Twitter, Facebook, Snapchat og Tinder; når du har mobiltelefonen med i skole, kan der være mange forstyrrende elementer. Forskere har i et studie evalueret test-resultater i fire engelske folkeskoler, hvor de opdagede, at et mobilforbud i skolen kan forbedre resultaterne med over seks procent. Det skriver bbc.com. Forskerne udvalgte skoler i fire forskellige byer: Birmingham, Leicester, London og Manchester. Derefter kiggede forskerne på resultater fra udvalgte tests - både før og efter at mobiltelefonen var blevet forbudt på skolen.
»Vi opdagede, at indvirkningen ved at forbyde mobiltelefoner blandt eleverne var tilsvarende til, hvis de havde en hel uges ekstra undervisning mere på et skoleår,« udtaler studiets to forfattere, økonomerne Louis-Philippe Beland og Richard Murphy fra The London School of Economics, til BBC.

Her var da en klar indikation af at man i det mindste skal lave regler for brug af mobil telefoner i skolen. Tænk at kunne få en hel uges undervisning foræret hvert år, bare ved at undgå disse forstyrrelser. Selvfølgelig skal der være plads til at bruge udstyret i undervisnings øjemed, og der kunne være pauser, hvor det var tilladt at tænde. Men generelt ville alle være bedre tjent med at telefonen var "død" mens man modtog undervisning-
Ingen kommentarer:
Send en kommentar