»Intet tyder på, at man får dårligere øjne af at sidde tæt på skærmen,« siger professor i øjensygdomme på Københavns Universitet og Glostrup Hospital, Michael Larsen.
Når små børn foretrækker at sidde helt tæt ved tv’et, er det, fordi de gerne vil have hele synsfeltet udfyldt med det, der foregår på skærmen. Små børn kan ikke på samme måde som voksne abstrahere fra de ting, der sker rundt om tv’et, og de vil derfor gerne lukke alle forstyrrelser ude. - »De vil gerne sidde inde i den verden, de ser i tv’et. Ligesom når vi voksne går i biografen. Der er heller ingen forstyrrende elementer, og så kan vi bedre koncentrere os om filmen,« siger Michael Larsen.
De ældres behov overføres til børnene
Når voksne har sagt til børn, at de får dårlige øjne af at sidde tæt på skærmen, er det en myte. Ifølge Michael Larsen er det ældre generationers overførsel af egne behov til de yngre.
»Ældre mennesker bliver ofte langsynede og kan ikke se skarpt inden for omkring en meter, og de tror derfor, at det samme gælder børnene,« fortæller han. - »På samme måde som når de ældre vil tænde læselys for børn. De tror, børnene har brug for det, fordi de selv har brug for det,« tilføjer han. Michael Larsen mener, det er forkert at blande synet ind i, hvad der er godt og skidt ved, at børn ser meget fjernsyn: - »Det er rigtigt, at børn burde være mere aktive og være ude i stedet for at sidde stille foran fjernsynet, men den megen tv-kigning gør i hvert fald ingen forskel for synet.«

Epidemi af nærsynethed i Østen
Ifølge professoren tager synet heller ikke skade af, at man bruger computeren til at se film på. Ligesom det heller ikke gør nogen forskel, om man ser tv på et gammeldags fjernsyn eller en moderne fladskærm. - »Generelt kan man sige, at synet ikke tager skade af afslappende aktiviteter, som for eksempel at se tv. Men snakker vi om nærarbejde, hvor man koncentrerer sig om noget småt tæt på, kan det have en negativ effekt på synet,« siger Michael Larsen og fortæller, at der især i Østen, hvor skolebørnene læser meget mere end herhjemme, er en epidemi af nærsynethed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar