vores jord, så vil denne vækst også til sidst være det der slår os alle ihjel. Uanset om vi, fra dags dato begynder at tænke på at reducerer vores resourceforbrug  - Om vi i nærmeste fremtid begyndte en seriøs reduktion af fødselsraten, så vil vi desværre ende som race med at "sejle os til døde".
 
 

torsdag den 24. september 2015

Nummerplader med et tvist !

Nummerplader i Danmark er nok noget af det kedeligste der findes ( Ja - Man kunne godt tage hele Europa under samme hat ) - OK - Det er muligt at lave sin egen private nummerplade, med en eller anden fantasifuld tekst. Ofte må jeg sige at det er mere mangel på fantasi, når jeg ser nogle af de "private nummerplader".
 
Men kommer man til USA, er der et helt andet billede. Alle stater har deres egne nummerplader - Og de er alle med forskellige billeder. Fra vilde bison over ørne til vandfald og ørkenlandskab. Man kan endda købe en nummerplade med et organisations emblem, som viser at man støtter organisationen med et beløb hvert år. Organisationerne kan både være velgørende som røde kors - Være støtte organisationer som " We support our troops" eller det lokale fodbold hold. Fælles for disse nummerplader er at de har et logo for den organisation man støtter samt et nummer.
 
Nogle af nummerpladerne har ligefrem humor, som den på billedet fra Virginia - Klapperslangen i midten og teksten "Don´t tread on me"  - " Træd ikke på mig".

tirsdag den 22. september 2015

40 procent af alle fisk er væk !

I løbet af de seneste 40 år er halvdelen af alt liv i verdenshavene forsvundet. En kombination af overfiskning, forurening og klimaforandringer er årsag til det store indhug, viser en ny rapport fra Verdensnaturfonden, WWF. Af rapporten "Living Blue Planet" fremgår det for eksempel, at bestandene af fisk som makrel og tun er reduceret med 74 procent i perioden.
 
WWF: - Alvorlige konsekvenser
Fiskeriet er blevet så effektivt, at der nu bliver fanget så store mængder, at arterne ikke er i stand til at reproducere sig hurtigt nok. Samtidig bliver mange af gydestederne ødelagt, advarer Marco Lambertini, generaldirektør for WWF International. - Overfiskning, ødelæggelse af marinehabitater og klimaforandringer har alvorlige konsekvenser for hele den menneskelige befolkning. De fattigste samfund, der er afhængige af havet, bliver ramt hurtigst og hårdest, siger han. Næsten tre milliarder mennesker har fisk som deres vigtigste kilde til proteiner. Men det er ikke kun fiskene, der bliver længere imellem. Rapporten nævner, at der også bliver færre koralrev, mangrover og undersøiske enge af havgræs, som alle understøtter udbredelsen af fisk.
 
Vil frede flere havområder
Verdensnaturfonden har tidligere påvist, at halvdelen af alle koraller allerede er forsvundet, og i 2050 kan udryddelsen være total, hvis havtemperaturerne fortsætter med at stige i samme tempo. I rapporten, der offentliggøres onsdag, opfordres verdens ledere til at sikre, at genopretning af livet i oceanerne bliver prioriteret højt, når FN's nye bæredygtighedsmål for de næste 15 år senere denne måned formelt skal vedtages. - Vi bør gribe denne mulighed til at støtte havene og modarbejde skaderne, mens vi stadig har mulighed for det, siger Marco Lambertini.
Konkret foreslår WWF, at en langt større andel af havområderne bliver fredet. I dag er 3,4 procent af verdenshavenes samlede areal beskyttet. Det bør tredobles inden 2020, mener naturfonden.

mandag den 21. september 2015

Mister din virksomhed kompetence !

Debat: Direktør i Lederne, Vibeke Skytte, skriver: ”I sidste uge offentliggjorde Lederne en ny undersøgelse om lederes jobskifte, og den fortæller historien om et arbejdsmarked, hvor rigtigt mange ledere er på vej videre i karrieren. Undersøgelsen, der er baseret på svar fra 3.783 ledere og foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, viser, at 14 procent af lederne i øjeblikket er aktivt jobsøgende, mens 46 procent overvejer at skifte job (…) Bevidsthed om, hvornår det er rette tid at søge videre i karrieren, er en god personlig egenskab. Men jeg synes i samme moment, at motivlisten må give panderynker i en række virksomheder. Når så mange ledere ikke bliver tilstrækkeligt udfordret, ikke føler, at de har optimale avancementsmuligheder samt savner ansvar og mere i løn viser det, at ikke alle virksomheder er gode nok til at udnytte ledernes kompetencer eller give plads.”
 
Jeg er overbevist om at en bedre personalepleje og en mere fremad rettet planlægning i virksomhederne ville få folk til at blive meget længere. Desværre er det ikke lige de kompetencer som danske virksomheder bobler over med. Ofte er deres HR afdelinger mest fokuseret på at få rimelig arbejdskraft til rimelig pris. Visionerne er langt borte. Kompetence

søndag den 20. september 2015

Lær dit barn at tale før tid !



Tidligere forskning har vist, at forældre med høj uddannelse snakker mest til deres børn, og at det er godt for barnets sprogudvikling og ordforråd. Det, at kunne mange ord, er en stor fordel for barnet og hænger sammen med at gøre det godt i skolen. Men det er ikke nok bare at ævle løs om vind og vejr til den lille purk på puslebordet. Hvis du vil øge chancerne for at han får et godt sprog, er det ikke kun vigtigt at snakke meget. Hvad du siger, i hvilke sammenhænge, betyder også meget for barnets ordforråd, viser et nyt studie.
 
Forældresprog former tidligt ordforråd
Forskerne undersøgte, hvordan forældrene snakkede til deres babyer og målte derefter børnenes ordforråd igen efter tre år. Fundene tyder på, at rigtige ord i de rigtige sammenhænge fra barnet er ganske lille, kan forklare omtrent en fjerdedel af forskellene i ordforrådet blandt de tre-årige. Og selvom forældre uden høj uddannelse og samfundsstatus ikke snakker lige så meget med deres babyer, er de lige så gode til at snakke på denne fordelagtige måde, fandt forskerne ud af.
 
- Se, en zebra!
Så til tricket. Det hele drejer sig om at snakke om objekter, som barnet kan se og opfatte på det tidspunkt. For eksempel vil barnet lære ordet ”bedstemor” hurtigere, hvis forældrene siger ”det er bedstemor”, end hvis de siger ”nu skal vi hen til bedstemor” før afrejse, ifølge forskerne fra University of Chicago. Dette kan virke indlysende, og det er heller ikke nyt, at vi mennesker tilpasser vores sprog for at kunne lære sprog til børn, ifølge Kjellrun Tora Englund. Hun er lektor ved Psykologisk institut på NTNU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim), og forsker i, hvordan voksne snakker til de mindste børn. - »Vi ved, at tilpasninger vi foretager i sprog til børn har betydning for senere sprogudvikling. Det som er nyt her er, at her-og-nu-effekten har stor betydning for senere ordforråd,« siger hun. Vi tilpasser vores sprog til barnets alder helt automatisk. Et barn på fire år får altså ikke samme babypludder, som en på to, mener forskerne. (Foto: Colourbox) Men det nye studie tyder på, at der er store individuelle forskelle i, hvordan forældrene – bevidst eller ubevidst – praktiserer teknikken.
 
Babypludder blev optaget på video
I studiet blev interaktion mellem 50 forskellige værger – de fleste var mødre – og deres babyer filmet. Babyerne var da mellem 14 og 18 måneder gamle. Derefter viste forskerne små bidder af videooptagelserne til omkring 200 udenforstående. Forskellen nu var, at de havde erstattet lyden af enkelte ord, som forældrene sagde til babyen, med et pip. Hvor let det så var for seerne at gætte, hvilket ord, der var taget væk fra sammenhængen, brugte forskerne som et mål for kvaliteten i forældrenes snak med barnet. I nogle af videooptagelserne var ordet – for eksempel ”bog” – meget let at gætte, fordi den voksne sagde ordet samtidig med at barnet nærmede sig en bogreol eller kom med en bog i hænderne for at få læst op. Dermed fik barnet det forskerne kalder ikke-verbale hint om ordet fra forælderen, mens barnet samtidigt hørte ordet bliver sagt. I andre videobidder kunne seerne ikke gætte ordet, fordi der var for lidt åbenbart ud fra sammenhængen, det blev sagt i.
 
Forældrenes baggrund har ingen betydning
Forskerne forventede, at de, der snakkede meget til babyerne, også ville være dem, der snakkede bedst med dem, men resultaterne viste noget andet. Det at snakke godt med babyerne hang ikke sammen med klasse, ifølge studiet, som er publiceret i tidsskriftet PNAS. - »Det var overraskende, at socioøkonomisk status ikke var vigtig. Forældre med lavere økonomisk status var lige så gode til at give barnet sådanne sprogoplevelser af høj kvalitet, som forældrene med højere socioøkonomiske status,« siger en af forskerne, Susan Goldin-Meadow. Derimod fandt forskerne store forskelle fra person til person.
 
Kvalitet ligeså vigtigt som kvantitet
Nogle forældre ævlede meget løsrevet fra sammenhængen, og kun omtrent fem procent af tiden gav de ikke-verbale hint til babyen om ordet, der blev sagt. Andre brugte teknikken næsten 40 procent af tiden. Hvor meget forældrene snakkede med barnet, hang ikke sammen med, hvor mange ikke-verbale hint, de gav barnet. Dette tolker forskerne som, at mængden af snak og på hvilken måde, man gør det, er to forskellige faktorer, som begge bidrager til at give barnet et godt ordforråd. Men: - »Forældre, der snakker mere, giver barnet flere ord. Jo flere ord barnet hører, jo mere sandsynligt er det, at barnet hører et bestemt ord i en god situation for at lære det,« indvender forskerne i en pressemeddelelse fra det amerikanske universitet.
 
babysproget ligger dybt i os
Hvad slags hjem et barn kommer fra er og bliver vigtigt for barnets sprogkundskab, men det behøver ikke betyde alt, tyder den nye forskning altså på. Kjellrun Tora Englund har stor tro på, at forældre ved, hvad der er den rigtige måde at lære barnet at snakke, og at dette ligger dybt i os.
»Det ser ud som om, det vi gør i interaktion med små børn, næsten går af sig selv, uden at vi har brug for at tænke så meget over det.« - »Bare prøv at snakke ”voksent” til en baby, så skal du se, hvor svært det er! Fra et evolutionsperspektiv kan det se ud som om vi er prædisponeret til at snakke på denne måde til børn, og de tilpasninger, vi gør, er specielt tilpasset barnets forudsætninger.« - »Det viser sig også, at vi forandrer måden vi snakker til børn på i takt med barnets udvikling, så at et barn på et år oplever sprog, som er forskelligt fra et barn på fire år,« siger hun til forskning.no.
 
Tal, før du tænker
Hvis du begynder at spekulere nervøst og spørge dig selv, om du præsenterede morgengrøden på en måde, som lærer barnet ordet ”grød”, skal du vide, at du højst sandsynligt ikke har noget at bekymre dig om,« beroliger Kjellrun Tora Englund. De fleste børn lærer sprog og fungerer godt sprogligt i livet. Det ville derfor være mærkeligt, hvis vi mennesker havde brug for instruktion i, hvordan vi skal kommunikere med vores børn, mener hun. - »Når vi snakker til babyer er det for eksempel ofte med en lys stemme. Når vi gør dette, trækker det barnets opmærksomhed mod os, og børn reagerer mere positivt på det, end hvis vi snakker med en mørk stemme.« - »Den respons vi får fra børn er også med til at påvirke, hvad vi gør, og jeg tror, at det er vigtigt at stole på vores instinkter og snakke til barnet på en måde, der føles naturlig,« siger hun.
 
Af: , forskning.no
 
 

lørdag den 19. september 2015

fredag den 18. september 2015

Change yourself !

Most people have this feeling: Accidents happen to others, they can’t happen to me. Don’t we think that if earthquake occurs in Kathmandu, others may die and I will manage to escape somehow? Some people think they have years of experience in taking risks. Accident may occur to anyone, and its cause may be anything. We need to realize this. We need to change our attitude and misconceptions about safety issues.

We take hundreds of steps every day, but how many of these steps do we take seriously? Most accidents occur because of walking without thinking. We do not always watch where we are going. That’s why sometimes we slip and fall from a height. Walking on a wet floor poses a great risk of slipping. None of us is ready to do anything when we find a wet and slippery object on the road. Someone could step on it and have an accident, sometimes even us or our relatives.

Not only in public places, we smoke carelessly even in places with combustibles and inflammable materials. We think that no one is affected by our activity. We are not serious all the time, but we are reckless. We think that safety rules don’t apply to us. We are not sincere with ourselves; we do not implement what we have learned Most people lie. In a survey, nine out of 10 people said they washed their hands after using a public restroom; but only six of them were found to be doing so. Mostly, we know what we should do to be safe from hazards, but still we neglect to do it. Only when accidents occur do we realize what mistakes we have made.

We see that our roads are strewn with litter and stones. In some places, there are big holes. Driving during the night is very risky. Even in the daytime, thousands of people and vehicles pass these holes and curse those who made them, but not one of us is ready to do something about it. We could put warning signs at those places if we can’t fix them ourselves, but who bothers?

Safety is the first requirement and we should not compromise on it. Mostly, we recognize the problems but we are unwilling to solve them. Accidents are explained away, and generally we fix the cause rather than its symptoms. Our attitude needs to change so that we can build safety habits and a safety culture.

Understand that even very simple cases can be unsafe. No job is worth getting hurt for. There is always a way out. By following certain methods, we can be safe in performing every type of job. The only thing needed is interest and devotion to obtain safe results. We should change our attitude to improve health and safety. Let’s be aware about being safe ourselves and create safe surroundings.

torsdag den 17. september 2015

Så går det fremad !

I en rundspørge til 187 ledere, der indgår i Berlingske Topleder panel, er der optimisme at spore. Et klart flertal af de danske virksomheder i undersøgelsen, vælger at sætte penge af til forskning, nye medarbejdere, maskiner og bygninger, hvilket er et udtryk for stor optimisme med hensyn til fremtiden. "Sidste år steg vores omsætning med bare 0,5 procent. Men i år er der udsigt til en fremgang på nok seks procent. Det er rimeligt tilfredsstillende, men dog ikke en tocifret vækstrate", siger Administrerende direktør Carsten Toft Boesen fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.
 
Jeg kan næsten ikke få armene ned, efter sådanne udmeldinger. Man kunne fristes til at sige: " Vi er tilbage på sporet" - Og der bliver nu plads til det der er vigtig for Danmarks måde at tjene penge. Nemlig udvikling - Moderne udstyr og produktionsprocesser, samt ikke at forglemme ny ansættelser. Sidstnævnet vil selvfølgelig skabe en del flytten rundt af de mennesker der allerede har er arbejde. Men det en nok en af de største aktiver i Danmark - At vi gennem en høj job rotation mellem virksomheder, skaber en høj videns deling og en samfundsmæssig god fordeling af udvikling.

onsdag den 16. september 2015

HD Costum på tværs af USA !



Sådanne motorcykler ses ikke i Danmark. Når man kører rundt i USA, så er 90 % af alle motor cykler Harley Davidson. Det er sjælden at se en japaner, eller andet udenlandsk. Og de Harley Davidson motor cykler som er overalt - Findes også i alle mulige versioner. Man skulle næsten tror at de var "Costum made" alle sammen.
 
På billedet ses en rigtig "Easy Rider" turcykel. En af dem, man i adstadig tempo skal kører gennem USA. Jeg tror det må være den ultimative oplevelse for rigtig mange motor cykel fans at prøve sådan en tur. Holde sig væk fra Interstate og se det virkelige USA fra ryggen af en HD / Costum.

tirsdag den 15. september 2015

Sådan gør du på LinkedIn !


Du skal have styr på din LinkedIn profil. Efter min mening er dette, det absolut vigtigste du skal gøre på LinkedIn - få basis på plads. Det betyder den skal være udfyldt med alle de oplysninger, der fortæller mig, som søger efter kandidater på LinkedIn, de kompetencer du har – hvad kan du fagligt og hvilke resultater har du skabt. Lige præcis den øvelse, er måske den mest oversete faktor på LinkedIn.
 
Tips nr. 1 - din LinkedIn overskrift / headline
Dit billed, navn og overskrift er den vigtigste appetit vækker – det er det første jeg får præsenteret i en søgning efter profiler. Nedenstående er et uddrag af en søgning, hvor jeg leder efter en designteknolog med indkøbserfaring. Ud fra overskriften skal jeg vælge hvilke profiler jeg vil klikke ind på – tid er penge og derfor vil jeg gerne løse min opgave hurtigt og effektivt, så jeg vil naturligvis vælge at klikke ind på de profiler som beskriver deres kompetencer. ”Søger nye udfordringer” som overskrift, er ikke nok til at lokke mig ind på profilen.
Hvis du gerne vil have inspiration til din snart fantastiske overskrift, så se på andre profiler som fagligt ligner dig – ud fra det, kan du sammensætte din overskrift.

Tips nr. 2 - dine LinkedIn kontaktinfo
Du bør skrive dine kontaktoplysninger på din profil – det gør dig tilgængelig for dine forbindelser. Jeg har synkroniseret mine LinkedIn kontakter med min telefon, således jeg kan ringe til mine kontakter, hurtigt og nemt (det er kun dem du er forbundet til i 1. led, som kan se dine personlige kontaktinfo).
Hvis du har et on-line cv eller hjemmeside, så sæt linket ind under ”websteder”. En rigtig god ide er også at tilpasse din URL, det gør sig godt på visitkort og søgninger på google.

Tips nr. 3 - din korte summary på LinkedIn
Den korte beskrivelse – del den op således dine faglige kompetencer og resultater kommer først og slut af med din personlige beskrivelse/kompetencer. En af min tidligere kursister Helene https://www.linkedin.com/in/heleneloegstedjepsen har efter min mening lavet en genial kort beskrivelse. Hun evner også at skrive sig til et brancheskift i den korte beskrivelse, ved smidigt at drage sine erfaringer fra detailbranchen ind således det matcher en stilling inden for salg, indkøb eller administration.
Til jobsøgene anbefaler jeg også du uploader dit klassiske cv under den korte beskrivelse – det gør det nemt for mig, at udskrive dit cv i et pænt format, samt der kan være information her, som du ikke har plads til at skrive under eksempelvis ”erfaring”.
Jeg bruger https://www.slideshare.net/ til at uploade mit cv. Fordelen ved at bruge slideshare er, at du kan se hvor mange gange dit cv er blevet klikket på og downloadet. Du kan se mit cv på slideshare her: http://www.slideshare.net/tonnymikkelsen1/cv-tonny-mikkelsen-linked-in-27196531
 
Tips Nr. 4 - dine erfaringer / experience på LinkedIn
Erfaringer er det felt som svarer meget godt til dit cv. Overordnet set skal du udfylde det med de oplysninger som står i dit cv. Du kan dog blive udfordret på, at der ikke er plads nok til hele teksten – så skal du tage det med, du finder mest relevant og gerne vil findes på.
Under ”titel” er det vigtigt du bruger de søgeord du vil findes på, fordi titel er en af de steder som jeg baseret på mine søgninger oplever prioriteres i LinkedIn søgealgoritme.
I virksomhedsnavn skal du sørge for at tilknytte virksomheden korrekt på din profil, således virksomheds logo vises på din profil. Det ser grafisk pænt ud og det gør det nemt for mig at lave baggrundstjek på den virksomhed du har arbejdet hos. (Obs. det er ikke alle virksomheder som har en virksomhedsside på LinkedIn)
Så anbefaler jeg, at du ikke bruger punktform/specialtegn eller lange understregninger til adskillelse af tekst, primært fordi mange tjekker profiler ud på smartphones, IPad eller lignende, og her bliver den fine afstand og opsætning du ser på PC/MAC rodet rundt og gnidret. Prøv evt. selv at eksperimentere med det, du vil nok opdage at jeg har ret :-) Det gælder for øvrigt også de andre steder på profilen.

Tips nr. 5 - dine kompetencer / skills på LinkedIn
Sørg for at få dine kompetencer på din profil – tænk gerne i søgeord, hvad vil du findes på. Kompetencer er også en af de steder som jeg baseret på mine søgninger oplever prioriteres i LinkedIn søgealgoritme. Det er en god ide at få dine kontakter til at ”anerkende” dine kompetencer. En god måde at få anerkendelser på, er at skrive til dem, som du ved kan stå inde for en eller flere af dine kompetencer om at klikke ind på din profil og anerkende dig for det, de selv mener de kan stå inde for. Igen skal du være opmærksom på smartphone vs PC/MAC syndromet – på min smartphone, er det kun de 2 øverste kompetencer jeg kan se, og der skal et ekstra klik til, for at se resten. Som udgangspunkt vil dine kompetencer blive præsenteret således, at dem du har flest anerkendelser for, står øverst. Det har du mulighed for at ændre til den rækkefølge du ønsker.

Bonus tip - tilpas din LinkedIn profil
Undtagen det øverste felt med dit billed/navn/overskrift/kontaktoplysninger, så kan du rykke rundt på alle felter på din LinkedIn profil – Eksempelvis anbefaler jeg som udgangspunkt nyuddannede med lidt eller ingen relevant erhvervserfaring til at flytte uddannelsen op, således den f.eks. kommer lige efter den korte beskrivelse.
 
Jeg håber du kan bruge mine grundlæggende råd, som kun er en lille del af hvad LinkedIn rummer og kan gøre for dig - der er så meget mere jeg gerne vil fortælle dig, men ikke kan nå på dette blogindlæg. Vil du vide mere, så skriv dit spørgsmål her, så vil jeg svare dig.
Som du kan se af mit felt ”råd vedr. kontakt med Tonny” er jeg åben for nye forbindelser, så hvis du mener jeg kan skabe værdi for dig, er du velkommen til at invitere mig ind i dit netværk.
 
Med håbet om at du må få en fantastisk dag. Jeg har ingen tilknytning til LinkedIn Corporation. Hvad jeg skriver i dette blogindlæg er udelukkende baseret på mine egne erfaringer, og er et udtryk for mine egne holdninger.

mandag den 14. september 2015

Arbejdsulykker 2014 i Danmark !


I DA’s statistik over arbejdsulykker er ulykkesfrekvensen faldet fra 2013 til 2014. Dermed fortsætter tendensen med en faldende ulykkesfrekvens, jf. figur 1. For alle medarbejdere er ulykkesfrekvensen, målt ved antal arbejdsulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer, faldet fra 13,3 i 2013 til 12,9 i 2014.
 
Tilsvarende er ulykkesfrekvensen for arbejdere alene faldet fra 22,9 til 21,9, jf. tabellen med hovedresultater i Læs mere boksen.
Ulykkesfraværet, målt ved antal tabte arbejdstimer pr. 1.000 præsterede arbejdstimer, er steget fra 1,4 i 2013 til 1,5 i 2014 for alle medarbejdere og fra 2,4 til 2,5 for arbejdere.
     
Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er ulykkesfrekvensen og ulykkesfraværet faldet. I 2013 lå ulykkesfrekvensen på 22,0 for alle medarbejdere mod 17,8 i 2014. Ulykkesfraværet er faldet fra 2,6 i 2013 til 2,2 i 2014. Det samme billede tegner sig for arbejdere inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Ulykkesfrekvensen for denne medarbejdergruppe er faldet fra 32,7 til 25,8, mens ulykkesfraværet er faldet fra 3,8 til 3,1, jf. tabellen i Læs mere boksen.
     
Inden for fremstillingsvirksomhed er ulykkesfrekvensen derimod steget fra 10,7 i 2013 til 11,8 i 2014 opgjort på alle medarbejdere. Ses på arbejdere alene er tallene hhv. 20,1 og 20,8 for denne hovedbranche. Ulykkesfraværet for alle medarbejdere inden for fremstilling lå på 0,9 i 2013 mod 1,3 i 2014. For arbejdere var tallene hhv. 1,6 og 2,2.
     
For de serviceprægede erhverv er ulykkesfrekvensen for alle medarbejdere faldet fra 13,7 i 2013 til 11,6 i 2014. For arbejdere er faldet mindre, dvs. fra 20,7 til 20,4. Tilsvarende er ulykkesfraværet faldet inden for service, dvs. fra 1,9 til 1,5 opgjort på alle medarbejdere. For arbejdere er ulykkesfraværet faldet fra 3,0 til 2,6 fra 2013 til 2014.

søndag den 13. september 2015

Søger du nyt job !

Svend Askær, formand for Lederne, skriver: "I de mange år, jeg har beskæftiget mig med det danske arbejdsmarked, har jeg ikke oplevet en så lang, stillestående periode, som den vi så fra 2009 til 2014. Men nu sker der noget. Vi er igen begyndt at flytte os.
 
Lederne offentliggør her i september en ny undersøgelse om lederes jobsøgningsaktiviteter, og den viser, at mobiliteten er i fremgang: Seks ud af ti ledere har konkrete planer eller overvejelser om et jobskifte. Det er af flere grunde meget positivt. Det betyder, at den slagskygge af bekymring og usikkerhed, som krisen ramte os med, er ved at fortone sig. […] Et statisk arbejdsmarked igennem en så lang periode er skidt, fordi det for den enkeltes karriere og fremtidige jobmuligheder er rigtigt godt at have prøvet kræfter med en række forskellige udfordringer."
 
Det er tydeligt at hele min omgangskreds - Både arbejdsmæssig og privat er i en eller anden form for bevægelse. Om de ikke er direkte job søgende, så har de helt sikkert antennerne ude.

lørdag den 12. september 2015

This week sign !

Don´t do this on a public toilet

fredag den 11. september 2015

Uddannelse er altid en god forretning - For alle !


Der er stor forskel på, hvornår en uddannelse har tjent sig selv hjem. Murere og tømrere er en økonomisk gevinst for statskassen, allerede inden de får deres svendebrev. For andre uddannelser tager det op til 18 år, før de har tjent sig selv hjem, viser en analyse fra AE-rådet. I løbet af sit arbejdsliv giver en kunstnerisk kandidat f.eks. 2,4 millioner kroner i statskassen. En læge bidrager med 15,5 millioner kroner, mens en elektriker tegner sig for 3,1 millioner kroner. Hovedbudskabet er, at uanset hvilken uddannelse der er tale om, er det en god forretning at uddanne folk.



Med dette i mente, så burde vi satse endnu mere på uddannelse. Og der er sund fornuft i at stramme op omkring den måde vi ønsker at vores uddannelser skal tages. Hvis Danmark skal have en chance i den store verden ( Hvor vi desværre ikke kan grave hverken guld eller metaller op ) Så er det kun uddannelse - udannelse og uddannelse.

torsdag den 10. september 2015

Din sodavand gør dig gammel !

Det kan være fristende at vælge en stor cola, inden du sniger dig ind i biografmørket på en ellers kedelig efterårsdag. Du synes måske også det er ret lækkert med en kold sportsvand efter træning - men måske burde du lade være. De søde, brusende drikke er tidligere blevet skældt ud for at føre til fedme og type 2-diabetes - og nu falder der mere sodavand på kritikernes mølle. Et nyt stort amerikansk studie har nemlig påvist, at der er en sammenhæng, mellem hvor meget sukkerholdig sodavand vi drikker, og hvor hurtigt vores celler bliver gamle - og den helt store synder i sodavanden er indholdet af sukker. Men er det så farligt at drikke sodavand? - »Vi skal selvfølgelig bruge sukker for at danne energi i dagligdagen, men der er unødvendigt meget sukker i sodavand, og det er ikke en fødevare, vi har brug for. Derfor kan man med fordel forsøge at undgå den,« råder lektor i molekylærbiologi Tinna V. Stevnsner fra Aarhus Universitet, der forsker i DNA og aldring. Hun har ikke selv deltaget i studiet.
 
Der skal flere studier til at bekræfte sodavandsdommen
I studiet fra UC San Francisco fik over 5.000 amerikanske forsøgspersoner sammenlignet deres sodavandsforbrug med deres celleforandringer. Her viste det sig, at cellerne i de hvide blodlegemer hos de personer, der dagligt drak 500 ml sodavand, i gennemsnit var i en dårligere tilstand, som cirka svarede til, at de var 4,6 år ældre end ikke-sodavandsdrikkerne. Tinna V. Stevnsner er ikke overrasket, hvis sodavand er skyld i celleforandringerne, men hun er heller ikke helt overbevist, før der er lavet flere studier. - »Det virker ikke usandsynligt, at sodavand har en effekt på cellerne, ikke mindst fordi man i artiklen har forsøgt at sammenligne personer, der i øvrigt har nogenlunde samme livsstil. For at kunne drage en mere sikker konklusion skal der dog yderligere studier til, hvor man for eksempel bør følge de samme personer over en årrække, for at se hvordan indtagelse af sodavand påvirker det enkelte individ,« siger hun.
 
 
Sådan påvirker sukker dine celler
På vores DNA-strenge sidder vores telomerer, som beskytter vores DNA. Men telomererne kan også fortælle os noget om, hvor gamle vores celler er. Hver gang vores celler deler sig, bliver telomererne nemlig en anelse kortere. Fordi vores celler konstant deler sig i løbet af vores liv, er længden på telomererne gode til at afsløre, hvilken tilstand vores celler er i.  -  »Hver gang vi danner energi i vores kroppe, så øges mængden af frie iltradikaler, og de kan sætte sig på vores telomerer og skade dem. Når vi drikker sodavand eller indtager andre sukkerrige fødevarer, så stiger vores stofskifte, og vi producerer en hel masse energi meget hurtigt, og det kan skade og stresse vores celler,« forklarer Tinna V. Stevnsner. Når vores celler pludselig deler sig hurtigere, forsvinder en større mængde af telomererne, og derfor forsvinder vores telomerer hurtigere, når vi indtager sodavand med meget sukker i.
 
Juicedrikkere havde 'yngre' celler
I undersøgelsen blev deltagerne spurgt til, hvor meget sukkerholdig sodavand, light-sodavand og frugtjuice, de drak. Her viste det sig, at de personer, der drak light-sodavand ikke havde nogle ændringer i forhold til den forventede længde på telomererne i deres celler, mens de personer, der drak meget juice, faktisk havde længere telomerer, end gennemsnittet. Og det er selvom juice også indeholder meget sukker. Ifølge Tinna V. Stevnsner kan det dog skyldes, at juicedrikkerne måske har haft en generelt sundere livsstil end sodavandsdrikkerne.
 
 
Cellernes naturlige udløbsdato beskytter mod kræft
Telomererne beskytter vores celler, og jo længere de er, jo bedre kan vores celler tåle at dele sig. Men kan vi så gøre noget, for at gøre korte telomerer lange igen? Det kan vi faktisk godt, for der findes et enzym kaldet telomerase, som vi allesammen har i vores celler. Enzymet kan gendanne vores telomerer, men det er normalt inaktivt. Og selvom det lyder som en god idé at aktivere det, så er det faktisk ikke så smart, for enzymet styrker potentielle kræftcellers mulighed for at dele sig. - »Kræftceller har brug for at kunne dele sig konstant, og her stopper vores normale telomerer dem, men hvis vores telomerer ikke bliver kortere, når de deler sig, så kan kræftcellerne vokse uhæmmet. Der er altid en bagside af medaljen,« slutter Tinna V. Stevnsner.



Der er altså ikke umiddelbart nogen hurtig genvej til evigt liv, men måske holder du lidt længere, hvis du vælger en mindre sodavand i biografen.

onsdag den 9. september 2015

Safety news !


In evaluating this checklist, it becomes clear that communication is fundamental to successful program implementation. Many organizations, including the firm I work for, have in-house communication professionals who use available communications channels, such as an intranet, emails and webinars, to disseminate significant safety information to the work force.
 
Developing and distributing a monthly safety newsletter can provides a dedicated means of communicating vital safety-related information, including but not limited to: announcing new safety practices and guidelines and reviewing existing guidelines, accident statistics and trends; encouraging employees to submit safety concerns and questions; raising safety awareness; announcing safety alerts; reviewing the organization's safety resources; announcing assessment results; publicizing special emphasis awareness campaigns; reviewing safety equipment specifications; sharing regulatory or compliance updates; announcing company safety awards; and more.
 
The Newsletter's Value
Since the development of a monthly safety newsletter within my organization, we have received several unsolicited phone calls and emails from the work force expressing positive feedback and interest in this outreach by the safety office. The responses have been a good indicator of the newsletter's organizational value. The newsletter also has driven an increase in safety activities among the work force concerning in-house safety training, local safety meetings, reviewing the company's safety fact sheets and the safety manual. In addition, using employees' newsletter feedback, new safety resources – including innovative safety practices and safety equipment – have been developed and secured.
It is rewarding to see emails from employees noting safety concerns they have and want to share with others. Submissions and other forms of newsletter participation are encouraged by publicly recognizing employees in the newsletter. Each participant is sent a safety memento for his or her contribution, such as a foam traffic cone with the company's name and logo.
 
Other elements that have made our safety newsletter successful include:
 
  ➠ A pleasing, professional newsletter design template.
 
  ➠ Short, easy-to-read articles that in- corporate bullet points.
 
  ➠ Simple access via an an electronic server and the ability to easily print  and and download.
 
  ➠ Current, relevant articles.
 
So just go for it - you will only benefit .

tirsdag den 8. september 2015

Perler til flere generationer !

Gennem flere år har perleproducenten Malte Haaning Plastic leveret solide resultater takket være en konstant gruppe af forbrugere. Mens ting kommer og går inden for legetøj og andre hobbygenstande, varer andre ved. Det er netop tilfældet med de farverige Hama-perler, der fremstilles af Malte Haaning Plastic. Siden 1971 har familievirksomheden fra Nykøbing Mors produceret perlerne, som mange husker og kender. Og mere end 40 år efter er perlen stort set den samme, ligesom det er tilfældet med stiftpladen. »Der er bare kommet flere produkttyper til gennem årene,« fortæller Lene Haaning, adm. direktør hos Malte Haaning Plastic. 
 
 
Jeg kan huske at mine børn legede med disse plastik perlser. Jeg kan huske at jeg hentede flere paller af gangen på Mors, da jeg kørte fragt lastbil. Og da jeg kom til at tænke ordentlig efter, så gik jeg på loftet og fandt en hel kasse af plastik perler samt perle plader til at lave figurer.
 
 
Jeg kan ikke huske hvor mange perle plader jeg har strøget, så de hanf sammen - Hvor mange jeg har haft hængene i vinduet og hvormange der er pakket ind som gaver fra børnene til deres bedsteforældre.

mandag den 7. september 2015

SKAT sikre vores velfærd !


Lars Storr-Hansen, administrerende direktør Dansk Byggeri, og Kim Lind Larsen, formand for 3F's Byggegruppe og BAT-kartellet, skriver: "I den seneste tid har villahaver og SKATs adgang til villahaver fyldt her i avisen og i medierne generelt. Men i virkeligheden er det centrale i diskussionen om SKATs adgang til private haver slet ikke hverken SKAT eller den private have, men kampen mod sort arbejde, social dumping og lige konkurrence for virksomheder og håndværksmestre, der følger loven og betaler deres skat. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at stille spørgsmålet: Hvorfor skal SKAT have muligheden for, uden en dommerkendelse, at kunne gå ind i en privat have, hvis de har begrundet mistanke om, at der foregår noget, der ikke er efter reglerne? Dels fordi det har en præventiv effekt, når alle ved, at man ikke kan gemme sig bag villahækken, hvis ikke man har papirerne i orden."
 
 
FORTSÆT ENDELIGT MED AT BRASE IND I FOLKS HAVER !

Jeg er dødtræt af at svindlere - skattesnydere og asociale elementer i vores samfund ikke gider bidrage til det samfund de helt sikkert nyder godt af i hverdagen. Hvorfor skal vi lovlydige og skattebetalende borger være så naive at vi ligefrem laver en lovgivning der beskytter disse samfundssnyltere. Det er da dumt !
 
Selvfølgelig skal SKAT fortsætte med at trænge ind i virksomheder - Arbejdspladser - Butikker - Haver og hvad ved jeg, for at sikre at alle betaler deres del af gildet. De skal selvfølgelig også beholde deres "sladrelinje" så folk kan ringe ind og fortælle om brådne kar og folk der snyder.
 
Jeg har faktisk mødt sådanne mennesker og forholdt dem deres snyd. Men sjælden har jeg mødt så meget hovmod og selviskhed. Og jeg kan endda se se samme mennesker brokke sig over at samfundet ikke betaler dette eller hint. Det er da dobbelt moral så det basker !

søndag den 6. september 2015

Car wins Dutch sustainability race against the wind / Sponsored by LM


The winning team from DTU (Technical University of Denmark)
Every year in August, international teams compete in Racing Aeolus Den Helder; one of the largest sustainability races in the world.  For the team of students from the Technical University of Denmark DTU Wind Energy, the event was the culmination of several months of preparations, working with aerodynamics and fiber composites manufacturing to build what would turn out to be the winning car.

Strategic student outreach
The wind car’s aerodynamic and slender design was based on LM Wind Power sponsored material, underlining the close relationship to the Danish wind energy research community and student base. LM also sponsored a mold to build a downsized version of the car which the students will now use to focus more on infusion and structural aspects.

“DTU Wind Energy students are highly attractive as potential future employees for LM and we are actively trying to make them aware of our existence and capabilities,” said Senior Engineer and PhD in Composites Mechanics, Allan Roulund Gersborg, who facilitated the sponsorship of the race car.

Test runs in Denmark earlier this year revealed that with a head wind of 20 km/h the student car was able to achieve an amazing car speed of 12 km/h against the wind. This corresponds to an efficiency of approximately 75% of the theoretical maximum. The car didn’t make that it to quite that yield in The Netherlands, but it was enough to beat local competition as well as the teams from Germany, Canada and Turkey.

Measuring racing time
To calculate the ratio, the speed of the vehicle (Vcar) and the average wind speed and direction during the race over 500 meters dyke, is being measured (Vws). The ratio of Vcar / Vws shows how efficient the vehicle races against the wind.

For more images from the race: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.767855843336685.1073741851.248128735309401&type=3

18 seconds video showing the car in action (from 2012) https://www.youtube.com/watch?v=VIE7No5pX9U
 
This story is from our intanet and made by Lene Mi Ran Kristensen

lørdag den 5. september 2015

This week sign !

If you can seen then for snow

fredag den 4. september 2015

Triathlon som folkesport !


I 1978 blev verdens første Ironman afholdt på Hawaii med 15 deltagere, der som en udfordring ville kombinere Hawaiis tre hårdeste løb: 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb. Siden er interessen for ekstremsporten vokset støt i hele verden, og især de seneste år er sporten eksploderet i Danmark. Ifølge Ironman-koncernen, der arrangerer løb over hele kloden, så er Danmark nu det land i verden med flest Ironman-deltagere i forhold til indbyggertallet.  - Danmark er i udlandet generelt kendt som en fitness-nation, hvor mange er i god form. Og efter de seneste års strømning med flere maratonløb og ultraløb har mange nu også fået øjnene op for triatlon og Ironman, siger Thomas Veje Olsen, der er direktør for Ironman Danmark.
 

 

Også kortere triatlon er populær

Det er dog ikke kun den lange Ironman-distance, der er populær. Generelt oplever triatlonsporten en voldsom vækst. Fra 2009-2014 er antallet af medlemmer i triatlonklubberne firedoblet til 8.160 medlemmer. Og der sker også en stor vækst inden for den helt korte triatlon-distance kaldet 4:18:4 – 400 m svømning, 18 km cykling og 4 km løb.
 
 

Triatlon kan blive en folkesport

Alene de seneste dage har over 5.000 motionister deltaget i 4:18:4-løb i København som opvarmning til dagens løb. - Det er lidt unikt for Danmark, at det er lykkedes at få så stor bredde i triatlon. I mange andre lande er triatlon kun lange distancer for supermotionister. Men vi håber, at triatlon kan blive en folkesport i Danmark, siger Thomas Veje Olsen.- Den meget voldsomme vækst, som vi har oplevet de seneste år, flader nok ud. Men det er vores forventning, at sporten vil blive ved med at udvikle sig positivt.
 
 
Største Ironman-lande
De fem lande med flest deltagere til officielle Ironman-stævner pr. million indbyggere i 2014:
1. Danmark: 802
2. Luxembourg: 498
3. Norge: 346
4. Schweiz: 295
5. Østrig: 284
Kilde: World Triathlon Corporation, der har rettighederne til alle officielle løb, der er navngivet Ironman