Vestre Landsret tog for nylig stilling til, hvor grænsen går for “begrænset brug” af internettet. Sagen drejede sig om en kvalitetsinstruktør, som havde benyttet internettet i to timer, blandt andet til privat brug. Det medførte en bortvisning. Men da arbejdspladsen ikke havde defineret konsekvenserne af en overtrædelse af virksomhedens internetpolitik, og da medarbejderen ikke tidligere havde modtaget påtale eller advarsler, og overskridelsen havde et begrænset omfang, mente Landsretten at bortvisningen var uberettiget og tilkendte derfor medarbejderen en erstatning på 117.399,96 kroner. Dommen viser, at det er vigtigt, at virksomhederne sikrer sig, at medarbejderne er klar over eventuelle sanktioner.
( Selvfølgelig skal der være interne regler,hvis man skal straffe folk for brug af internet.... MEN der må også være en etisk grænse. Hvad ville man selv finde sig i, hvis man skulle betale en høj løn til en person som så brugte tiden på private gøremål på nettet ? - Og hvad skal man finde sig i, som kollega i samme virksomhed - Hvor fælles indsats måske er det der gør at virksomheden fortsat består.
Desværre ser jeg ofte folk sidde og læse private mail - Læse internetaviser - Søge på biler eller andet som de gerne vil købe - Og jeg har endda set folk sidde og spille på nogle af de mange casino hjemmesider i arbejdstiden. Sådan opførsel kan godt pi... mig voldsom af. I en verden hvor rigtig mange har travlt og opgaverne ofte står i kø, er sådan en adfærd helt uacceptabel )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar