fredag den 19. december 2014

Leverpostej briller !

Fiberklude er førstehjælp til fedtfingre


Det er frem med pudsekluden, hvis dine brilleglas er dekoreret med fedtfingre eller fedtaftryk fra dine øjenbryn eller hud. En fiberpudseklud rengør uden vand, fordi den suger fedtet til sig. Samtidig efterlader den glassene antistatiske efter pudsning.

Klister kræver vask

 
Is, sodavand eller mascare klæber, klistrer og binder sig til brilleglaset. Derfor kræver det enten brillerens, som indeholder sprit, der opløser fedtet. Eller lunkent vand med sulfo, som også er fedtopløsende. Når du har vasket eller renset dine briller, er det vigtigt at tørre dem med et stykke blødt bomuldslinned. Herefter kan man polere dem med en fiberklud.

Drop neglene og rengøringsmani

 
Rene glas er dejligt, men for meget rengøring er skidt. Vasker man sine briller for meget, kan gummidutterne ved næsebroen nemlig blive grønlige og grimme, da det kan trække legeringen ud af stellet. Brug desuden aldrig negle til at fjerne snavs med, for det ridser i brilleglassets overfladebehandling.

Ingen kommentarer: