Halvdelen af de danskere, der ikke har en
længere uddannelse, tror på, at de holder til et liv på arbejdsmarkedet frem
til pensionsalderen. Det viser en undersøgelse som Epinion har lavet på vegne
af LO, og hvor 1.013 danskere er blevet spurgt. Det får LO til at råbe vagt i
gevær. "Vi er nødt til at forebygge og sikre arbejdsmiljøet på en stærkere
måde fremover", siger LO's næstformand, Lizette Risgaard. Dansk
Arbejdsgiverforening ser anderledes optimistisk på de uuddannedes arbejdsevne.
"Der er sket meget godt med arbejdsmiljøet de seneste årtier, og vi har
fået flere hjælpemidler f. eks. i ældreplejen. Folk slider ikke sig selv ned på
samme måde som før, og derfor tror jeg, at folk undervurderer deres arbejdsevne
og muligheden for selv at påvirke sundheden positivt", siger DA's
arbejdsmiljøchef, Karoline Klaksvig.
( Her må jeg gå i rette med Arbejdsgiverforeningen - Måske kan man uddanne folk hele livet, men tager man samtidig den generelle sundhed i betragtning, så er det samme gruppe folk der lider mest af velfærdsygdomme - Og det er meget svære...... Måske endda umulig at uddanne sig ud af.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar